EU vil beskytte dine data

Hør udsendelse

Hvad bliver gemt? Hvor ligger det? Hvem har adgang til det?

Det er spørgsmål, der ifølge EU-kommissær Viviane Reding ligger mange EU-borgere på sinde, når det gælder de billeder, kreditkortinformationer, statusopdateringer og meget andet vi lægger på nettet hver dag.

Derfor har hun og hendes kolleger netop fremsat et lovforslag, der skal give borgere i EU større indsigt og kontrol med selvsamme informationer og data.

Personlige data er nettets valuta

I en Eurobarometer-undersøgelse der følger med baggrundsmaterialet til lovforslaget, mener 74% af adspurgte europæere at deling af personlige data spiller en stor rolle i hverdagen, men72% er omvendt bekymrede for, om de deler for meget og er usikre på hvordan de data bliver brugt.

“Personlige data er en slags nettets valuta, og valutaer kræver stabilitet og tillid,”  sagde Viviane Reding på konferencen Digital Life Design i München, hvor hun forleden offentliggjorde forslaget.

Retten til at blive glemt

Et af de mere konkrete resultater af lovforslaget bliver – hvis det bliver godkendt i medlemslandene – en “ret til at blive glemt” på nettet – altså at man kan henvende sig til en webtjeneste, et socialt netværk eller en butik og bede om at få slettet alle de data de har liggende om én.

Udover brugerkontrol er der tale om en kraftig modernisering af et forældet regelsæt fra 1995, og en énsretning på tværs af grænser, så det bliver nemmere for både borgere, myndigheder og internationale firmaer at finde ud af.

Et sæt regler over dem alle!

“Der skal være ét sæt af regler der dækker hele Europa, istedet for 27 forskellige lovgivninger,” sagde Viviane Reding på DLD-konferencen.

I udgangspunktet lyder det jo ganske rimeligt, især i kølvandet på sidste uges heftige diskussioner om de amerikanske lovforslag SOPA og PIPA og deres begrænsninger af netbrugernes rettigheder.

Det er dog ikke alle der er tilfredse.

Facebook: “Nye regler må ikke begrænse vores forretning”

På BBC udtaler blandt andet Adam Malik, lederen af konferencen Digital London, at lovforslaget på grund af øgede krav om dokumentation, administration og nye værktøjer kan gøre det dyrere at drive webforretning.

Blandt andet er der trusler om bøder, hvis ikke firmaer overholder kravene, fx om at skulle oplyse om eventuelle sikkerhedsbrister inden der er gået 24 timer.

Og hos Facebook – der jo om nogen er et firma i privatlivsforkæmperes sigtekorn – er man heller ikke helt tilfredse.

Direktør Cheryl Sandberg, der også deltog på DLD-konference i München, sagde i sit oplæg, at man skulle passe på et de nye regler ikke kom til at begrænse de webfirmaer, der som Facebook har skabt masser af fremdrift og store indtjeninger i en tid hvor der ellers er generel økonomisk krise i Europa.

LINKS:
Undersøgelse af danskernes holdning til databeskyttelse

Video af Viviane Redings præsentation på DLD

Læs mere om forslaget hos EU

Reklamer

En kommentar to “EU vil beskytte dine data”

  1. Hasse Gårde-Askmose Says:

    Jeg tror ikke, at jeg er mere paranoid end gennemsnittet.
    Og mener heller ikke, at jeg har siddet mere skævt på potten end gennemsnittet.
    MEN;
    Efrter i den seneste tid at have spekuleret over, hvad de forskellige sites egentlig ved om en og, hvad de bruger det til, nærmer jeg mig måske en tilstand af paranoia.
    Og denne tilstand er ikke blevet mindre efter at have -forsøgt – læst og forstå de nye regler på Facebook og Google.
    Måske det var en ide at gennemgå og give anbefalinger.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: