Sådan bliver fremtidens netradio

Hør interviewet med Henrik Moltke om Hyperaudio

Fremtidens netradio er meget mere end radio. Det er både links, lyd, billeder og brugerkommentarer – og så er det tekstet for hørehæmmede.

Det kan næppe komme bag på mange, at vi herinde på Harddisken er ganske interesserede i hvad der sker af teknologisk udvikling på radiofronten. Ikke kun når det gælder sendemaster og digital lydredigering, men også når det handler om hvordan radio som medie kan udnytte nettet.

Hyperaudio er radio på turbo

En af dem, der forsøger at bruge nettets muligheder kreativt når det gælder distribution og formidling af radio, det er Harddiskens tidligere freelancer Henrik Moltke. Han arbejder idag for Mozilla – folkene bag den populære Firefox-browser.

Henrik har sammen med en håndfuld programmører og designere udviklet på det såkaldte “HyperAudio” – en temmelig avanceret radioafspiller til nettet, som indtil videre kun er på udviklings-stadiet, men som sagtens kan være med til at vise vejen for fremtidens radio.

Hyperaudio-projektet forsøger at udnytte allerede eksisterende – og frit tilgængelige – teknologier på nye måder. Foreløbig i to konkrete forsøg, ét med et Harddisken-indslag om Mozilla, og ét med den amerikanske videnskabspodcast Radiolab.

Læs mens du lytter

En af de nye muligheder er at følge med i en udskrift af teksten til et radioindslag mens man lytter. Og hvis man klikker på et ord i manuskriptet, så springer lyden med det samme til lige præcis dét sted.

Dét kan jo være nyttigt nok hvis man hurtigt vil skabe sig overblik eller finde netop det man er interesseret i at høre om, men det kan også være en kæmpe hjælp for hørehæmmede, som nu – ved hjælp af udskriften – kan få en fornemmelse af at “høre” radio.

Man kan i øvrigt også vælge om man vil høre den oprindelige danske udgave af programmet eller en engelsk version.

Et andet eksperiment er at integrere den svensk/tyske Soundcloud-lydafspiller på nettet, så lytterne kan kommentere på radioprogrammet og “sætte” deres kommentar på lige dét sted i lyden, som de ønsker at sige noget om.

Et element i fremtidens DR-radio?

Hyperaudio er som nævnt endnu på udviklingsstadiet, men man kan sagtens forestille sig at tilsvarende funktioner efterhånden vil blive indbygget også i DR netradio-afspiller.

Det hører dog med til historien, at der ligger et stort arbejde bag Hyperaudio, både når det angår selve udviklingen og når det gælder det enkelte indslag. Der skal laves oversættelse, kodning, udskrivning af interview og meget mere.

Nogle af disse ting kan måske i fremtiden automatiseres med tekst-til-tale-software og talegenkendelse, men hvis fremtidens netradio skal hedde Hyperaudio kræver det trods alt både investeringer og en solid indsats…

LINKS:
Harddisken som Hyperaudio
Radiolab som Hyperaudio
Læs mere om teknologierne bag på Henrik Moltkes blog

Reklamer

6 kommentarer to “Sådan bliver fremtidens netradio”

  1. Morten Says:

    Hmm men den store fordel ved radio, det er jo netop at man ikke behøver at sidde og kigge på den, men at man lave alt muligt andet i mens man lytter.

    Tingene kan også blive lidt for poppet og unødvendige, så hvis “den nye radio” bliver så kompleks, så er spørgsmålet om det bliver en succes, for så kan man jo ligeså godt side foran tossekassen og sm f.eks. MTV.

  2. Abekatten Says:

    Det er jo simpelt hen revolutionerende. Verden bliver et helt nyt sted at være efter disse fantastiske features på netradio. At tænke sig: LINKS! BRUGERKOMMENTARER! WAOOUUU!!

  3. København spisesteder Says:

    Det bliver interessant at se udviklingen, idet den teknologiske udvikling går stærkt – også på netradioer.

    Hilsen

    Alec
    http://københavnspisesteder.dk/

  4. NR Says:

    Abekatten: du snakker som du har forstand til. De fleste revolutionerende opfindelser er baseret på allerede kendte elementer/teknologier (telefonen f.eks.). Det er som regel MÅDEN de bliver brugt på der er afgørende.

    Jeg vil dog give Morten ret i, at fordelen ved radio netop er, at man ikke er bundet til at kigge på apparatet, men kan foretage sig andre ting imens.

  5. Søren Says:

    Ja radio og musik rykker nu endnu mere på nettet. Music by Google som siges, at blive lanceret i dag, vil nok også bidrage til den udvikling;
    http://www.mobilliv.nu/Nyt-om-mobilbredband/google-music-kommer-i-dag.html

    mvh.
    Søren

  6. Martin Freeman Says:

    Undskyld – undskyld!
    I går så jeg tilfældigvis Livescribes hjemmeside – fantastisk produkt
    I dag hørte jeg Harddisken
    Ideen med “HyperAudio”/”Pencasts” er tilsyneladende allerede taget eller måske taget – check hellere for patenter!:-)


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: