Spotify kommer til Danmark

Musiktjenesten Spotify lancerer i Danmark

Efter mange måneders ventetid er der nu endelig lavet en dansk aftale med musiktjenesten Spotify, skriver KODA i en pressemeddelelse her torsdag morgen.

Der er ingen oplysninger om launch-dato endnu, men vores nabolande har i et par år haft adgang til den svenske musiktjeneste Spotify, hvor man streamer musikken fra en server på nettet i stedet for at købe og downloade sangene til ens egen computer.

Spotify og KODA har i over ét år ligget i forhandlinger, der flere gange har været i hårdknude, men KODA har for nyligt antaget en mere venlig holdning overfor streamingtjenester, så nu kommer Spotify også til Danmark.

Vi skal have flere at vælge imellem
Herhjemme kender vi allerede tjenester som TDC Play og WIMP.

Førstnævnte kræver et teleabonnement hos TDC, sidstnævnte kan alle bruge for knap 100 kroner per måned. Spotify er derimod gratis i en begrænset, reklamefinansieret form – 10 timers lytning per måned og kun afspilning af samme sang fem gange.

Mod et abonnement på knap 10 euro per måned har man ubegrænset adgang til mere end syv millioner sange.

”At få flere streamingtjenester til landet, har været utrolig vigtigt for os, og derfor er jeg da også rigtig tilfreds med, at det nu også er lykkedes med Spotify. Danskerne vil have nem, ubegrænset og ikke mindst billig adgang til musik, og kan vi ikke tilbyde dem det lovligt, finder forbrugerne de ulovlige alternativer.

Streaming-tjenester som Spotify skaber som nyt musikmedie i høj grad nye indtægter, fordi de henter brugere fra de ulovlige tjenester, og det er virkelig positivt”, siger KODA’s direktør, Anders Lassen.

Streaming er godt for alle
Streamingtjenester bliver af musikere, komponister og andre med ophavsret på musik mødt med skepsis, fordi der stadig hersker tvivl om, at streamingtjenesterne er en god forretning for dem. Men KODA er ikke længere i tvivl.

“Jo flere spillere, der er på det digitale musikmarked, desto bedre bliver såvel forbrugernes muligheder for at høre musik som musikernes mulighed for at blive hørt. Nye brugervenlige og brugerbestemte musiktjenester er derfor i alles interesse. Og sikrer vi, at de foretrukne tjenester er lovlige, sikrer vi et sundt digitalt musikmarked.

De brugervenlige streaming-tjenester, som tilbyder musik i abonnement, er med til at flytte forbrugerne fra ulovlige til lovlige sites. Ved at give forbrugeren nem, billig eller ‘føles-som-gratis’ adgang til musik på lovlig vis, bliver det muligt at få betaling for en brug af musik, som komponister og sangskrivere ikke ser en krone for i dag.

Aftalen med Spotify er derfor et vigtigt skridt på vejen mod et sundt digitalt musikmarked”, hedder det i en pressemeddelelse fra KODA.

LINKS:

Læs nyheden hos KODA

Hør også Harddisken fra SPOT-festival om streamingtjenesterne

Hør Harddisken tema om streamingtjenester og interview med den svenske stifter af Spotify

Fremtidens penge er digitale


Digitale penge fylder ikke i din pung, fordi de ligger på din mobil

Hør udsendelsen

Glem de fedtede mønter og flossede sedler – fremtidens penge er digitale. Snart vil det være helt almindeligt at betale med sin mobil, og vi skal også til at vænne os til nye valutaer som spil-guld, Facebook-mønter og de såkaldte Bitcoins.

I de seneste par måneder har der især været to projekter som har fornyet opmærksomheden omkring pengenes fremtid. Det ene er Googles mobil-pengepung Google Wallet, der gør det muligt at betale med sin telefon, det andet er de såkaldte Bitcoins, en anonym og distribueret virtuel valuta der kan bruges til at købe varer i udvalgte netbutikker rundt om i verden.

I denne uges tema ser vi nærmere på pengenes historie og på de udfordringer og muligheder der ligger i mobilbetalinger og digitale penge

I it-nyhederne fortæller vi om danskernes indkøbsvaner på mobiltelefonen, og på Googles nye sociale netværktjenester, der samles under navnet Google+. Hvad kan det bruges til, og har det en chance mod Facebook der allerede har trekvart milliard aktive brugere?

Til sidst besøger vi lanceringen af projektet “Kod i Ferien.”

“Kod i ferien” er inspireret af Googles “Summer of Code”, som tilbyder universitetsstuderende at videreudvikle open source-software fra offentlige myndigheder.
De studerende får penge for indsatsen, og de offentlige myndigheder får friske øjne, arbejdskraft og nye ideer til deres software. Det tilfører på den måde værdi for både Videnskabsministeriet og for de studerende, og resultaterne bliver efterfølgende tilgængeligt for alle myndigheder på “Softwarebørsen”.

LINKS:

Dave Birch’s blog Digital Money

Roslyn Layton på Klean

Edward Castronova

Bitcoins

Projektet om Fremtidens Penge hos CFIR

P1 Orientering m. Stephan Engberg – kritik af projektet Fremtidens Penge

Mobil-pengepung hos danske teleselskaber

Betal med digitale mønter


Hør hele udsendelsen om fremtidens penge

I fremtiden vil vi måske selv kunne vælge om vi vil betale med credits, kroner eller Bitcoins når vi står nede i supermarkedet.

Virtuelle valutaer som Facebook Credits og guld fra spil som World of Warcraft er nemlig godt på vej til at blive lige så vigtige som dollar, yen og euro.

Det mener i hvert fald Dave Birch fra Consult Hyperion, der også skriver på bloggen Digital Money.

– Privat udstedte digitale valutaer vil sagtens kunne skabe en kæmpe forandring i pengeverdenen, siger han.

Digitale mønter fra computerens indre

I de sidste uger har en af de mest omtalte nye, digitale valutaer været de såkaldte Bitcoins.

Bitcoin har eksisteret i et par år, men er først for alvor kommet i offentlighedens søgelys for nylig, blandt andet fordi den anonyme, digitale valuta i visse tilfælde er blevet brugt til at købe ulovlige stoffer for, og måske mere principielt fordi Bitcoins er anonyme og ikke kan spores.

Bitcoin-projektet kan godt være lidt kompliceret, men hvis man skal forsøge at uddrage essensen så er Bitcoins altså en slags digitale mønter, en virtuel valuta.

Man taler om at man udvinder Bitcoins. Det foregår på den måde at man sætter kraftige computere til at regne på en række meget nøje designede matematiske problemer, og så giver løsning af hvert problem en brøkdel af en Bitcoin, som brugeren så kan råde over og bruge til at købe eller betale for ting på nettet.

Derudover er der lagt stort fokus på anonymitet og sikkerhed, så Bitcoins ikke kan spores, og så éns digitale pengepung ikke kan stjæles – og så er systemet uden nogen centralbank, eller rettere uden én central regnskabsbog.

Istedet vedligeholder alle Bitcoinere en slags distribueret database over hvilke brugere der ejer hvor mange Bitcoins.

Bitcoins i modvind

Dave Birch mener som nævnt at Bitcoin i hvert fald har fat i noget af det rigtige. Den kunstigt skabte begrænsning på udbredelsen hjælper fx til at holde inflationen i ave.

Men Bitcoin fører dog en temmelig omtumlet tilværelse og er lige i disse uger under stort pres med en stærkt svingende værdi.

Bitcoins handles for gode gamle dollars især på en web-børs med navnet Mt. Gox. Her har kursen i lang tid ligget omkring 12-15 dollars med tendens til en nogenlunde stabil stigning, men for et par uger siden faldt kursen på meget kort tid til under 1 cent.

Det viste sig at Mt. Gox var blevet udsat for et hackerangreb, og både hackerne og andre forsøgte at udnytte muligheden i kurssvinget til at købe og sælge med store fortjenester.

Den slags er naturligvis meget dårlig presse for Bitcoin, og projektets fremtid er ligenu temmelig uvis.

Som sagt mener Dave Birch dog, at tendensen er klar og at vi vil se mange flere af den slags eksperimenter, som gradvis vil blive accepteret som en naturlig del af vores økonomi.

– Vi er ikke så knyttede til dollars eller pund eller yen at vi ikke også kan bruge andre valutaer, og hvis de alligevel bare er bits og bytes lagret på en chipkort eller en mobil, så er det jo i princippet lidt ligemeget om de hedder guld, Bitcoins eller noget helt tredje, siger han.

Angry Birds – den finske guldfugl


Angry Birds vil slå Super Mario i popularitet

Hør udsendelsen

Skyder du med røde fugle fra din slangebøsse?

Så er du en af de mere end 50 millioner mennesker, der har downloadet det finske spil Angry Birds til din mobil.

Firmaet bag hedder Rovio, og de vil gøre Angry Birds til et større ikon end både Mickey Mouse og Super Mario.

“Nintendo har lavet Mario i 25 år, så hvorfor skulle vi ikke kunne gøre det samme med Angry Birds, spørger Peter Vesterbacka, der er marketingdirektør i Rovio.

Han er iført en knaldrød Angry Birds sweat-shirt, der blot er en del af det sortiment af merchandise af t-shirts, mobilcovers, tøjdukker og meget andet, som Rovio ruller ud over verden lige nu.

Angry Birds film på vej
Rygterne om en Angry Birds film har også svirret længe. Rovio har for nyligt købt et animationsselskab, og Peter Vesterbacka skyder på, at filmen er klar om fire år.

Det finske firma bestod af kun 12 mand i starten af 2010, men er nu tæt på 100 ansatte. Alt sammen takket være deres lille guldfugl. Angry Birds er dog ikke deres første spil. Siden starten i 2003 har de lavet 51 spil til mobiltelefoner, men det var først med spil nr. 52, at de ramte plet.

Historien i spillet er, at fuglene og grisene lever på samme ø. Den største gris bestemmer over de andre grise. Men for at blive størst, skal grisen spise meget, og det eneste, der er at spise på øen, er æg, som grisene stjæler fra fuglene. Æggene er fuglenes mest dyrebare ejendom, så de bliver meget vrede – altså angry birds.

Med en stor slangebøsse skyder man fugle efter grisene for at erobre æggene tilbage, før de grønne griser steger dem.

Vodka innovation?
Og så tænker man, hvor fulde var Peter Vesterbacka og hans kollegaer, da de  fik den ide?

“Åh, vi var ikke SÅ fulde – men det hjælper naturligvis”, griner han.

Rovios chefdesigner havde en ide til et spil med fuglene. Spillet var ikke så sjovt, men alle elskede fuglene, så Rovio lavede et nyt spil med dem som hovedpersoner.

Uanset hvor meget vodka der var involveret i skabelsen af Rovios guldfugl, så har millioner af mennesker verden over fanget joken. Men efter mange år med store dyre computerspil med avanceret grafik, der kræver stadig kraftigere computere for at køre, hvorfor er det så pludselig blevet populært at spille et så simpelt spil som Angry Birds på ens mobil?

Alle bliver computerspillere
“Mobiltelefonen og dens spil har du altid med dig – hvis du har to minutters ventetid i køen hos lægen eller i Disneyland, så kan du spille Angry Birds. Du kan spille alle vegne og har ikke brug for en Xbox eller en computer,” siger Peter Vesterbacka.

På den måde gør Rovio ikke-spillere til spillere.

“Absolut – det hører vi hele tiden – folk siger: jeg spiller aldrig computerspil, men jeg spiller Angry Birds – lige fra børn på to år til pensionister. Det er både mænd og kvinder fra ung til gammel.”

Og hvordan påvirker det spilindustrien?

“Det skaber krise for spilindustrien ligesom i musik- og filmndustrien. Vi sælger spil som apps til mobiler. Det er en ny forretningsmodel for de såkaldte casual games – små spil man kan spille alle vegne. Det har den etablerede spilindustri ikke omstillet sig til. Det er ligesom med dinosaurerne, der blev udkonkurreret af de små behårede pattedyr. Angry Birds er spilindustriens små behårede dyr,” lyder det selvsikkert fra Peter Vesterbacka.

Røde fugle og grønne grise allevegne

Hør udsendelsen

Over 50 millioner mennesker verden over skyder små røde fugle af sted med en slangebøsse. Målet er at ramme nogle onde, grønne grise, der har snuppet fuglenes æg.

Det er handlingen i mobilspillet Angry Birds, der er blevet en guldfugl for den finske spilvirksomhed Rovio på bare ét år. Nu truer de både Mickey Mouse og Super Mario i popularitet.

Men hvorfor bliver mennesker, der aldrig har spillet computerspil før, besat af at spille Angry Birds? Det prøver vi at finde ud af i dagens udgave af Harddisken, hvor vi også kigger på Facebookspil og møder danmarksmesteren i Angry Birds, der skal have tatoveret en vred, rød fugl, der hvor solen ikke skinner.

I it-nyhederne taler vi om den senste tids mange hackerangreb, nye domænenavne fra ICANN og den nye mobil fra Nokia N9 – der ligner en blindgyde for den finske mobilproducent.

Til sidst i udsendelsen skal vi høre om tagger.dk, der er et værktøj, som gør det nemmere at skabe links mellem relaterede nyhedsartikler på fx dagbladet Informations website – det er nemlig Information, der står bag tagger.dk, som de har valgt at dele med hele den danske mediebranche.

MEDVIRKENDE:
Peter Vesterbacka, Rovio
Rasmus Roager, Danmarksmester i Angry Birds
Lisbeth Klastrup, lektor, ITU
Jesper Juul, forsker, Danmarks Designskole og New York University
Nikolai Thyssen, redaktionschef, Information
Johannes Wehner, webudvikler, Information

LINKS:
Angry Birds hos Rovio.com
Rasmus Roager er DM’er i Angry Birds
Lisbeth Klastrup
Jesper Juul
AntiSec – hacker-samarbejde mellem Anonymous og LulzSec
ICANN – nye efternavne på nettet
Første hands-on med Nokia N9
Tagger-værktøjet
Den oprindelige artikel om det seminatiske web

Nokia N9 – fremtidens smartphone eller finsk blindgyde?

Jeg har ganske kort haft fingrene i Nokias nye N9, der netop er præsenteret (omend vi ikke ved hvornår den havner på det danske marked).

Jeg har skrevet en smule om mine indtryk og samlet lidt info på Storify: http://storify.com/4nd3rs/nokia-n9-blindgyde-eller-motorvej-mod-fremtiden

Problemer med lyd på sitet

Vi har desværre problemer med nogle af DRs centrale systemer, og der er mange som oplever at de ikke kan lytte indslag og udsendelser på sitet.

Vi håber det bliver løst snart!