6 måneders digitalt cølibat

Når mor har trukket stikket til Facebook, sms, tv og spilkonsol i seks måneder, så må man genlæse Harry Potter igen og igen...

Hør udsendelse

Teenagere lever i symbiose med Facebook, mobil, fjernsyn og spillekonsoller.

For den amerikanske journalist Susan Maushart blev det for meget. Hun tog konsekvensen og trak stikket ud på hele familien i et halvt år. Ingen computer, ingen mobiler, ingen elektroniske spil, intet fjernsyn. Kun fastnettelefon og bøger.

“Jeg var bekymret for mig selv og mine børn”, siger Susan Maushart – 53 år og enlig mor til to døtre og en søn.

“Vores liv var kørt skævt. Vi sad altid foran en skærm. Jeg var ikke bedre med min iPhone, end mine børn var med computere og spillekonsoller. Vi havde ikke længere et forhold til hinanden – bare det at få øjenkontakt var blevet en udfordring.”

Susan Maushart blev mere og mere overbevist om, at teknologien var skyld i, at hendes familie ikke fungerede.

Livet uden computer er kedeligt
“Jeg kom hjem en dag, hvor min søn Bill som sædvanlig var opslugt af at spille på sin computer. Jeg spurgte, hvordan vores liv ville være uden computer. “Kedeligt” var hans svar.”

Og herfra bevægede Susan Maushart sig ud i en typisk mormonolog om, hvorvidt Bill troede, at folk altid havde kedet indtil computeren kom til? “Ja,” var hans svar. “De kedede sig – og derfor opfandt de computeren.”

I stedet for at eksplodere eller gå ned med flaget i håbløshed, begyndte Susan Maushart at spekulere over, om der kunne være en sammenhæng mellem såkaldt kedsomhed og evnen til at være kreativ og innovativ. Om man bliver bedre til at få gode ideer, hvis man ikke bliver stimuleret hele tiden.

“Vi befandt os i en konstant tilstand af at have et drop med let, halvdårlig underholdning direkte ind i hjernen, og det gjorde os åndeligt sløve,” siger hun.

Da Susan Maushart afslørede sin plan for familien på deres juleferie på et øde badested, var børnene målløse. Men de protesterede faktisk ikke særligt meget. Senere fandt Susan Maushart ud af, at de simpelthen ikke troede på, at deres mor kunne gennemføre et halvt år uden tv, internet og den iPhone hun sov med om natten og havde døbt iNez…

Hvordan skal vi lave lektier uden computer?
Facebook, YouTune og sms er grundsten i en teenagers social liv i dag. Så i virkeligheden var Susan Mausharts beslutning vel en slags moderne husarrest?

“Ja, det var, hvad de ville have mig til at tro – hvilket jeg overhovedet ikke gjorde.”

Til gengæld vidste de godt, hvilke bekymringsknap de SÅ skulle trykke på: Lektier. Hvordan skal vi lave lektier uden computer og internet?

“Jeg var helt ærligt ikke bekymret for hverken deres sociale liv eller deres skole. Jeg forventede, at det ville have indflydelse på begge dele, men ikke på en skadelig måde. Og det endte faktisk med at være en positiv forstyrrelse af både deres sociale og akademiske liv.”

I stedet for at blive socialt udstødte, så blev familien Mauseharts hjem faktisk nærmest en magnet for andre teenagere.

“Ja, der var børn,  som sagde “ok, jeres mor er sindssyg” – men rigtig mange tænkte, hey cool – lad os tage hjem og se, hvad de har gang i?”

Så pludselig var huset fuld af børn, der spillede brædtspil, legede med Lego, lavede mad, drak varm kakao eller stod omkring klaveret og sang.

“Det her var en uddannelse i at forstå, hvem vi er. Og ja, det VAR en tidsrejse – men det var en tidsrejse, som skulle få os til at forstå, at andre måder at leve ens liv på også kan have en værdi. At der er flere måder at være social og akademisk på,” siger Susan Maushart.

Fra computerspil til saxofon
Og hendes søn Bill lærte at kede sig. Han genlæste alle Harry Potter bøgerne. Han legede med Lego. Han tog til stranden. Til sidst var han så desperat, at han fandt sin saxofon frem og begyndte at spille på den, selvom den ikke havde været rørt i to år.

Saxfonen erstattede hans afhængighed af spil. Susan Maushart vil faktisk gå så langt som at sige, at han blev afhængig af saxofonen. Og hvis man skal være afhængig af noget, så er musik jo ikke det værste at være afhængig af, mener hun.

Han fik et fokus i sit liv og studerer i dag musik på konservatoriet. Men som djævlens advokat må man jo spørge om det er bedre at studere saxfon end at læse datalogi?

“Jeg kunne ikke drømmen om at være smagsdommer over værdien af det ene eller andet,” siger Susan Maushart.

“For mig handler det her ikke om at begrænse folks liv eller udfoldelsesmuligheder. Det handler om det stik modsatte.”

Mor er ikke maskinstormer
Susan Maushart er ikke maskinstormer.

“Vi taler om medier som værktøjer, vi har kontrol over. Men den sammenligning holder ikke hjem. Processen går begge veje – vi skaber teknologien, men den former også os og den måde vi lever på.”

Men hvordan er familiens liv i dag – efter at de er vendt tilbage til et normalt liv fuld af medier og digitale fristelser?

Familien har genfundet sig selv – så at sige. Den er ikke længere som en baby, der småspiser og småsover hele tiden. Strukturen med faste spisetider og tid til at mødes og forholde sig til hinanden er kommet tilbage.

“Min yngste datter har genfundet sit sovemønster. Det viste sig, at hun havde kæmpe søvnmangel, fordi hun var på Facebook og SMS hele natten. Det har vi fået rettet op på, og hun er en helt anden pige nu,” siger Susan Maushart.

Det er dyrt at være koblet af
Susan Maushart har skrevet bogen “The Winter of Our Disconnect” om familiens seks måneder i digitalt cølibat. Den udkommer over det meste af verden – dog er der ingen dansk udgiver endnu. Men hvis man føler sig inspireret til at afprøve hendes eksperiment i sin egen familie, så skal man vide, at det ikke er billigt.

“Det var dyrt. Der er så meget gratisk underholdning på nettet. Vi brugte mange penge på at gå i biografen, købe bøger og gå til gymnastik.”

Susan Mausharts 14 årige datter valgte fastnettelefonen som sit nye medie, når Facebook og sms var lukket. Desværre brugte hun fastnettelefonen på samme måde som Facebook og ringede fra Australien – hvor de boede – til både USA og London uden tanke for udgifterne, hvilket betød at en måneds telefonregning hurtigt røg op på $1.000 – altså 5.500 dkr.

Reklamer

23 kommentarer to “6 måneders digitalt cølibat”

  1. Thomas Grønborg Says:

    Jeg har for snart 2 år siden droppet mobilen permanent.
    Jeg gjorde pga. af den omfattende forskning, der viser at mobilstråling er sundhedsskadeligt. Men jeg har fået en overraskende gevinst. Det er en lettelse ikke at skulle gå rundt med det lille stress-apparat og skulle være til rådighed hele tiden.

  2. Lars VJ Says:

    Hm, det lyder som en ting der ville være sundt for mange familier. Især at slippe for fjerneren, hvor folk ofte spiser aftensmad. Så sidder de der og glor på tossen i stedet for at snakke om dagens begivenheder.
    Og måske det også var godt at familien spillede et brædtspil sammen.

    En ekstra note til journalisten: Læs korrektur. Jeg ved godt, at alting skal gå stærkt i dag, men især efter at have læst denne artikel, så synes jeg det ville være godt om man tog sig tid til at fjerne stave- og slåfejl. Men dette er detsværre alt for almindeligt; man ser tit at tingene er kastet ind med en skovl.

  3. Jakob Severinsen Says:

    Fantastisk. Selvom mobiltelefoni har gjort verden et “nemmere” sted at leve i, er det da altid rart at lege med tanken om en simplere verden. Jeg ville ønske vi kunne spole lidt tilbage, og helt droppe mobil-telefonen. Der var ingen stress dengang man kunne komme hjem til en telefonsvare som gav informationen alligevel. Forstå mig ret, når vi idag modtager en sms eller et opkald fra det offentlige på vores mobil telefon, så er det vel nærmest en selvfølge at man smider alt i hænderne for at reagere på opkaldet? Ikke bare fra det offentlige men sidder man midt i en samtale med personen overfor, og personen bliver afbrudt af pludselig at snakke i telefon, der føler jeg mig personlig en smule tilsidesat og føler mig selv som mindre vigtig. Ingen information i dag kan da være så vigtig, at det ikke kan vente til man kommer hjem og kan få informationen over en telefonsvare?

    Så kan man sige at du altid har en direkte linje til alarm centralen. Her kan jeg kun sige at det nu handler om at folk bliver mere kreative, tænker sig mere om og lærer af konsekvenserne af at træffe de forkerte beslutninger. Plus at det helt klart vil styrke familiers udvikling med henblik på at gøre deres teenagebørn mere selvstændige og uafhængige i en tidligere alder.

    @Thomas Grønborg: Godt arbejde, held og lykke fremover 🙂

  4. Henrik V. Says:

    Thomas Grønborg: (Kunne ikke være mere enig)

  5. Hugo Says:

    Det skaber naturligvis en kløft mellem familiens medlemmer når man ikke gør tingene i fællesskab. Det lyder heller ikke som om denne familie brugte teknologien særlig fornuftigt. Det er ikke så usædvanligt, tror jeg. Men det kan jo aldrig blive teknologiens skyld vel? Det er snarere mennesket, der stadig har noget at lære. I en stærk familie vil man arbejde sammen som et team og have fælles mål. I den forbindelse kan jeg da anbefale at man bruger computeren videnskabeligt, til at lære, til at forske, og som et kreativt værktøj. Omvendt er der ikke noget der dur, hvis man lever hver sit liv, og oveni det ikke har styr på sit liv.

  6. Bjørn Rasmussen Says:

    Vi har nu en MacBook til hver elev på Nord-Samsø Efterskole, hvor jeg er lærer. Vi kan allerede nu se, hvordan mulighederne i disse Mac´s inspirerer eleverne til aktivitet og kreativitet. Jeg tror ikke på et “enten eller”, men vi er meget opmærksomme på også at undervise i at forholde sig kritisk til de nye medier. Vi er særligt opmærksomme på også at sætte fokus på at være nærværende som menneske til menneske, at have et virkeligt liv ved siden af det virtuelle…
    Bjørn Rasmussen, Samsø

  7. Henrik Eiersø Says:

    Tanken er forjættende, og ikke mindst når man reflekterer over hvad man har lavet i løbet af en dag ifm tv, pc, m.m., og samvittigheden overvælder en fordi man burde læse nogen flere bøger, gå nogle ture, etc. Men – når jeg tænker på den tid jeg også sparer ved f.eks at have en pc til rådighed ifm bank, indkøb, henvendelse til myndigheder, emailforspørgsler, osv, osv så overvælder ambivalensen en.
    Er ikke med i nogen sociale medier, og har et meget afslappet forhold til min mobil (iPhone), så her er jeg okay, men bare tanken om at skulle på posthuset og betale en regning – og tilmed betale 25 kr. i porto – så forstår jeg godt at løsningen med digital cølibat ikke er billig 🙂

  8. Henning Toft Says:

    Jeg elsker min iPhone…iøvrigt den jeg bruger lige nu.
    Og hvad der angår det med at lukke alt det digitale ned
    er nok lige i overkanten, man styrer jo nu engang selv
    hvor meget og hvor længe, som f.eks i dag har jeg kun
    brugt min iPhone til at hente dagens nyheder og tjekke mail’s.
    Sidder man først ved computeren bliver det hurtig
    til mere..meget mere 😉

  9. No Says:

    Hvis du nogensinde gjorde det til en person som rent faktisk gjorde noget for samfundet ville de gå under, disse mennesker har helt klart ingen betydning for samfundet og derfor er dette her eksperiment ubrugelig for den almene befolkning,

  10. Digitalius Says:

    DR´s Henrik Føhns skriver en rigtig god artikel – men familiens video er dybt skuffende – lugter langt väk af marketing for at sälge den nye bog … eller de mangler bare generelt tale-gaver og skulle have fortsat 6 mdr. endnu med projektet.

    Alle ekstremer er dumme – det er op til den enkelte hvad de vil og ikke vil med familien og digitale medier mv.

    Undrer mig om moren selv har skrevet bogen eller den er blevet redigeret – talegaverne ligger fjernt fra fold!

  11. Jonas Says:

    Det eneste jeg så spekulerer på, er om der er noget emperisk grundlag for at brætspil er bedre end computerspil som underholdningsmedie.

  12. Teresemarie Lisiux Says:

    Alletiders! Jeg er ikke på vej til at droppe noget af det, men jeg tænker meget over hvilken stressfaktor det kan være. Og jeg er for eksempel pt slet ikke interesseret i at skifte min mobil ud med en smart phone. Det kommer nok på et tidspunkt men lige nu -nej! Der er så mange unødige behov. Behov som folk tror de skal opfylde for at leve i verden. Men som er fuldstændig unødige. Når en ti årig dreng bare skal og må have en Iphone og sparer op til det i stedet for computer eller stereoanlæg eller cykel så har verden ikke bare ændret sig men så er man styret af mærker og gruppepres. Jeg er begyndt at vælge hvad jeg fylder mit liv med. Også hvilke nyheder jeg ser. Hvilke artikler jeg læser. Jeg vil gerne leve et liv ud al den “baggrundsstøj”!!

  13. Anita kristensen Says:

    wow jeg går helt klart ind for nærvær og sammenhold tid med og til hinanden at snakke ved måltider dele liv og erfaringer med dem man lever med jeg prøver selv at begrænse mit “indtag” af facebook men det er tydeligt at disse “ting “er tidsstjælere!

  14. Susanne Says:

    Jeg har tigget min mand om, at vi i det mindste ikke kan nøjes med den lille tv-pakke. Vores børn er for små til computer, men hvor er de dog storforbrugere af tv – og det er vi også selv. Jeg hader det – og vil nu foreslå ham, at vi helt dropper tv. Vi har iøvrigt prøvet at rykke tv ind på et lille værelse – i stedet for stuen. Og det virkede også som en bremse. Plus det gav dejlig ro omkring spisestue og stue, hvor der pludselig kunne snakkes og høres musik.

  15. Carina Says:

    I vores familie (to børn på 9 år og 1½ år) begyndte vi for nogle år siden at pakke tv’et (som der aldrig bliver mere end et af i vores hjem) væk når vi går på sommertid og først tage det frem når vi går på vintertid.

  16. Jesper Says:

    Kunne vi dog ikke bare opfinde en tidsmaskine til alle jer der beklager sig over moderne teknologi, og sende jer tilbage til western tiden… Skal i have pudset jeres glorier for at sige at i nu har det meget bedre uden at have en mobil på jer? Gud fader bevares, telefonen kan sgu da bare slukkes, så er i ikke tilgængelige hele tiden.

    Hende journalisten er da heller ikke ude på andet end at få opmærksomhed ved at fravælge alt elektronik, for så at lave en artikel om det. Hendes børn er sgu da bare røv dovne og mangler at få et lille skub bagi, til at lave noget fysisk aktivitet i stedet for at game computer hele tiden. Hvis det er så stort et problem, så giv børnene et form for tidsrum hvor de skal være fysisk aktive, og et andet til de kan game computer eller være på facebook og sådan. Det handler da bare om selvdisciplin, hvilket der tydeligvis slet ikke har været i deres hjem, før deres mor kom med denne åndsvage idé om at gå uden teknologi i 6 måneder, så hun kunne fremme sin karriere…

  17. inge Says:

    Vi har ikke haft tv-kanaler i to år nu, og ikke trådløs internet i huset. Det tvinger os til at forsøge at lave noget andet end blot at tænde på knappen, og så ha tv ét kørende resten af dagen. Vi taler længe sammen ved aftensmaden for der ikke et eller andet program som en eller anden skal se. Vi læser mere. Der er i det hele taget mere ro og mindre stress i huset. Vi styrer selv vores liv igen. Jeg tror aldrig vi får kanalerne ind i huset igen. Skal lige sige at vi ikke har smidt det gamle tv ud ( det står i soveværelset) , vi ser af og til en dvd film på det.

  18. Jakob Says:

    @ Lars VJ
    Jep, lidt korrekturlæsning kunne havde fanget stavefejl som “brædtspil” 😉

  19. Helle Says:

    Et tankevækkende eksperiment, som sikkert kunne være sundt at prøve for alle i en midlertidig periode! Men bemærk: midlertidig… For vi bliver nødt til at erkende den virkelighed, der er omkring os, og i stedet forholde os til den.

    Forbrug og misbrug er jo ikke det samme, og jeg tror, det er vigtigt ikke at gøre det til noget odiøst eller problematisk at være aktiv medspiller i den digitale verden. Der var både angst og kamp, da avisen for flere hundrede år siden blev udbredt som medie – og den har vi da nu været glade for i mange år 😉

    Det må være op til den enkelte at tage stilling til, hvor grænsen går. Og som forældre må man være rollemodel på dette område – ligesom man er det omkring holdninger til alkohol, stoffer, madindtag mv.

  20. Gert Says:

    Spændende eksperiment, men pas på med at kopiere konceptet helt. Prøv i stedet at vælge lille TV-pakke, købe papiravis, og lad være med at skifte til smartphone (brug den gamle til at ringe/skrive fra – ikke gå på nettet). Sluk telefonen ind i mellem, og lad helt være med at tage den med, når det ikke er nødvendigt. TV-kiggeriet kan begrænses, hvis man optager de programmer, man egentlig gerne vil se. Bagefter viser det sig ofte, at programmerne, man har optaget, ikke er så interessante alligevel.

  21. Peter Says:

    Sjov ide, og den lille film er en god promo for en bog, som skal sælges. det er trods alt det, hun lever af.
    Dog virker det som om familien tilsammen har brugt medierne relativt ureflekteret inden de igangsatte eksperimentet.
    Det må nødvendigvis handle om at være “overhunden” i forholdet til teknologien, og ikke omvendt. Der er masser af faldgruber, især hvis man i forvejen er dårlig til at være i reel kontakt med andre. Men ellers må det gælde om at tage sin sunde fornuft i brug.
    Og om at give sig selv lov til at have ro.

  22. Orla Says:

    De fleste kommentarer her er lidt maskinstormer agtig. Hvorfor lukke sig inde med bøger og fastnet telefon. Det var da også nye teknologier engang.
    Det drejer sig bare om at være fornuftig og måske ikke altid være til rådighed. Vælge hvornår vil man reagere på telefonen og hvornår vil man ikke. Sådan er det vel også med fastnet telefonen.
    Jeg gider slet ikke at remse op hvilke fordele ny teknologi og nye kommunikationsformer giver mig.
    Jeg husker bare som 58 årig, at det er mig der bestemmer og teknologien og ikke omvendt.

  23. John Says:

    Hey lars! du er helt forkert på den.. vi skal da have fjereren. Og vi skal da se fjernsyn imens vi spiser. Det fedt!


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: