Flere film og mere musik med det "Digitale Indre Marked"

Det Digitale Indre Marked er en pendant til det fællesmarked vi kender idag, men med fokus på digitale produkter og tjenester.

Ideen er at gøre det meget nemmere at være forbruger og borger i EU, og at skabe større vækstpotentiale for nye, webbaserede firmaer.

Det forklarer Anthony Whelan, der er kabinetschef for Neelie Kroes, kommissæren for den digitale dagsorden:

– I dag er der alt for mange forhindringer for fx startup-virksomheder, fordi de ofte skal navigere imellem forskellige aftaler og regler fra land til land, hvis de gerne vil operere i hele EU.

Forskellige lande, forskellige regler

Men de mange forskellige regler fra land til land er også noget der rammer forbrugerne, især i de mindre lande.

Her må man man ofte må vente længe – og nogle gange helt forgæves forgæves – på fx musik- og videotjenester, fordi det er alt for kompliceret for firmaerne at forhandle aftaler om distribution og copyright på plads.

Dét er en af grundene til at en populær musiktjeneste som Spotify først kom til Danmark lang tid efter at den åbnede i Sverige og England, og at den stadig ikke er tilgængelig i alle lande i EU.

Og det vil man altså forsøge at løse med et digitalt indre marked.

– Det skal være meget nemmere at lave aftaler med alle lande i EU i ét hug, siger Anthony Whelan.

Musik, film og tv – direkte fra nettet

Forhandlingerne om ensrettede og standardiserede aftaler på tværs af EU – en lille brik i visionen om det Digitale Indre Marked – er allerede igang.

Det kan blandt andet betyde at musiktjenesterne snart vil blive efterfulgt af tv- og filmtjenester som fx det populære amerikanske Netflix, så vi kan streame de programmer vi gerne vil se, direkte fra nettet.

Man har jo lov at håbe…

LINK:
Om det Digitale Indre Marked og de øvrige områder i den Digitale Agenda

ACTA – handelsaftale eller webcensur?

Hør udsendelsen


Sjældent har noget skilt vandene som den internationale handelsaftale ACTA.

Harddisken og dagbladet Information havde mandag den 27. februar indkaldt til høring om den omstridte handelsaftale, som 7.000 danske demonstrede imod foran Christianborg lørdagen inden.

Kritiske høringssvar

Harddisken og Information har modtaget 14 høringssvar fra ialt 17 organisationer. Feltet spænder vidt fra Bibliotekarforbundet til Forbrugerrådet, Dansk IT og KODA. 11 af de 14 svar er stærkt kritiske overfor ACTA.

Ved høringen mandag eftermiddag kl. 17 bliver svarene overrakt til Handelsminister Pia Olsen-Dyhr (SF), der sammen med IT-ordfører Britta Thomsen (S) og Morten Messerschmidt (DF, MEP) vil debattere med organisationerne og de 230 tilmeldte gæster i halvanden time.

Stor uenighed

“ACTA kan ses som et produkt af store multinationale rettighedshaveres kommercielle interesser, som på potentiel bekostning af borgernes grundlæggende rettigheder, er en trend i retning mod et mindre frit og langt mere overvåget og indskrænkende internet.,” skriver Dansk Energi, Forbrugerrådet og Telekommunikationsindustrien i deres høringsvar.

På den anden side står et svar fra en en rækker kulturpersoner, der kalder sig “en uafhængig gruppe af kreative producenter”, som hævder, at ACTA ikke ændrer ved gældende danske lovgiver og videre skriver:

“Det er, som ACTA-debatten vender verden på hovedet. De, der skaber og producerer kunst, film, musik, spil og litteratur bliver i debatten fremstillet som nogen, der er ude på at knægte ytringsfriheden.”

LINKS:
Masser af ACTA-dækning på DR
Masser af internet-memer (som Anonymous-masker og Rick Astley-musik)
Det Digitale Indre Marked – som en del af den digitale agenda i EU
Ian Hargreaves’ rapport om copyright i England

Video fra ACTA-høring

Se video fra høringen i mandags her.

Sjældent har noget skilt vandene som den internationale handelsaftale ACTA.

Harddisken og dagbladet Information havde mandag den 27. februar indkaldt til høring om den omstridte handelsaftale, som 7.000 danske demonstrede imod foran Christianborg lørdagen inden.

Kritiske høringssvar
Harddisken og Information har modtaget 14 høringssvar fra ialt 17 organisationer. Feltet spænder vidt fra Bibliotekarforbundet til Forbrugerrådet, Dansk IT og KODA. 11 af de 14 svar er stærkt kritiske overfor ACTA.

Ved høringen mandag eftermiddag kl. 17 bliver svarene overrakt til Handelsminister Pia Olsen-Dyhr (SF), der sammen med IT-ordfører Britta Thomsen (S) og Morten Messerschmidt (DF, MEP) vil debattere med organisationerne og de 230 tilmeldte gæster i halvanden time.

Stor uenighed

“ACTA kan ses som et produkt af store multinationale rettighedshaveres kommercielle interesser, som på potentiel bekostning af borgernes grundlæggende rettigheder, er en trend i retning mod et mindre frit og langt mere overvåget og indskrænkende internet.,” skriver Dansk Energi, Forbrugerrådet og Telekommunikationsindustrien i deres høringsvar.

På den anden side står et svar fra en en rækker kulturpersoner, der kalder sig “en uafhængig gruppe af kreative producenter”, som hævder, at ACTA ikke ændrer ved gældende danske lovgiver og videre skriver:

“Det er, som ACTA-debatten vender verden på hovedet. De, der skaber og producerer kunst, film, musik, spil og litteratur bliver i debatten fremstillet somnogen, der er ude på at knægte ytringsfriheden.”

Hør HELE ACTA-høringen

I Harddisken på onsdag kl 13.03 har vi håndplukket de bedste høringssvar, spørgsmål, kommentarer og svar fra mandagens høring om ACTA.

Kan du ikke vente så længe, så hent hele balladen som podcast i iTunes, i Harddiskens sædvanlige mp3-feed fra tirsdag den 28. februar, eller lyt lige her!

Livestream fra ACTA-høringen

Se live video fra ACTA-høringen her (begynder kl 17, mandag den 27. februar).

Harddisken P1 og dagbladet Information afholder i dag høring om ACTA. Frihandelsaftalen som har fået tusindevis af mennesker til at demonstrere over hele Europa i  de seneste uger.

Sjældent har noget skilt vandene som den internationale handelsaftale ACTA. P1 programmet Harddisken og dagbladet Information har indkaldt til høring om den om stridte handelsaftale, som 7.000 danske demonstrede imod foran Christianborg lørdag eftermiddag.

Læs mere baggrund her.

Høring om ACTA i dag

En af de yngste deltagere ved lørdagens anti-ACTA demonstration i København Foto: Maria Klinke

Harddisken P1 og dagbladet Information afholder i dag høring om ACTA. Frihandelsaftalen som har fået tusindevis af mennesker til at demonstrere over hele Europa i  de seneste uger.

Sjældent har noget skilt vandene som den internationale handelsaftale ACTA. P1 programmet Harddisken og dagbladet Information har indkaldt til høring om den om stridte handelsaftale, som 7.000 danske demonstrede imod foran Christianborg lørdag eftermiddag.

Stor uenighed
“ACTA kan ses som et produkt af store multinationale rettighedshaveres kommercielle interesser, som på potentiel bekostning af borgernes grundlæggende rettigheder, er en trend i retning mod et mindre frit og langt mere overvåget og indskrænkende internet.,” skriver Dansk Energi, Forbrugerrådet og Telekommunikationsindustrien i deres høringsvar.

På den anden side står et svar fra en en rækker kulturpersoner, der kalder sig “en uafhængig gruppe af kreative producenter”, som hævder, at ACTA ikke ændrer ved gældende danske lovgiver og videre skriver: “Det er, som ACTA-debatten vender verden på hovedet. De, der skaber og producerer kunst, film, musik, spil og litteratur bliver i debatten fremstillet somnogen, der er ude på at knægte ytringsfriheden.”

Kritiske høringssvar
Harddisken og Information har modtaget 14 høringssvar fra ialt 17 organisationer. Feltet spænder vidt fra Bibliotekarforbundet til Forbrugerrådet, Dansk IT og KODA. 11 af de 14 svar er stærkt kritiske overfor ACTA.

Ved høringen mandag eftermiddag kl. 17 bliver svarene overrakt til Handelsminister Pia Olsen-Dyhr (SF), der sammen med IT-ordfører Britta Thomsen (S) og Morten Messerschmidt (DF, MEP) vil debattere med organisationerne og de 230 tilmeldte gæster i halvanden time.

Du kan følge debatten på dr.dk og senere kan du downloade den som podcast. Harddisken dedikerer sin næste udsendelse til ACTA og høringen på onsdag kl. 13.03 og søndag 15.03

Harddiskens dækning af ACTA

Du kan læse de 14 høringssvar her:

Høringssvarene:

Afrika Kontakt

Bibliotekarforbundet

Bitbureauet

Brancheklubben af Film- og Mediekomponister

– Dansk Energi (DE), Forbrugerrådet og Telekommunikationsindustrien i Danmark (TI)

Dansk IT

DONA

Forbrugerrådet (supplerende)

– IT Politisk Forening

– KLF, Kirke og Medier

Uafhængig gruppe af kreative
producenter.

Liberal Alliance

Læger uden Grænser

Prosa

Rettighedsalliancen

Kinesere booster dansk genforskning

Ilumina gensekventeringsmaskine hos BGI i København

Hør udsendelse

Når man forsker i livets kode, så er man dybt afhængig af nogle særlige computere, der udvikler sig hurtigere end Moore’s lov, og derfor ser vi en eksplosiv udvikling i genforskning i disse år. Harddisken besøger nyt kinesisk genforskningscenter i København, som har den nyeste maskinpark.

Selvom det danske sprog er blevet lidt rustent, så har Professor Huanming Yang et særdeles varmt forhold til Danmark. Han  har lavet sin ph.d.i  medicinsk genetik på universitet  i København og undervist på  Århus universitet, før han tog hjem til Kina og stiftede BGI.

I dag er han bestyrelsesformand i BGI – Beijing Genomics Institute, der er blandt verdens største og førende virksomheder, når det handler om at sekventere gener – hvilket vil sige at analyse DNA. BGI har læst den genetiske kode for så forskellige ting som ris, pandabjørnen og en 4000 år gammel nedfrosset eskimo.

Taknemmelighedsgæld
Når professor Yang sidder i København på en frostklar vinterdag, så er det, fordi han vil betale sin gæld til Danmark tilbage. Som han selv siger med et kinesisk ordsprog ved åbningen af BGIs forskningscenter i København dagen efter: Når en mand får en tår vand, så betaler han tilbage med en flod.

Så der var fyrværkeri og begejstret stemning, da den røde snor skulle klippes over ved indvielsen af BGI’s forskningscenter i København. BGI er et af verdens største centre for gensekventering. Det vil sige, at de har over hundrede af de meste moderne computere til at analysere DNA – lige fra små bakterier til hele mennesker. De spillede en væsentlig rolle, da forskerne skulle afkode den e-coli bakterie i tyske bønnespirer, der i sommeren 2011 kostede 22 mennesker livet og gjorde mindst 2100 syge, heraf 18 danskere. Lynhurtigt analyserede BGI bakterine og delte informationen med videnskabsfolk over hele verden. BGI og deres teknologi har også spillet en afgørende rolle i dansk genetisk forskning – lige fra cancer til kortlægningen af en 4000 år gammel nedfrossen eskimo.

Derfor ER der faktisk grund til begejstring, når BGI vælger at lægge deres europæiske hovedkvarter lige klods op ad det biologiske fakultet på Københavns Universitet for biologi, der er en af BGI’s vigtigste samarbejdspartnere. Med 10 af de nyeste og mest effektive maskiner til analyse af gener bringer det Danmark helt i front indenfor det forskningsområde, der rent teknologisk bevæger sig aller hurtigst i disse år.

Fra ris til hele mennesker
BGI deltog i 1998 og 1999 i den sidste fase af kortlægningen af det humane genom. Det var et internationalt projekt, der tog 13 år, hvor  3000 mennesker i 6 lande brugte $6 mia dollar på at sekventere et enkelt menneskes arvemasse. I dag har BGI alene en kapacitet, der er 100 gange større. Og 10% af den kapacitet befinder sig nu i København.

BGI sekventerede det første risgenom i 2002. Det ændrede forskningen indenfor ris og risdyrkning.

Bagefter kortlagde BGI genomet for pandabjørnen for at finde ud af, hvoran man gennem en bedre forståelse af dyret kunne redde det fra en nært forestående udslettelse. Pandaen er en af verdens mest truede dyrearter. Man fandt blandt andet ud af, at pandaen er vegetar, fordi den ikke kan lide lugten af kød, og hvorfor den kan leve af bambus, der har en meget lav næringsværdi.

Det næste skridt indenfor den forskning, som BGI bedriver, er medicinske applikationer. Vi vil blive klogere både på diabetes og cancer. Både når det gælder arvelighed, og når det gælder hvordan vi kan behandle de store folkesygdomme.

En branche på speed
Den industri – som BGI befinder sig i – benytter sig af den teknologi, der udvikler sig med størst hast i disse år. De gensekventeringsmaskiner, som BGI bruger, udvikler sig i hastsighed og ydeevne hurtigere end de computere, vi har på vores skrivebord, og de mobiler vi har i vores lommer. Det går altså hurtigere end Moore’s lov. BGI laver ikke maskinerne. De bliver produceret af en håndfuld – primært – amerikanske firmaer. Hovedparten af de lidt over 100 maskiner – som BGI har – hvoraf ti altså nu står i København – er af mærket Illumina – men hvorfor er det et kinesisk firma og ikke et amerikansk, der pludselig bliver ledende på verdensplan indenfor brugen af disse maskiner?

“I Kina kan vi heller ikke lave en Airbus eller en Boing, men alle flyselskaber i Kina kan købe de samme fly og få en bedre profit end de amerikanske flyselskaber. Hardware alene bestemmer ikke, hvor godt det går – det handler om administration og styring – vi kan køre maskinerne bedre og mere omkostningseffektivt end konkurrenterne. Det handler ikke kun om maskinen”, fortæller professor Yang.

København har lavere omkostninger end Kina
Når vi taler om Kina, hører vi altid om de lave lønomkostninger – så hvorfor giver det mening at etablere sig i Danmark med vores tårnhøje lønninger?

“Det handler ikke længere om lønninger – det meste er alligevel lavet af robotter i dag – manpower ER en relativt stor del af omkostningen, men den totale omkostning i København er lavere end i Kina – fordi omkostningerne ved at oplære folk i at bruge maskinerne er lavere i Danmark. Danmark har mange fordele i brugen af højteknologi, og i sidste ende er videnskab ikke arbejdstungt. Det handler om din hjerne, som nu bliver suppleret af højeffektive maskiner”, siger professor Yang

Fremtidens medicin
I horisonten ser professor Yang fremtidens medicin –  genteknologien vil sætte os i stand til at forudsige sygdomsforløb, forebygge dem, personalisere medicinen til den enkelte patient og undgå bivirkninger, delagtiggøre patienten mere gennem information og lave medicin, der rammer mere præcist og derfor er mere effektiv  end i dag.

I dag analyserer og forstår vi stadig kun en relativt lille del af den menneskelige arvemasse. Men flere genforskere taler allerede om 1000$ genomet. Altså den dag, hvor vi kan kortlægge al genetisk information om et menneske for 5.500 kr. på ganske få timer.

Prisen falder og falder og falder…
“1000 dollar genomet er NO PROBLEM”,  mener professor Yang.

“Selv uden de nyeste maskiner kan vi nå det mål  inden udgangen af dette år. Vores kemiske omkostninger er tæt på at kunne gøre det. Men oveni  selve omkostningen ved at lave sekventeringen i maskinen, skla du lægge udgiften til at en bioinformatiker kan lave en analyse. Så selve sekventeren kan snart være helt gratis – men analysen vil være dyrere”, siger han.

Derfor er næste skridt i tilbagebetalingen af taknemmelighedsgælden til Danmark et center for supercomputere i Århus, der skal analysere de mange genetiske data. Det skal stå klart i foråret 2012.