Ugens Harddisk: Lær matematik med en kampvogn

Hør udsendelsen

Kan man lære geometri af at køre i kampvogn? Og engelske verber ved at bygge med virtuelle klodser? Ja, det er der i hvert fald nogle lærere, der mener at man kan.

I dagens program skal vi møde nogle af dem, der bruger computerspil i undervisningen, spil som ellers overhovedet ikke er beregnet til den slags, og måske nærmest normalt bliver betragtet som noget der skal holdes langt væk fra klasseværelset.

Vi skal også tale om fordele og ulemper ved den slags underholdningsspil, sammenlignet med såkaldte serious games eller læringsspil, altså dem som er designet og skabt specifikt med et undervisningsformål for øje.

Robotstøvsugere og batteriproblemer

Efter temaet stiller vi om til en linie til Odense, hvor Henrik Føhns er til konference om velfærdsteknologi som robotstøvsugere og GPS-overvågning af demente.

I ugens it-nyheder, handler det blandt andet om smartphone-skat og problemer med den fine, nye iPhone 4S.

Til sidst i programmet kan man møde Joi Ito, autodidakt teknologi-renæssance-menneske, der for nylig er blevet rektor på det prestigefulde Media Lab Massachussetts Institute of Technology, MIT, hvor han leder de ansatte som om de var medspillere i World of Warcraft.

MEDVIRKENDE:
André Cherka, Glostrup Produktionshøjskole
John Fuchs og Tobias Kragh, elever, Glostrup Produktionshøjskole
Mathias Poulsen, Play Consulting
Derek Robertson, Education Scotland
Joi Ito, Massachussetts Institute of Technology

LINKS:
André skriver om Battlefield og Minecraft
Projektet GameIT om spilbaseret læring
Programmet for konferencen om Velfærdsteknologi 2011 (pdf)
Derek Robertsons “Consolarium” hos Education Scotland
MIT Media Lab
HØR også kort interview med Mathias Poulsen og Derek Robertson om at lade eleverne SELV lave spil

Advertisements

10 kommentarer to “Ugens Harddisk: Lær matematik med en kampvogn”

  1. Christian N Says:

    Hej

    Ville bare lige dele den her med jer…

    http://minecraftedu.com/

    Det er et decideret undervisningsmodul til minecraft.

  2. Anders Høeg Nissen Says:

    Sejt, tak!
    /Anders

  3. Mathias Poulsen Says:

    Har lige på Dansk Spilråds blog skrevet lidt om nogle af udfordringerne ved at anvende læringsspil i undervisningen: http://www.danskspilraad.dk/2011/11/10/mod-bedre-laeringsspil/

  4. Søren Says:

    Vedr. Velfærdsteknologi så taler I om frygt for at tabe arbejdspladser, varme hænder og mere. MEN problemet er at når jeg når til den alder så er der ingen der gider at vaske mig og mine jævnaldrene. Vi må opfinde selvrensende ble’er og alt muligt for det er blevet mindre og mindre attraktivt at være ‘varme hænder’.

  5. I radioen - Mathias Poulsen Says:

    […] gangs skyld et dansk indlæg blot for at fortælle, at jeg i onsdags var med i radioprogrammet Harddisken på P1, hvor jeg sammen med André Chercka & Derek Robertson taler om muligheder og udfordringer […]

  6. Kim Rostgaard Christensen Says:

    Kahn Academy har også et indbygget “spil”

    http://khanacademy.org

    Det fungerer ret godt – omend en smule mere beskedent end minecraft 🙂

    /Kim

  7. Helle Birkholm-Buch Says:

    Jeg bliver rystet, når en skolelærer fortæller, at han bruger spil som er uegnede for børn i undervisningen.
    Hjernen indeholder spejlneuroner, som kobler det vi oplever direkte til hjernemæssige forandringer. Vi kender endnu ikke langtidseffekten af voldelige spil, og ved kun at børn umiddelbart efter at have spillet voldelige krigsspil bliver mere aggressive.
    Hjernen er plastisk og påvirkes hele livet, men særligt i børne- og ungdomsårene er hjernen påvirkelig. Det virker grotesk, at superrealistiske krigsspil skal være en del af den hjernemæssige stimulering, som børns skal udsættes for.
    Mvh
    cand.psych. Helle Birkholm-Buch

  8. Anders Høeg Nissen Says:

    Nu hører det jo med til dén historie, at han netop ikke bruger spillet som krigsspil – men udnytter de muligheder der ligger i spillet ift. afstandsmåling og den slags.
    Og man kunne jo også gætte på, at mange af eleverne nok spiller den slags i forvejen – og kunne have god nytte af at få dem diskuteret og behandlet ifm. undervisningen, snarere end bare at spille dem alene eller med ligesindede?
    /Anders

  9. Tobias Kragh Says:

    MINECRAFT !!!!

  10. Christopher Neato Says:

    Sindssyg sejt, helt klart noget der kan motivere de unge!


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: