Danske spil – fantasi, men ikke så meget forretning?

I sidste uges tema portrætterede vi den danske spilbranche – med særligt fokus på de små firmaer og græsrødderne.

Det blev til billedet af en mangefacetteret mini-industri med masser af fantasi og gåpåmod, men måske også med udfordringer når det gælder det med at lave en forretning ud af spillene.

Blandt forhindringerne var helt lavpraktiske problemer som synlighed i iTunes og på Android Market for mobilspil, men også mere strukturelle udfordringer som generel forretnings-kundskab og firmastrategi kunne trænge til lidt hjælp, vurderede blandt andre spilanmelder og -konsulent Thomas Vigild.

Debat om penge og potentiale

I dagene efter vores tema blussede debatten så op om netop den danske spilbranche og dens potentiale. Ikke (desværre) på grund af vores tema, men med udgangspunkt i en rapport fra Erhvervs- og vækstministeriet og Kulturministeriet, der konkluderer at spilbranchen er for lille og umoden og for usikker som investeringspotentiale.

Dén konklusion falder naturligvis ikke i god jord hos spilbranchen, og specielt ikke hos Computerspilszonen – en udviklingsorganisation for de danske spilfolk, der blandt andet står bag workshop-forløbet Growing Games som vi også fortalte om i sidste uge.

Computerspilzonen svarer igen

På EPN kan man læse et interview med Jan Neiiendam fra Computerspilzonen, der forklarer hvorfor han mener at spilbranchen bestemt er værd at satse på, og han siger blandt andet:

“Vi har faktisk et stort talent og et stort potentiale her i Danmark, som er drevet af den internationale markedsvækst på først og fremmest online- og mobilplatforme og til dels også på konsolplatformene.”

Man kan læse hele interviewet hos EPN/Computerworld her.

Reklamer

En kommentar to “Danske spil – fantasi, men ikke så meget forretning?”

  1. Casper Says:

    Der er faktisk en del fede iphone-spil, der er produceret i Danmark. Jeg er specielt fan af Hugo-spillet.

    Skal man udvikle et spil i Danmark kræver det også et monstrøst beløb at skyde de i gang. Man kender jo til Limbo – gernialt spil – men udvilkerne måtte sælge store andele af rettighederne til spillet for at få råd til at få spillet udviklet. På trods af spillets kæmpe-succes er de meget langt fra millionærer. Forstår godt, at der ikke er så mange, der gider kaste sig ud i det.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: