Ny trussel mod internetfriheden?

I sidste uge gik Wikipedia i sort, og dusinvis af større og mindre it-firmaer gik i fælles aktion mod de amerikanske lovforslag SOPA og PIPA.

SOPA og PIPA skulle stramme beføjelserne i de allerede eksisterende lovgivninger om ulovlig kopiering af film, tv, musik og så videre, men mange mente, at lovforslagene var alt for vidtgående.

Det virkede – men
Og demonstrationen så ud til at virke – SOPA og PIPA blev foreløbigt lagt på hylden, og skal i hvert fald nu igennem en grundig behandling, før de bliver fremsat igen.

Men i mellemtiden er nye love på området blevet sneget ind, næsten under radaren, kan man sige, i form af den globale handelsaftale ACTA – Anti Counterfeit Trade Agreement.

ACTA har været undervejs i mange måneder, og og selvom den er blevet kritiseret for både sit indhold og for hemmelighedskræmmeriet omkring forhandlingerne, så har mange lande allerede stemt for – herunder USA og EU – dermed også Danmark, der i går skrev under i Japan.

Vagtmænd på nettet
ACTA giver ophavsretsejerne vide muligheder for fx at lukke hjemmesider de mistænker for at dele ulovligt kopieret materiale, men pålægger også internetudbydere at fungere som en slags vagtmænd over for trafikken i deres net – begge dele med ret uoverskuelige konsekvenser for både søgemaskiner, firmaer som TDC og Telia og for helt almindelige netbrugere.

Derudover handler ACTA bla. om kampen mod kopiering af fysiske varer – kopiprodukter – og medicin og meget andet.

Uanset indholdet, så er der mange som har kritiseret netop de hemmelige forhandlinger, hvor kun meget få aktører og primært de – der har interesse i at lave så stramme beskyttelsesregler for ophavsretshavere som muligt – er blevet hørt.

Det siger i hvert fald mange kritikere, heriblandt den respekterede Electronic Frontier Foundation og det franske site La Quadrature du Net, der har lavet et helt site om ACTA.

Også EUs ACTA-“rapportør” trak sig igår tilbage i protest mod de lukkede forhandlinger.

Er den så stemt igennem?
Nej, selvom EU har underskrevet aftalen, så skal den stadig godkendes af Parlamentet.

Derfor håber mange aktivister nu, at de kan nå at smide grus i maskineriet, ligesom man gjorde med SOPA og PIPA.

Aftalen skal efter planen ratificeres af Europa-parlamentet i juni måned.

Harddisken følger op på sagen i næste uges program…

LINKS:
EU-medlem Marietje Schaakes artikel om ACTA og hvad man stadig kan nå at gøre

Franske La Quadrature du Net’s ACTA-site

Reklamer

EU vil beskytte dine data

Hør udsendelse

Hvad bliver gemt? Hvor ligger det? Hvem har adgang til det?

Det er spørgsmål, der ifølge EU-kommissær Viviane Reding ligger mange EU-borgere på sinde, når det gælder de billeder, kreditkortinformationer, statusopdateringer og meget andet vi lægger på nettet hver dag.

Derfor har hun og hendes kolleger netop fremsat et lovforslag, der skal give borgere i EU større indsigt og kontrol med selvsamme informationer og data.

Personlige data er nettets valuta

I en Eurobarometer-undersøgelse der følger med baggrundsmaterialet til lovforslaget, mener 74% af adspurgte europæere at deling af personlige data spiller en stor rolle i hverdagen, men72% er omvendt bekymrede for, om de deler for meget og er usikre på hvordan de data bliver brugt.

“Personlige data er en slags nettets valuta, og valutaer kræver stabilitet og tillid,”  sagde Viviane Reding på konferencen Digital Life Design i München, hvor hun forleden offentliggjorde forslaget.

Retten til at blive glemt

Et af de mere konkrete resultater af lovforslaget bliver – hvis det bliver godkendt i medlemslandene – en “ret til at blive glemt” på nettet – altså at man kan henvende sig til en webtjeneste, et socialt netværk eller en butik og bede om at få slettet alle de data de har liggende om én.

Udover brugerkontrol er der tale om en kraftig modernisering af et forældet regelsæt fra 1995, og en énsretning på tværs af grænser, så det bliver nemmere for både borgere, myndigheder og internationale firmaer at finde ud af.

Et sæt regler over dem alle!

“Der skal være ét sæt af regler der dækker hele Europa, istedet for 27 forskellige lovgivninger,” sagde Viviane Reding på DLD-konferencen.

I udgangspunktet lyder det jo ganske rimeligt, især i kølvandet på sidste uges heftige diskussioner om de amerikanske lovforslag SOPA og PIPA og deres begrænsninger af netbrugernes rettigheder.

Det er dog ikke alle der er tilfredse.

Facebook: “Nye regler må ikke begrænse vores forretning”

På BBC udtaler blandt andet Adam Malik, lederen af konferencen Digital London, at lovforslaget på grund af øgede krav om dokumentation, administration og nye værktøjer kan gøre det dyrere at drive webforretning.

Blandt andet er der trusler om bøder, hvis ikke firmaer overholder kravene, fx om at skulle oplyse om eventuelle sikkerhedsbrister inden der er gået 24 timer.

Og hos Facebook – der jo om nogen er et firma i privatlivsforkæmperes sigtekorn – er man heller ikke helt tilfredse.

Direktør Cheryl Sandberg, der også deltog på DLD-konference i München, sagde i sit oplæg, at man skulle passe på et de nye regler ikke kom til at begrænse de webfirmaer, der som Facebook har skabt masser af fremdrift og store indtjeninger i en tid hvor der ellers er generel økonomisk krise i Europa.

LINKS:
Undersøgelse af danskernes holdning til databeskyttelse

Video af Viviane Redings præsentation på DLD

Læs mere om forslaget hos EU

Lyse ideer der holder

Hør udsendelse

Hvordan designer man ideer, som holder i mange år ud i fremtiden?

Når man står med et produkt i hånden – en ny smartphone, et nyt kamera eller måske en dims som en iPad eller talesyntesen som Siri på iPhone – noget man aldrig har set før – så tænker man jo sjældent over, hvor lang tid der er gået, og hvor mange arbejdstimer, der er lagt, fra den første ide blev undfanget til det faktiske produkt lå klart i butikkerne.

I dagens udgave af Harddisken fortæller vi historien om en opfinder, der havde en løsning – men manglede et problem. Det fik han til gengæld, da han mødte en blind mand på en flytur.

I vores gadgetnyheder kommer Nikolaj Sonne i studiet og anmelder en miniprojektor med iPhone-dock, der kalder sig selv “en fest i en kasse”. Hvor meget fest der så lige er, svarer Nikolaj på…

I it-nyhederne fortæller vi om ny datalovgivning i EU, Googles nye privacy-regler, den it-kriminelle Kim Dotcom og hans spektakulære anholdelse i bedste krimistil, og endelig vender vi kort iBook Author – Apples nye værktøj til at lave fagbøger til iPad med illustrationer, video og meget mere.

Til sidst skal vi også høre om to nye hollandske tjenester:

Værktøjet Wakoopa, som marketingfolk bruger til at studere vores adfærd på nettet, og Roamler, der kan hjælpe os med at tjene lidt lommepenge i hverdagen.

Links:

Ray Kurzweil

BenQ projektor

Wakoopa

Roamler

EU-kommisær Viviane Reding om EUs nye datalovgivning

Er din computer klogere end dig?

Kunstig intelligens i computeren skal forstærke vores hjerne

Hør udsendelsen

Når du taler med Siri på din nye iPhone 4S, får du måske en fornemmelse af, at der faktisk er et menneske bag den lidt maskinagtige stemme? Det skyldes, at Siri blandt andet trækker på en kunstig intelligens udviklet af Wolfram Alpha, som har specialiseret sig i vidensmaskiner.

På den anden side, så ved du godt, at det ikke er et menneske, der i løbet af få sekunder kan sende dig afstanden til Jupiter eller kvadratroden af 265.474.987.

På den ene side lader vi os snyde af, at maskinen prøver at være som et menneske. På den anden side opdager vi hurtigt, at den er en maskine, fordi den ved så meget mere end et menneske ved.

24/7 adgang til eksperter
“Vores mål med Wolfram Alpha, er meget ambitiøst,” siger matematiker og direktør Stephen Wolfram.

“Vi vil tage al viden, der er blevet systematisk opsamlet i vores samfund og gøre det automatisk tilgængeligt for enhver. I dag kan man næsten altid finde en ekspert – men ikke døgnet rundt – vores mål er, at ligegyldig hvem, hvor eller hvornår, så skal alle kunne gå til Wolfram Alpha og stille et spørgsmål, som vi skal være i stand til at svare på. Det er en slags demokratiseret adgang til viden,” siger han.

Stephen Wolfram ser for sig en fremtid, hvor Wolfram Alpha i langt højere grad tilpasser sig, hvad brugeren laver den givne situation og kæder det sammen med kendskabet til den enkelte brugers vaner og søgninger for at kunne svare meget mere præcist. Den kunstige intelligens bliver som en digital butler, der ved alt om vores interesser og behov, så den kan træde til med hjælp på det helt rigtige tidspunkt.

Sherlock Holmes til alle
Disse tanker er ikke fremmede for amerikaneren Doug Lenat, der siden 1984 har programmet på at udvikle den kunstige intelligens Cyc.

Han er optaget af, at lære maskinen alt om vores verden, så den kan forstå vores spørgsmål og i bedste Sherlock Holmes stil på logisk vis tænke sig frem til et svar.

Hos Cycorp programmerer de stadig, men Cyc hjælper allerede til i det amerikanske sundhedsvæsen, hos computersikkerhedsfirmaer og med at analysere terrortrusler.

“Vi bygger ikke noget, der skal domninere menneskelig intelligens – men noget der forstærker og hjælper vores intelligens,” siger Doug Lenat.

Verden forandres for altid
“Når du gør mennesker smartere og smartere gennem deres teknologi, så når du et punkt, hvor den enkelte kan gøre ting, der er langt ude over, hvad vi er i stand til at gøre i dag. Som samfund og som art kan vi komme til at lave meget mere avancerede ting. Indflydelsen på alle lag af vores samfund og vores samfundsliv fra politik til uddannelse og arbejde vil være så stærk, at vi først vil opleve den fulde effekt en hel generation senere. Det vil være som med indførelsen af elektricitet. Det kunne vi heller ikke overskue effekten af i øjeblikket – men i dag mere end 100 år efter, så kan vi se, hvor meget det forandrede verden. Så på den måde vil kunstig intelligens forandre verden på en meget dybtgående måde,” lyder det fra Doug Lenat.

Tænk lige på det, næste gang du siger hej til Siri på telefonen – eller bander over din gps…

Hvornår bliver din computer klogere end dig?

Da computeren Watson vandt i Jeopardy!

Hør udsendelsen

Hvornår er vores computere så intelligente, at vi kan stille dem et hvilket som helst spørgsmål og få et svar, der lige så godt kunne komme fra et menneske?

Kommer vi til at leve i en verden domineret af overmenneskelig intelligens?

Kan vi se frem mod en tid, hvor vi mennesker bliver en slags halvdumme hulemænd, som ikke helt kan holde intellektuelt trit med superhurtige computere, der slår os i quiz eller er bedre til kemiske formler og at finde den næste afkørsel på motorvejen?

Det beskæftiger flere forskere, opfindere og programmører sig med, og du kan møde to af dem i Harddisken.

Begge bygger på intelligente computersystemer, som du måske allerede ER begyndt at bruge.

Nokia-mobil og internetfrihed

Vi skal også have en anmeldelse af den nye mobiltelefon Nokia Lumia 800, der som den første Nokia-telefon bruger det nye Windows Phone 7,5 styresystem.

I ugens IT-nyheder stiller vi skarpt på to amerikanske lovforslag, SOPA og PIPA, der begge forsvarer ophavsret – men også begrænser vores ytringsfrihed.

LINKS:
Wolfram Alpha – vidensmaskine på nettet
Besøg Cycore og hjælp deres kunstige intelligens med at blive klogere
Det internationale Turing år – der fejrer computerpioneren Alan Turing
Nokias Lumia 800 Windows-mobil
Electronic Frontier Foundation’s udlægning af problemerne med de amerikanske lovforslag SOPA og PIPA
Derfor gik Wikipedia i sort i protest mod SOPA og PIPA-lovforslagene
Google beskyldt for svindel i Kenya – og for hærværk mod Open Street Maps

MEDVIRKENDE:
Stephen Wolfram, Wolfram Alpha
Doug Lenat, Cycorp
Nikolaj Sonne, So Ein Ding DR 2

Hvad siger de om dig på nettet?


Der bor en lille narcissist i de fleste. Og mange af os vil gerne vide hvad andre siger og synes om os.

Det handler både om der nu er havnet nogle småpinlige billeder fra den seneste julefrokost ude på Facebook og om der nu er nogen der har kommenteret på vores sjove opdatering på Twitter.

Firmaer er også narcissister

Det samme gælder for firmaer og organisationer, der så oven i købet ofte har en forretning der kan blive berørt af om kunder og brugere sig noget pænt om dem eller ej – hvadenten det nu sker på Facebook, Twitter, blogs, nyheds-debatter eller på YouTube.

Negativ omtale kan sagtens give udslag på bundlinjen – tænk bare på nylige historier som de ansattes kontrakter i et meget omtalt kage-bageri i København – og omvendt kan der også komme mange gode ting ud af at komme i kontakt med kunder der er tilfredse med det man sælger.

Gratis værktøjer på nettet

For almindelige brugere findes der masser af tjenester der kan hjælpe – man kan fx søge på SocialMention eller den sociale søgemaskine Topsy og få et overblik af om der er nogen der har sagt noget om én derude.

Man kan også forsøge sig med tjenester som Klout eller PeerIndex, der forsøger at kortlægge éns indflydelse og vægt i de sociale netværk. (Der er dog en del diskussion om værdien af den slags tjenester, hvad vi også fortalte om i programmet sidste år).

Professionel overvågning

Men hvis man er et firma eller en stor organisation kan det være nødvendigt med en mere stringent indsamling og analyse af data. I de senere år er der dukket en del software op, der tilbyder en slags sociale værktøjskasser til overvågning og dialog på sociale medier.

De har som regel form som en slags instrumentbræt med oversigt over hvor firmaet, direktøren eller produkterne er blevet omtalt på nettet, om det har været positivt eller negativt, hvordan det udvikler sig over tid og meget mere.

Der findes blandt et forholdsvis business-orienteret tilbud fra SAS Institute, et populært værktøj ved navn Radian6, og ting som Conversation Miner fra firmaet Converseon – og mange andre.

Bonus?

Uanset hvilket værktøj man vælger – de dyre eller de gratis – eller om man beslutter sig for at gøre tingene på den hårde måde og “manuelt” holde øje med Twitter, Facebook og hvad der dukker op i Google, ja så må man som firma tage stilling til om det også giver mening at bruge tid, energi og penge på projektet.

For de fleste sejrer nysgerrigheden dog nok til sidst.

Vi VIL jo rigtig gerne vide, hvad de siger om os på nettet…

LINK:
Hør også Harddisken om sociale overvågningsværktøjer og deres værdi

Mål dit firmas sociale værdi

Indflydelse, dialog, kontakt, support og salg. Der er mange grunde til at firmaer og organisationer idag for længst er gået i kødet på de såkaldte sociale medier.

Men at bruge medierne rigtigt – eller i hvert fald så både brugere og firmaerne selv også oplever en værdi – kan være lidt af en udfordring.

Der er næppe nogen magisk formel, der gør at éns firma eller organisation nemt og bekvemt kan ‘blive social’, men i de sidste par år er der dog dukket adskillige programmer op, der kan hjælpe med at få overblik over hvad der bliver sagt om éns firma eller produkt derude, og forhåbentlig gøre det nemmere at komme i dialog med afsenderne.

Dem ser vi nærmere på idag – og spørger selvfølgelig også, om investeringen i den slags også giver mening.

Nikolaj Sonne er også på besøg for at fortælle om gadgetnyheder fra Consumer Electronics Show i Las Vegas – det handler blandt andet om smarte tv-apparater – og til sidst i programmet er der nyt fra de tyske hackeres juleferie-lejr, hvor forfatter og teknologikommentator Cory Doctorow holdt en af årets vigtigste taler om de grundlæggende principper ved computere og internettet.

MEDVIRKENDE:
Jan Futtrup, Social Semantic
Daniel Aunvig, SAS Institute
Lars Silberbauer, LEGO
Nikolaj Sonne, DR
Cory Doctorow, forfatter

LINKS:
Social Semantic
SAS Institute’s Social Media Analytics-værktøj
Radian6 – også populært overvågnings-software
Gratis social-overvågning – Topsy
Gratis social-overvågning – SocialMention
Consumer Electronics Show 2012
Cory Doctorows tale om fremtiden for internet og computere på Chaos Communication Congress