IT-slave eller IT-mester: Status på 2011

IBM Watson vandt Jeopardy, men skal bruges i sundhedsvæsenet til at stille rigtige diagnoser og behandlingsforløb

Status på 2011

Harddisken har valgt at gøre status ved at finde en lille håndfuld af de indslag, som vi selv synes har været mest interessante, sjove eller perspektivrige.

Så forskellige ting som en supercomputer, et tysk spilmuseum, eksponentiel teknologiudvikling og en kvinde, der tvang sin familie til at leve uden computer, tv, mobiltelefoner og andet grej i et halvt år…

Til sidst i udsendelsen vender vi også lige et par af de it-nyheder, tendenser og begivenheder, der gjorde mest krav på vores opmærksomhed og viser os, hvad 2012 vil bringe.

Mød Andreas Lange fra Computerspielemuseum i Berlin; forfatter Susan Maushart, “The Winter of Our Disconnect”; Geoffrey West,  professor, Santa Fee Institute, New Mexico; David Gondek, Ph.D., IBM Watson.

Reklamer

Harddisken i årets DING Awards

Anders Høeg Nissen i den gyldne sky

Det er ikke så tit, at du får lov til at se en radiostemme på tv, men i år fik Harddiskens to stemmer – Anders Høeg Nissen og Henrik Føhns – lov til at være juryformand, da kollega Nikolaj Sonne på So Ein Ding (DR2) skulle uddele Årets DING.

Du kan finde selve Award-udsendelsen med de to radiostemmer i smoking på DINGs hjemmeside.

Men forud for showet gik der et langt, hårdt og meget tanketungt arbejde med at vælge årets to priser;  IT-fadæsen kaldet årets Amanda og hæderspræmien: Den Gyldne DING.

Til det formål havde redaktionen nedsat en jury bestående af:

Nikolaj Nyholm, serieiværksætter og investor; Rolf Ask Clausen, tidl. redaktionschef på Nyhedsmagasinet Ingeniøren og ing.dk; Tine Thygesen, IT-iværksætter; Claus Bülow Christensen, specialist hos Global Connect; Lene Sjørslev Schultze, souschef og rådgiver i Innovation Center Denmark i Silicon Valley i Californien.

TV er et flygtigt medie, så den kloge jury optræder kun i korte bidder i selve showet, men de flinke folk på So Ein Ding har lagt hele voteringen ud på YouTube. Så her er chancen for at komme med bag kameraet i hele to gange 50 minutter. Enjoy!

ÅRETS AMANDA

ÅRETS DING

Landkortet styrer din hverdag

Genoplev din dag med app, der afspiller din tur henover landkortet

Hør udsendelsen

I gamle dage havde landkort store hvide områder med teksten “Hic Sunt Dracones” – ‘her er der drager’. I dag navigerer vi konstant rundt i en sky af data om verden, og der findes ikke mange pletter tilbage med plads til drager – i hvert fald her i den vestlige verden.

Fra GPS-koordinater til lokations-netværk er geografisk information blevet en del af hverdagen, og den måde vi forstår kloden på – både i sociale sammenhænge, i skoler og offentlige myndigheder og i internationale firmaer.

Tre nye korttjenester
Idag skal vi se nærmere på tre kortrelaterede tjenester:

Globe4D – en interaktiv globus, der kan vise kontinenternes bevægelser, Kort og Matrikelstyrelsens kæmpe database over danske stednavne, og hvad de evt. kan bruges til, og Replay My Day – en smartphone-app, der bruger Google Maps til at lave en slags animationsdagbog.

Nyheder
IT-nyhederne handler blandt andet om det canadiske firma RIM – dem med smartphone’n Blackberry og tablet’en Playbook – som er i meget alvorlige problemer for tiden, og måske snart skal til at sælges til en af konkurrenterne.

Vi skal også høre om Rejsekortets udfordringer – ikke med økonomien, men i den daglige brug…

På besøg hos piraterne
Til sidst i udsendelsen drager vi sydpå, til Tyskland, nærmere bestemt Berlin, hvos Piratpartiet i efteråret fik knap ni procent af stemmerne til delstatsvalget.

Henrik Moltke har besøgt piraterne for at høre,hvordan det går det oprørske parti, der nu er landet på de bonede gulve, hvor de vil indføre “liquid democracy” ved hjælp af internettet.

Flere links:

Stine Gotved, cybersociolog

Piratpartiet i Berlin

Liquid Feedback

Flydende demokrati

Wikipedia om liquid democray

På tidsrejse med interaktiv globus

Globe4D er – som navnet antyder – en globus i fire dimensioner.

En globus er jo normalt “bare” tredimensionel, men den ekstra dimension kommer ind her fordi overfladen på Globe4D ikke bare er dækket af statiske billeder, men kan bruges til at vise animationer.

Interaktiv Mini-Saturn

Globe4D er en kugle på 40 centimeter i diameter omgivet af en horisontal ring, som en slags roterbar, interaktiv mini-Saturn med computerprojektioner på overfladen.

– Den kører på kuglelejer der bliver tracket af en computer, som så styrer projektionerne på globens overflade, fortæller Rick Companje fra Globe4D – en af idémændene bag konceptet.

Selve projektorerne sidder i øvrigt i loftet over installationen – der ville simpelthen være for komplekst at bygge dem ind i kloden, desværre.

Kør frem og tilbage i tiden

Den omgivende ring fungerer både som navigationsredskab og som informationspanel.

Det er med dén, man så at sige får tiden til at gå frem og tilbage, og det er også her der bliver vist supplerende information om det man ser på selve kloden.

– Man kan skifte mellem en håndfuld forskellige animationer, der for eksempel viser information om Solsystemets planeter eller hvordan flytrafikken hver dag spinder Jorden ind i et lysende væv.

Ideen til Globe4D kom da Nico van Dijk og Rick Companje studerede medieteknologier på Universitetet i Leiden, og oprindelig var fokus på skoler og andre uddannelsesinstitutioner.

I den kommende tid vil firmaet Globe4D dog fokusere mere på private firmaer og købere.

Business-information og sociale netværk

Et af de mere oplagte steder er for eksempel lufthavne, hvor man kunne bruge globerne som en kombination af reklameskærm og informations-oversigt.

– Vi ville rigtig gerne opsætte vores Globe4D i business lounges, og vise live-animationer af flyenes ture, af vejrudsigter, aktiekurser og så videre, siger Nico.

En anden oplagt anvendelse, som de allerede arbejder på nu, er at opsætte glober i internationale firmaer, der så på en anderledes måde kan danne sig et overblik over afdelinger og aktiviteter rundt om i verden.

Mærsks verden?

Herhjemme ville et firma som Mærsk jo være helt oplagt – en lysende globus i foyeren på Esplanaden, hvor man live kunne følge de store containerskibes færden ude på havene – evt. med grafik der fortalte om hvilke typer last der var med, forventet ankomst i havnen, eller hvad man nu kunne finde på.

Og har man først introduceret muligheden for strømme af information i realtid, så er der jo også helt oplagte muligheder i de sociale netværk og tjenester som Twitter, siger Nico van Dijk.

LINK:
Globe4D

Dans salsa til Mozart

Hør udsendelse

Country musik med cha cha rytme? Mozart som livlig salsa til dansegulvet? Eller Guns’n’Roses i et jazzet swingbeat? Din musiksamling bliver aldrig den samme efter en tur gennem den software Tristan Jehan laver.

Han er stifter af softwarefirmaet Echonest, der ligger i Cambridge et stenkast fra MIT Medialab, hvor han skrev sin ph.d. i afdelingen for fremtidens opera.

I dag tre år senere står hans algoritmer bag 220 musikapps til smartphones, tablet computere og medieselskaber, der vil fange de unge musikbrugeres opmærksomhed i en tid, hvor man ikke længere køber et helt album til pladetallerkenen.

Justin Bieber viser vejen
“De unge i dag, vil være tættere på kunstneren. Justin Bieber og hans brug af sociale medier er et glimrende eksempel. De føler sig mere connected med ham. Apps – der kan understøtte mere personlige relationer –  sælger helt vildt. Man kan synge med – forandre tempoet eller instrumenteringen lidt. Det er fremtiden for musikbranchen,” mener Tristan Jehan.

Tristan Jehan sidder i en ombygget lagerbygning med 30 ansatte. Musikken strømmer ud af anlægget, og på en væg viser en storskærm konstant, hvad de hører på kontoret.  På en anden væg hænger malerier af et medlem af gruppen DEVO. Hele miljøet udstråler kærlighed til og interesse for musik.

“Vi kalder os selv et “music intelligence company”, siger Tristan Jehan.

Matematikken styrer musikken
Hans algoritmer trækker information om musikken ud af mp3 filer; tempoet, tonearten, antal slag i minuttet, sektioner, harmonier og tonen i musikken. Oven i i det holder Echonest også øje med alt, hvad folk siger og skriver om musik på nettet på blogs, i anmeldelser eller beskrivelser af musik på websites.
“Vi samler det hele for at klassificerer og kategorisere hele verdens musik. Resultatet skal hjælpe medievirksomheder som Mog, e-Music, Spotify, BBC og softwareudviklere, når de vil bygge en ny app til smartphones. Alle udviklere kan få gratis adgang til informationen og bygge deres app ovenpå den, som de kan kommercialisere i samarbejde med kunstnere og musikselskaber.”

Resultatet er Police, Gun’n’Roses eller Lady Gaga som swingbeat eller Rihanna udsat for den seneste dille: Koklokker. Over det hele.

Mozart danser salsa
På Tristan Jehans gamle uddannelsessted sidder Janice Wang fra Texas. Hun leger med at lægge latinrytmer på sin hjemstats country musik. Men hun har også begået den musikalske helligbrøde at smide salsarytmer på Mozart. Kun fordi hun elsker at danse latinamerikanske danse, men hun vil gerne danse til tekster og musik, som hun kender og ikke bare til ukendte sydamerikanske sange på spansk. Med softwaren fra Echonest kan hun styre den præcise placering af koklokker og claves uden at ødelægge den oprindelige sang.

Fremtiden er skræddersyet musik
Ifølge professor Tod Machover på MIT Medialab, så er Echonest og Janice Wang fremtiden for musik.

“I fremtiden vil vi få flere semi-tilpassede, halvfærdige stykker musik, som vil have den samme genetiske kode – de vil være bygget af det samme materiale – men de vil lyde radikalt forskelligt, alt efter hvem, der lytter til dem. Vi vil arbejde videre med musikken, og komponisten vil måske ovenikøbet arbejde videre om nummeret sammen med lytterne online.”

Helt så langt er vi ikke endnu, så indtil videre på man downloade en koklokke app fra iTunes og klokke med på sin iPhone.

DU bestemmer hvordan musikken skal lyde


Hør udsendelsen

De tider er forbi, hvor man købte et album med en kunstner og gik hjem for at høre det fra ende til anden.

Med iTunes er vi gået ind i tiden med digitale singleplader, og med apps til iPad og smartphones er vi gået ind i en tid, hvor vi som lyttere er blevet medskabere af musikken.

Eller vi kan i hvert fald manipulere med den i højere grad end før.

Musik-manipulation lægger tangorytmer på Mozart

Allerede nu kan man på Spotify lave spillelister som passer til ens humør – men lige om hjørnet lurer de vildeste fester med latinamerikanske rytmer – selvom du kun har Mozart på din iPod.

I dagens udgave af Harddisken lytter vi til, hvordan fremtidens musiktjenester kommer til at lyde – og ikke mindst, hvordan de kommer til at tilpasse sig lytternes behov og ønsker.

Netcensur og outsourcing

Ugens nyheder om overvågning og blokering af internettet i Rusland i forbindelse med det nyligt overståede valg.
Om EU Kommissionen, der vil støtte produktion af software, der kan hjælpe dissidenter og andre i en lignende situation.
Og om Google Zeitgeist, der foretrækker tv-værter fremfor radioværter.

Vi skal også (næsten) et smut til Bangladesh, der er vækstmarked for IT. Et nyt initiativ bygger bro mellem danske IT-virksomheder og deres ligesindede i Bangladesh.

Hør mere til sidst i dagens udsendelse, hvor vi tager til speed-dating mellem Danmark og Bangladesh.

LINKS:
Echonest
Moodagent
Opera of the Future på MIT
Janice Wang fra MIT
Håndværksrådets Bangladesh match-making
Tamzid Spondon fra Bangladesh
Zaxis – dansk firma der outsourcer
EU-værktøj til dissidenter
Blokerer russiske myndigheder nettraffik?

MEDVIRKENDE:
Tristan Jehan, Echonest
Janice Wang, MIT Media Lab
Tod Machover, MIT Media Lab
Henriette Kahré Freris, Håndværksrådet
Tamzid Spondon, BASIS
Jacob Honoré, Zaxis

Piller med indbyggede mikrochips kan styre dit humør

Det er efterhånden blevet ganske normalt at bruge sin mobil til at holde styr på sin kost og motion. Men Nancy Dougherty er gået et skridt videre.

Hun bruger placebo-piller med indbyggede mikrochips til at overvåge og styre sine følelser.

Plaster og piller

Nancy Dougherty er hardware-ingeniør hos Proteus Biomedical, et amerikansk firma som har specialiseret sig i udstyr der kan bruges til at måle og overvåge patienter med kroniske sygdomme.

Nancy og hendes kollegerarbejder blandt andet på et intelligent plaster, der skal sættes på brystkassen så patienter og behandler kan få et indtryk af aktivitetsniveau, hjerterytme og så videre.

– Man skal ikke huske at have et armbånd med eller lægge skridttælleren i lommen, plasteret er der bare, og indsamler data hele tiden, siger hun.

Udover måleapparatet laver Proteus også bittesmå mikrochips til brug i medicinalindustrien og sundhedsvæsenet.

Kredsløbene er faktisk så små, på størrelse med et sandkorn, at de uden større problemer sættes fast på piller og sluges.

Overvågning af patienter

Ideen med den integrerede pille-chip er, at man kan kode hver enkelt pille med et unikt id-nummer, information om hvilken slags medicin det er og hvor stor dosen er, hvilken recept medicinen er udskrevet på og til hvem, og så videre.

Og det smarte er så, at den lille chip bliver aktiveret når man spiser den og udsender et signal så det bliver registreret præcis hvornår patienten har taget sin medicin.

Men Nancy Dougherty, der privat er interesseret i hvordan man med både teknologi og meditationsteknikker kan overvåge og kontrollere sine følelser og humør, ja hun fandt også på en alternativ anvendelse af piller og plaster.

Humørstyring med placebo-piller

– Jeg lavede en slags humørpiller ud af helt harmløse kalktabletter med indbyggede mikrochips – Ro, Fokus, Viljestyrke og Lykke, fortæller hun. Og hver gang hun så kunne mærke at hun blev stresset eller i dårligt humør, så tog hun en fup-pille.

Hun forsøgte med andre ord at se om placebo-effekten sammen med teknologien kunne give hende en større forståelse af sine følelser.

Det præcise tidspunkt og hvilken slags pille det var blev samtidig registreret af plasteret, så hun senere kunne følge med i sammenhængen mellem aktivitetsniveau og humør, og ikke mindst følge med i hvordan hendes krop reagerede på pillerne med “humør-medicin.”

Pillerne gav mere ro i hverdagen

I Nancy’s eksperiment hjalp pillerne hende med at blive bedre til at fokusere på sine følelser og sit humør, og selvom de altså var harmløse kalktabletter uden nogen som helst form for aktive stoffer, ja så hjalp de altså med at fange de negative følelser tidligere, før de blev til rigtigt stress eller dårligt humør.

Hun fandt i øvrigt, at hun tog en del fokuspiller for at mindske sine distraktioner i hverdagen, til gengæld var pakken med fup-lykkepiller helt urørt efter det ugelange eksperiment.

Det tilskriver hun, at hun med det øgede fokus på humør generelt faktisk var istand til at stoppe de negative spiraler af dårligt humør før det blev nødvendigt med en placebo-Prozac.

Som nævnt har Nancy helt for egen regning lavet sit humør-eksperiment, og Proteus Medical har et helt andet mål med sit plaster og sine piller. Men mon ikke det kun er et spørgsmål om tid før de eller andre alligevel laver et tilsvarende produkt så vi andre også kan få lov at prøve?

LINK:
Hør Harddisken om selv-tracking, bla. med Nancy