4K – fremtidens film-format?

Credit: Paramount Pictures

Er det fremtidens filmoplevelse eller bare endnu et af film- og elektronikproducenternes marketing-tricks?

Døm selv i de næste dage, når Cinemaxx holder 4k-festival i København, Odense og Aarhus.

4K er en betegnelse for filmbilleder, som er 4096 pixels i bredden og op til 2160 pixels i højden.

Sammenligner man det med normale digitale biograffilm (og sådan cirka med det Full HD vi kender fra fladskærmen derhjemme), så svarer det til et billede i fire gange højere opløsning end vi er vant til.

Det kan ses!

At dømme efter den korte demonstration redaktionen var til fredag formiddag, så er det bestemt noget der kan ses – både når der bliver vist restaurerede mesterværker fra filmhistorien og når vi i de kommende år skal lægge øjne til film som er filmet, produceret og distribueret i fuld 4K.

Udover den højere opløsning så viste billeder fra kommende 4K-kameraer en fantastisk farvedybde, stor dynamik og et imponerende sortniveau. Kræs, i hvert fald for mine nethinder!

Marketing eller magi?

Man sidder dog måske også lidt med en nagende fornemmelse af, at det er endnu et marketing-stunt i hælene på et kun halvvejs vellykket eksperiment med 3D, et stunt der skal forsøge at lokke filmelskerne tilbage i biograferne?

Omvendt må det dog også siges, at så længe man forsøger at lokke os med billeder og lyd i højere kvalitet, så er det helt i orden med mig…

Til demonstrationen idag talte jeg med Oliver Pasch, chef for Sonys European Professional Digital Cinema Sales, om hvad 4K er og hvorfor det er interessant – og hvad der evt. skal blive næste skridt, når og hvis 4K alligevel ikke længere er helt nok…

Her kan man høre et lille uddrag af interviewet (på engelsk, 3 minutter)

Og her kan man se hvilke film der bliver vist i 4K i Cinemaxx-biograferne fra 22.-28. september.

Advertisements

2 kommentarer to “4K – fremtidens film-format?”

  1. Stefan Says:

    Er det på sin vis ikke bare endnu et stunt fra biografernes side for at få flere besøgende?
    Det er jo ikke ligefrem sådan at det kommer på diverse TV og lignende lige foreløbig. Det ville jo få priserne til at stige utrolig meget = ingen salg = det gider TV producenterne ikke.

    Så lige foreløbig bliver det vel kun forbeholdt biograferne.

  2. Anders Høeg Nissen Says:

    Det tror jeg helt sikkert det er, altså et stunt fra biografernes side. Men alt hvad der betyder højere billedkvalitet og bedre oplevelse i biffen er ok med mig 🙂


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: