På tidsrejse med interaktiv globus

Globe4D er – som navnet antyder – en globus i fire dimensioner.

En globus er jo normalt “bare” tredimensionel, men den ekstra dimension kommer ind her fordi overfladen på Globe4D ikke bare er dækket af statiske billeder, men kan bruges til at vise animationer.

Interaktiv Mini-Saturn

Globe4D er en kugle på 40 centimeter i diameter omgivet af en horisontal ring, som en slags roterbar, interaktiv mini-Saturn med computerprojektioner på overfladen.

– Den kører på kuglelejer der bliver tracket af en computer, som så styrer projektionerne på globens overflade, fortæller Rick Companje fra Globe4D – en af idémændene bag konceptet.

Selve projektorerne sidder i øvrigt i loftet over installationen – der ville simpelthen være for komplekst at bygge dem ind i kloden, desværre.

Kør frem og tilbage i tiden

Den omgivende ring fungerer både som navigationsredskab og som informationspanel.

Det er med dén, man så at sige får tiden til at gå frem og tilbage, og det er også her der bliver vist supplerende information om det man ser på selve kloden.

– Man kan skifte mellem en håndfuld forskellige animationer, der for eksempel viser information om Solsystemets planeter eller hvordan flytrafikken hver dag spinder Jorden ind i et lysende væv.

Ideen til Globe4D kom da Nico van Dijk og Rick Companje studerede medieteknologier på Universitetet i Leiden, og oprindelig var fokus på skoler og andre uddannelsesinstitutioner.

I den kommende tid vil firmaet Globe4D dog fokusere mere på private firmaer og købere.

Business-information og sociale netværk

Et af de mere oplagte steder er for eksempel lufthavne, hvor man kunne bruge globerne som en kombination af reklameskærm og informations-oversigt.

– Vi ville rigtig gerne opsætte vores Globe4D i business lounges, og vise live-animationer af flyenes ture, af vejrudsigter, aktiekurser og så videre, siger Nico.

En anden oplagt anvendelse, som de allerede arbejder på nu, er at opsætte glober i internationale firmaer, der så på en anderledes måde kan danne sig et overblik over afdelinger og aktiviteter rundt om i verden.

Mærsks verden?

Herhjemme ville et firma som Mærsk jo være helt oplagt – en lysende globus i foyeren på Esplanaden, hvor man live kunne følge de store containerskibes færden ude på havene – evt. med grafik der fortalte om hvilke typer last der var med, forventet ankomst i havnen, eller hvad man nu kunne finde på.

Og har man først introduceret muligheden for strømme af information i realtid, så er der jo også helt oplagte muligheder i de sociale netværk og tjenester som Twitter, siger Nico van Dijk.

LINK:
Globe4D

Reklamer

3 kommentarer to “På tidsrejse med interaktiv globus”

  1. Tommy Byskov Lund Says:

    Fed globus, selv om prisen nok kommer til at afholde den fra den store udbredelse i skoler lidt endnu 🙂 Lidt noget andet, og med knap så gode muligheder for selv at få lov at pille er “Science on a Sphere” (http://en.wikipedia.org/wiki/Science_On_a_Sphere) – og der står såmænd en af dem her i landet – på Climate Factory i Holeby

  2. Thomas Mouritsen Says:

    Det er egentlig pinligt at de kalder det 4D. Overfladen af en kulge er 2D – ikke 3D. Og så tilføjer de tidsdimensionen hvilket det gør at det er 3D.

  3. Rasmus Ursem Says:

    Til Thomas: Kugler og det der minder om det (f.eks. jorden) er altså i matematisk forstand – nærmere bestemt topologisk forstand – i 3D.. Det er derfor der er så besværligt (læs: umuligt) at lave et nogenlunde nøjagtigt ikke-forværende verdenskort på papir.

    http://en.wikipedia.org/wiki/Map_projection

    og

    http://en.wikipedia.org/wiki/Theorema_Egregium


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: