Bland din egen virkelighed

På PICNIC-festivallen i Amsterdams havn findes man blandt konferencehallernes storsnakkende teknologi-pinger også en ydmyg, grønmalet container med skiltet ‘Market Place’.

Her trænges et par håndfulde europæiske firmaer med små og store ideer og produkter som enten lige er kommet på gaden eller er rigtig godt på vej.

Mange af dem fifler med blandingen af den fysiske og den virtuelle virkelighed, i feltet man kalder ‘mixed reality’ eller ‘augmented reality’.

Her er et par snapshots:

Lav din egen mobil-skattejagt

Svenske Urblove er et værktøj, som man kan bruge til at lave sit eget mobilspil, sin egen lokationsbaserede skattejagt, ude i virkeligheden.

Ideen er grundlæggende, at man via en app på sin mobil skal løse en opgave eller udforske en historie ved at bevæge sig rundt i byen.

Når man så kommer frem til de forudprogrammerede lokationer modtager man mere information eller spørgsmål der skal svares på, før man kan tage videre til næste lokation.

Det er bestemt ikke første spil af sin art, men håbet fra OZMA, folkene bag Urblove, er at værktøjet til at lave sine egne spil bliver så nemt og ligetil at bruge, at stedbaserede mobil-skattejagter vil blive brugt både i undervisning og som underholdning af mange flere.

iPad-spil med rigtige brikker

Ved siden af Urblove finder man Royal Jumbo, der med iPawn forsøger at lokke os til at bruge fysiske brikker når vi skal spille på ‘Padden.

Brikkerne ligner bønder fra et skakspil, men med en særlig belægning i bunden som gør at de kan bruges på iPad’ens skærm.

På PICNIC fremviser de fire forskellige spil, fra Snakes & Ladders til AirHockey – der er altså både klassiske brætspil og mere actionprægede titler – og flere på vej, lover de.

Hver pakke med brikker koster lige under 10 Euro, og så kan den tilhørende app naturligvis downloades gratis fra iTunes.

Emails i bogreolen

Den tredje stand der fangede min interesse var bemandet af folkene bag Mememoirs. (Ja, sådan staver de det).

Ideen er her i al sin enkelthed at samle, layoute og trykke en udvalgt email-korrespondance som rigtig, fysisk papirbog.

Foreløbig virker det kun med Gmail og Yahoo Mail, men ellers fungerer det ved at man angiver sin konto, og vælger hvilken periode og hvilke korrespondancer man ønsker at få printet, og så gør Memeoir ellers igang.

Man kan selv vælge om det skal være paperback eller hardcover, og priserne begynder ved 12.50 Euro for en 30-siders paperback.

Det er en lille smule bagvendt, men jeg kan ikke lade være med at blive fascineret af ideen. Spørgsmålet er så om jeg kan finde mere end en håndfuld emails, der er værd at bevare for eftertiden…

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: