Robot ordner vasketøjet

Hør udsendelse

PR2 lægger håndklæder sammen

Hvad er det sværeste, man kan udsætte en robot for? At samle en bil på fabrik eller at folde et håndklæde?

Robotter har i mange år fungeret fint i fabrikker, fordi her er en meget klart defineret og afgrænset struktur. Ofte er robotterne lukket inde i et rum, hvor der ikke kommer mennesker, så de kan lave meget voldsomme bevægelser igen og igen og igen.

Men i et hjem er det meget anderledes. De skal omgås mennesker, forstå omgivelserne,  og hvordan de forandrer sig. Her er møbler, robotten kan køre ind i. Her er tæpper, den kan hænge fast i. Og det hele bliver flyttet rundt hele tiden.

Robot skal folde håndklæder
Pieter Abbeel er lektor på UC Berkley, hvor han forsker i kunstig intelligens og skriver softwware til robotter. Hans mission i livet er at lære en robot at sortere vasketøj.

“Det meget svært for en robot. Den opfatter et håndklæde, som noget helt nyt, hver gang den ser det, fordi det er krøllet eller foldet på mange forskellige måder. Vi skal ved hjælp af robottens kameraer lære den at forstå, hvad den kigger på. Og nøglen er håndklædets hjørner,” siger han.

Når den først har fundet hjørnerne, så ved den, hvad den skal gøre, fordi det minder om en rutineproces på en fabrik.

“Vores motiv er at få robotter i vores hjem. Om 10-15 år har vi robotter i vores laboratorier, der kan ordne vasketøj, rengøring og opvask. Når først vi har gjort det, så giver det mening at masseproducere robotterne og få prisen til at falde, så alle kan købe en robot til husarbejdet.”

Det store robotfællesskab
Pieter Abbeels arbejde er en del af et stort robot fællesskab, der spreder sig over hele verden. De bruger en PR2 robot  af et firma, der hedder Willow Garage, som låner dem ud for at fremme research i robotter.

“PR2 kører på et åbent operativsystem, som vi alle sammen deler, Så jeg skal ikke tænke over, om robotten kan køre, for det program har nogle andre allerede skrevet for mig. Vi kan fokusere på vasketøj, fordi en anden robotresearch gruppe har allerede arbejdet på at få robotten til at navigere gennem et hus med lænestole og borde,” fortæller Pieter Abbeel.

Styresystemet hedder ROS – robot operating system. Det er skrevet af Brian Gerkey, der er ansvarlig for open source software i Willow Garage i Californien. Det er en inkubator for virksomheder, der arbejder med robotteknologi.

“Vores mål er at bygge en samling af værktøj og biblioteker, som alle robotforskere kan dele, bidrage til og nyde godt af, så de kan blive den drivende kraft i en robot revolution,” siger han.

Gratis robotter til forskere

Det hele startede med robotten PR1, der blev udviklet på Stanford University. Det var en robot  med to arme, der kunne styres til at løse mange opgaver. Folkene bag den kom til Willow Garage og opfandt PR2 robotten. Ideen er at bygge PR2 og forære den væk gratis til universiteter, så forskerne har en fælles platform at arbejde på.

Willow Garage har distribueret elleve PR2 til softwareudviklere, så de kan bruge det bedste nye udstyr til at bygge deres løsninger på. Rationalet er, at mange forskere savner udstyr at arbejde med, hvis de vil udforske et bestemt område indenfor robotteknologi. Alle starter med at bygge og programmere en robot fra bunden med hjul, sensorer, kamera og software. Så ideen med PR2 er at lave en platform, så forskerne kan stå på hinandens skuldre og starte deres research på et højere niveau.

Willow Garage vil kickstarte udviklingen. PR2 har været ude i et års tid, og der er allerede gang i folk som Pieter Abbeel og hans håndklæderobot, men også på Robolab på SDU bruger man ROS. Blandt andet til robotten Armadillo, der kan slå græs og luge ukrudt.

Reklamer

4 kommentarer to “Robot ordner vasketøjet”

  1. Robo Cop Says:

    Genialt ;o)

    Man skal bare huske at motion er vigtigt – robotten flytter ikke den fede rundt!

    I fremtiden bliver manuelt arbejde muligvis afviklet, men det er vigtigt at hver enkelt har noget at rive i – ellers er det en negativ udvikling.

  2. JC Says:

    Problemer med download af podcasten på itunes. Er jeg den eneste?

  3. Anders Høeg Nissen Says:

    Hejsa

    Hvis det er AAC-versionen, så fik vi den først online i løbet af fredag. Miskommunikation på redaktionen.
    Den burde være der nu!

    /Anders

  4. Gotz Says:

    Kan heller ikke downloade podcasten fra iTunes. Bruger iPad2.

    Mvh og tak for fede programmer:-)


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: