Er Twitterrevolution varm luft?


Evgeny Morozov mener, at vi overvurderer Twitters betydning. (foto: Didde Elnif)

Revolutionerne breder sig som steppebrande over mellemøsten og Nordafrika i disse måneder. Ofte hører vi dem omtalt som Facebook-revolutionen i Egypten. Eller Twitter-revolutionen i Iran for to år siden.

Men kan disse sociale medier overhovedet starte eller drive revolutioner i den fysiske verden?

Byder sociale medier på nye gode tider for menneskerettighedsaktivister og demokratiforkæmpere? Eller er det bare os i vesten, der tror, at vi kan være med og støtte en demokratisk udvikling via vores vidunderlige teknologi?

Hviderusseren Evgeny Morozov har på egen krop prøvet at være menneskerettighedsaktivist i en diktaturstat. Og han tillader sig at være skeptisk overfor gennemslagskraften af de sociale medier.

Mener han, at vi har overdrevet sociale mediers betydning i de arabiske revolutioner?

“Hvis man ser på den opmærksomhed, som teknologien får – så vil jeg sige ja!”, siger Evegeny Morozov, der er visting fellow på Stanford University i Californien og har udgivet bogen “The Net Delusion”, hvor han gør op med mange myter om sociale mediers indflydelse på revolutioner.

Teknologiens indflydelse har altid været overdrevet
“Gennem hele verdenshistorien har man overdrevet teknologiens betydning i forbindelse med revolutioner. Telegrafens rolle i den russiske revolution i 1917. Kassettebåndets rolle for Ayatollah Khomeini i Iran i 1979, som blev brugt til at smugle hans taler ind i landet. Set i bakspejlet, så mister de alle den betydning, som de blev tilkendt i første omgang, hvor de var meget synlige.”

Evgeny Morozov mener, at det samme vil ske med Facebook og Twitter. I sin bog “The Net Delusion” bruger han den grønne revolution i Iran i foråret 2009 som et eksempel.

Da den var på sit højeste sad Harddiskens udsendte til verdens første konference om Twitter i New York sammen med 500 high tech folk – primært fra USA. På scenen stod Jack Dorsey – en af stifterne af Twitter – og fortalte, hvordan en embedsmand fra den amerikanske regering havde ringet til ham, og bedt Twitter udsætte en planlagt opgradering for ikke at lukke kommunikationsvejen for folkene i Teherans gader. Han fik stående klapsalver, og alle lavede straks deres Twitter-foto grønt i solidaritet med demonstranterne.

Evgeny Morozov skriver i sin bog, at det var en embedsmand på meget lav niveau, der rettede en uformel forespørgsel, som så voksede fra en til ti høns i eufori.

Twitter er overvurderet
“Folk i vesten overvurderede Twitters rolle, fordi de selv var storforbrugere af Twitter. De overså, at det primært var iranske landflygtige i udlandet, som brugte Twitter. Folk i selve Iran brugte ikke Twitter i nær samme udstrækning. Den arabiske tv-station Al Jazeera kunne kun identificere 60 personer,  der tweetede aktivt fra Iran,” siger Evgeny Morozov på baggrund af den research, han har lavet til sin bog.

Evgeny Morozov mener, at vi i medierne falder for meget simple forklaringer på, hvorvidt sociale værktøjer spiller en aktiv rolle i social forandring. I Iran var det mest en vestlig længsel efter at se teknologien som et værktøj til befrielse, der var skyld i, at så mange af os overvurderede Twitter og Facebooks rolle  i denne mislykkede revolution.

Stor forskel på Egypten og Iran
Selvom Evegeny Morozov tager luften ud af Twitters betydning for Irans grønne revolution, så anerkender han, at der er stor forskel på Iran og Egypten. Han fornægter på ingen måde de sociale mediers betydning.

“Facebook har spillet en stor rolle i Egypten, men spillede slet ingen rolle i Iran. I  Egypten var den traditionelle opposition ikke involveret så meget i demonstrationerne, som tilfældet var i Iran. Egypterne havde ingen centraliseret struktur som i Iran, hvor du havde et parti. I Egypten har de brugt Facebook og YouTube til at bygge utilfredshed og sammenhold op over flere år. Modsat Iran hvor der i højere grad var tale om en social bevægelse end en digital elite af menneskerettighedsaktivister”, lyder hans analyse.

En af de personer – som Evegeny Morozov ofte kritiserer – er den amerikanske lektor i nye medier fra New York University – Clay Shirky, der har skrevet to bestsellere om sociale medier og deres betydning – ikke mindst i Nordafrika. Men det viser sig, at de to i bund og grund ikke er SÅ uenige endda.

Sociale medier som revolutionsværktøj
“Der tre vigtige faktorer, man skal forstå i brugen af sociale medier i opstandene i Mellemøsten og Nordafrika,” siger Clay Shirky.

“Du kan synkronisere dine meninger med andre. Du kan koordinere dine aktioner. Og du kan dokumentere med digitale værktøjer. Her tænker jeg på mobiltelefoner med kamera og blogs, Facebook og Twitter.”

Disse værktøjer giver borgere mulighed for at sige “synes du, Mubarak skal skride, det synes jeg også” og på den måde bliver det et faktum i offentligheden, at flere borgere har det sådan.

Man kan også koordinere sine handlinger og fx tage den nationale politidag og lave den til sin egen protestdag og dokumentere det med billeder og video taget med mobiltelefoner.

“Kameratelefonerne hjælper også til at opbygge en slag moddemokrati. Når tusindvis af demonstranter dukker op med i lys i kameratelefonen, så farer regeringen mindre hårdt frem. Den ved, at omverden vil se billederne,” lyder Clay Shirkys analyse.

Samtale er vigtigere end adgang til information
Han påpeger, at den mest almindelige misforståelse omkring sociale medier er, at de primært giver adgang til information. Det er meget vigtigere, at de giver adgang til samtale. Verdens undertrykkende regimer er ikke bange for information, de er bange for grupper, som koordinerer deres handlinger.

Clay Shirky henviser til Kinas nye strategi. De ved, at de ikke kan lukke ned for adgangen til al information. Det har simpelthen for store omkostninger for samfundet. Derfor accepterer de, at nogle enkelte dissidenter for adgang til information i ny og næ.

I stedet vil det kinesiske desynkronisere information. De bekymrer sig ikke om, hvorvidt kineserne ved, at der er oprør i Egypten, men de bekymrer sig om, hvorvidt alle kinesere ved det på samme tid.

Den kinesiske censurs første skridt, da oprøret i Egypten tog fart, var at fjerne ordet “egypt” fra listen over mest populære emner på Twitter.  De såkaldte “trending topics”.

Så kunne de kinesiske brugere ikke se, at alle folk faktisk talte om den her begivenhed. Senere blev ordet “egypt” helt censureret bort.

“Det handler om at ødelægge folks adgang til at have en samtale, at ødelægge et fællesskabs muligheder for at koordinere det, de tror på,” siger Clay Shirky

Demonstration startede hos boyband
Alt for ofte tror vi, at broadcast medierne er det vigtigste værktøj, men de sociale medier har bevist, at samtalen mellem folk skaber langt mere sammenhold og aktion, mener Clay Shirky. Og i visse tilfælde mødes brugerne slet ikke i fora, der er beregnet til politisk samtale. Da tusindvis af unge i Sydkorea demonstrerede spontant mod import at amerikansk oksekød for nogle år siden, så mødtes de første gang på hjemmesiden for et kendt boyband, som intet havde at gøre med demonstrationen.

Den amerikanske forsker i digitale medier – Ethan Zuckerman fra Berkman Center for Internet and Society på Harvard University – har kaldt det “teorien om den søde kat i digital aktivisme”, fordi aktivisterne bruger fx YouTube som værktøj. Midt i vrimlen af søde katte eller små syngende børn gemmer sig videoer af grov politivold. Hvis videoerne havde ligget på et website for en NGO, så havde de været meget nemmere at blokere og fjerne.

Andre digitale medier er overset
Men måske har vi alt for meget fokus på Facebook og Twitter? Måske foregår der ting udenfor offentlighedens søgelys, som er lige så vigtige eller måske ligefrem har større betydning? Ifølge Jillian York fra Berkman Center for Internet and Society på Harvard University i Boston, så ofrer vi nemlig alt for lidt opmærksomhed på den såkaldte “backchannel” – altså de digitale medier, som ikke bliver delt med offentligheden.

“I Egypen blev folk samlet og fik et forum på Facebook, men den lange seje planlægning, samtalerne og organiseringen foregik via Google groups, sms og chat fora. Det er et overset faktum. I Egyptens tilfælde taler vi om netværk af mennesker, der er bygget op over flere år,” siger Jillian York, der følgere udviklingen meget tæt i sit daglige arbejde.

Den amerikanske forfatter og journalist Malcolm Gladwell har i magasinet the New Yorker skrevet en meget omdiskuteret artikel, hvor han hævder, at man ikke kan bygge stærke sociale bånd over internettet, men det passer ikke, siger Jillian York

Det kan med udmærket med “backchannel” værktøj.

“Jeg har deltaget i mange meget lange diskussioner med aktivister i Egypten, Sudan og andre lande. Folk deltager på meget meningsfuld måde, men det er ikke i offentlighedens søgelys lige nu,” siger hun.

Læs også Globale Stemmer i Egypten

Reklamer

En kommentar to “Er Twitterrevolution varm luft?”

  1. Vinh Says:

    Det er bare vigtigt at huske, at Twitter og Facebook blot er kommunikationsplatforme på linje med brevduer og telegrammer. Revolutionen skal stadig komme fra folket, og øjnene skal stadig smøres ind i cola mod tåregas, men tippet kan komme i form af et tweet.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: