Klods-fetichisternes drømmeverden

Hør interviews her:

Markus “Notch” Persson, manden bag Minecraft
Paal Smith-Meyer, LEGO Head of New Business

Det er nok mange klods-fetichisters største drøm, når to populære byggeklods-verdener nu smelter sammen i LEGOs Minecraft-serie.

LEGO kender de fleste nok, men for de uindviede er Minecraft et onlinespil, hvor brugerne kan skabe deres helt egen verden af kvadratiske klodser.

Fra klodser til onlinespil

Det er svenske Markus Persson der står bag Minecraft, og han indrømmer at LEGO nok har spøgt i erindringen, da han fandt på spillet der på få år er blevet en kæmpe succes.

– Jeg leget meget med LEGO da jeg var lille, så selvom det ikke var bevidst, så ser det ud til at klodserne har været en slags inspiration til Minecraft, siger han.

Han indrømmer dog, at han er nervøs for modtagelsen af LEGO-versionen af Minecraft, fordi det kan være svært at oversætte et online-miljø til fysiske klodser.

Samtidig er han også ret bevidst om, at både LEGO og Minecraft har tusinder af meget engagerede fans, så det er en udfordring at gøre alle tilfredse.

…og tilbage til klodser igen

Interessant nok spiller dog netop fans af begge klodsverdener en stor rolle i tilblivelsen af LEGO Minecraft.

Ideen dukkede nemlig første gang op på LEGOs Cuusoo-site, et netfællesskab hvor brugerne kommer med ideer til nye LEGO-byggesæt.

Hvis en ny idé kan samle 10.000 stemmer, så vil LEGO producere byggesættet – hvilket i Japan blandt andet har resulteret i en undervandsbåd og en rumsonde – som klods-modeller, altså.

Fans, der bestemmer

Paal Smith-Meyer der er såkaldt Head of New Business hos LEGO fortæller, at da ideen om Minecraft-LEGO først dukkede op på Cuusoo, så gik det stærkt.

– Det tog kun 48 timer for ideen at samle 10.000 stemmer, og så måtte vi jo til at tage kontakt med folkene på Mojang, firmaet bag Minecraft, siger han.

Afstemningen fandt sted i december 2011, og siden har holdet bag arbejdet på højtryk.

Der har selvfølgelig været både forhandlinger og så selve udviklingen af LEGO-byggesættet, der forsøger at oversætte et uendeligt, virtuelt klods-univers til 480 plastikklodser i den fysiske verden.

Først på hylderne til sommer

Resultatet af arbejdet blev præsenteret på den store LEGO World-udstilling idag, men kommer først på hylderne til sommer.

Så fans må vente lidt før de finder ud af, om sød musik opstår, når klods møder klods….

Advertisements

5 kommentarer to “Klods-fetichisternes drømmeverden”

  1. Jesper Poulsen Says:

    Besnærende idé og ønske, men tror ikke på det. Gode gamle Paul Virilio – hastighedens filosof – ville være enig: der er hastigheden til forskel mellem de to medier/materialer. Forcen ved det virtuelle univers og Mindcraft fascinationen er…hastighed. Lego klodserne, som vi kender dem, er for svære at skille ad. Løs det her med en meget ‘løsere’ klik-kobling så der kommer fart og flow i konstruktion, og særligt mulighed for hastig dekonstruktion. Så er der pludselig produktudviklet og nye muligheder for Lego Mindcraft og andre Lego nyskabelser… (bare ring til mig, Lego, hvis I hurtigt vil vide mere – jeg ved hvordan 😉

    Cheers!

  2. Uffe Says:

    Bortset fra gensidig eksponeringsværdi, virker dette komplet til grin. MineCrafts værdier består hovedsageligt i at være et computerspil hvor man kan gøre mange af de samme ting som man ALTID har kunne gøre med lego. De ting man kan i MineCraft som man ikke kan med Lego, kommer man aldrig til at kunne med Lego.

    Nogle Lego-elskere vil få øjnene op for MineCraft. Nogle MineCraft fans vil få øjnene op for Lego. Men produktet er 100% marketingsstunt og 0% nytænkning.

  3. MHS Says:

    @Uffe: Det er ikke et marketingsstunt. Det er et resultat af Lego CUUSOO (http://lego.cuusoo.com/) – brugerdreven produktudvikling. Det er altså ikke noget som Lego eller Minecraft gik sammen om. Det var noget, som brugerne ønskede. 10.000 stemmer blev hurtigt samlet sammen, og så mener Lego åbenbart at der er et marked for produktet.

    Og for at få et internet-meme herind:

    Yo dawg, I heard you like Minecraft and Lego, so we put Minecraft in your Lego so you can build while you build!

  4. Peter Says:

    Ikke andet en branding!

    1 – Nu er det sådan, at da Notch startede med at udvikle minecraft, var det direkte inspireret af blandt andet Infiniminer.

    Første version som blev vist på hans youtube kanal, kalde han selv for en Infiniminer klon.

    Det er altså ikke Lego som har inspireret ham.

    2 – Et lego minecraft byggesæt er intet andet end branding. Du skal ikke bruge specielle klodser og andet, for at lege med lego som i minecraft. Det er præcis hvad du allerde kan, netop med en bunke almindeligt lego.

    Det er ikke anderledes end når der laves starwars lego og andet. Det har udelukkende at gøre med, at der kan tjenes penge på brandet.

    Selfvølgelig skal Lego da lave det, når folk nu efterspørger det. Andet ville da være dumt. Men der er intet specielt ved det.

    Personligt bryder jeg mig ikke om lego klodser, der er så specielt designet, at de egentlig kun passer til lige præcis den slags model de er lavet til. Så er hele kreativiteten væk. Specielt i de produkter, hvor der indgår klodser der er så specielt designede, at man reelt ender med bare at sætte nogle få klodser sammen, da de i sig selv allerede udgør en hel figur.

  5. buster Says:

    jeg kan godt lig iden med lego minecraft men jeg synes også at det lidt er en branding for man kan godt lave minecraft med de normale lego kloser


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: