Er der stadig liv i MySpace?

En lille million nye brugere på to måneder – er det nok til at genoplive det (næsten) hedengangne MySpace?

Det går spekulationerne i hvert fald på efter at poptrolden Justin Timberlake og de andre partnere bag den engang så store musiktjeneste forleden offentliggjorde de nyeste brugertal.

Efter i årevis at have tabt brugere i millionvis – antallet af aktive brugere gik fra over 75 mio i 2008 til under 25 sidste efterår – relancerede MySpace i december med nyt design og et klart fokus på kerneydelsen, nemlig musik og musik-relateret indhold.

Masser af musik, masser af sladder

Og det lader til at have haft en vis effekt. I hvert fald siger MySpace at de siden relanceringen har fået en million nye brugere, eller omkring 40.000 om dagen.

Selv mener folkene bag, at det blandt andet skyldes et musikkatalog på over 40 mio sange, eller næsten tre gange så meget som de fleste andre musiktjenester som Spotify, Wimp eller Play. Og så er det i øvrigt ganske gratis.

Samtidig er det også tydeligt at der er stærkt fokus på ekstra indhold – video, interview, artikler – om musikere, også noget der kan være med til at adskille MySpace fra flere af de andre tjenester.

Nyt venskab med Facebook

Der er dog stadig meget, meget langt op til det Facebook der på mange måder blev MySpace’s primære konkurrent dengang i 2007-2008, hvor musik-darlingen gik fra at være alles yndlings-netværk til ‘so last year’.

Til gengæld ser det ud til, at MySpace med integration til netop Facebook måske lidt bagvendt har fået nyt liv, for man skal næppe undervurdere netværkseffekten i muligheden for at vise sine venner på Facebook hvad man lytter til på MySpace.

Det så man også da MySpace-konkurrenten Spotify indgik en – noget tættere – aftale med Facebook og fik 250.000 nye brugere om dagen de første uger efter introduktionen dér.

Klap lige hesten

Man skal altså nok være varsom med at læse alt for meget ud af de nye brugertal.

“Folket er vægelsindet” som senatorerne siger i Gladiator-filmen, og det er ikke til at sige om tilstrømningen vil fortsætte.

Der kan være mange som bare lige har skullet ind at se hvad der er sket, og man skal næppe heller undervurdere kändis-effekten i Justin Timberlake.

Men det er absolut værd at holde øje med hvad der foregår hos MySpace, om ikke andet så af nostalgiske årsager.

Og som en krølle på halen lokker Justin og kompagni også med at de har en tilsvarende tv-tjeneste på vej, som vi dog næppe får glæde af herhjemme…

LINKS:
MySpace
CNN om MySpace-tallene
Wikipedia – op og ned med MySpace
Anders var i Deadline 17 tirsdag den 14. februar for at tale lidt om de nye tal

Reklamer

2 kommentarer to “Er der stadig liv i MySpace?”

  1. Kim Eriksen Says:

    Tak denne vinkel på disse to stærke medier. Jeg ser disse to giganter som meget forskellige. For mit vedkommende appelerer de til forskellige interesser. Myspace er musik og Facebook er privat netværk. Så længe disse platforme fokuserer på et defineret interesseområde en de langtidsholdbare. Når de forsøger at rumme det hele bliver deres eksistensberetigelse udvandet og vil miste folks interesse. Kim – Basist i Coober

  2. Simon Says:

    Jeg tror stadig er MySpace er på vej ud – De har måske bare udsat det lidt.

    Og jeg må sige at jeg ikke tror det hjælper voldsomt meget at satse på TV også.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: