Krigskorrespondent på Twitter

Andy Carvin sidder på sit kontor og dækker borgerkrigen i Libyen via Twitter

Hør udsendelsen

Twitter har gjort en amerikansk medieanalytiker til knudepunkt for nyheder fra revolutionerne i Tunesien, Egypten og Libyen.

Andy Carvin arbejder med mediestrategi på den amerikanske radio NPR. Han har ikke noget radioshow, men han har 16.000 followers på Twitter. Rigtig mange af dem bor i Tunesien og Egypten, og det har gjort ham til et knudepunkt, når der skal information i form af YouTube videoer eller andet ud om voldsomme hændelser i disse lande.

Han er på kort tid blevet de nye mediers vigtigste krigsreporter, selvom han slet ikke befinder sig i krigszonen.

“Det er lidt som at være vært på nyheder på Twitter. Hvis du laver breaking news på tv, så sidder du der med øresnegl og får nyhedstelegrammer stukket i hånden af researchere og taler med folk ude i landskabet live. Jeg gør på en måde det samme på Twitter. Jeg har bare ikke en redaktion, men jeg har en masse hjælpere på Twitter.”

Enmands nyhedshær
Hvilket jo kan få én til at undre sig over, hvordan en enmands nyhedshær kan magte at sende over 100 tweets om dagen i tidsrummet fra 6.30 til 23?

“Jeg er på Twitter 16-17 timer om dagen, men det betyder ikke, at jeg sidder og kigger på det hele tiden. Mens jeg drikker morgenkaffe checker jeg på min iphone for at se hvad, der er sket. I toget på vej til arbejde checker jeg også mine feeds på telefonen. På kontoret har jeg Tweetdeck kørende hele dagen”, fortæller Andy Carvin, der cirka hvert tiende minut sender en tweet afsted eller retweeter information fra andre.

Hvis der sker noget stort, så dropper han alt og fokuserer på det. Det eneste hellige tidspunkt på hans dag er familietiden, når han kommer hjem. Han leger med sine børn, spiser aftensmad, læser godnathistorie – medmindre der kører en stor historie online.

“Men jeg skærer nogle timer ud af loopet for ikke at bliv sindssyg,” siger han.

Når konen går i seng, efter at de har set lidt tv, så skal Andy Carvin lige chekce Twiter, Al-Jazeera og CNN igen før han går til ro. Og sådan kører det alle ugens 7 dage.

Troværdige kilder eller bare støj
Når man sidder i USA og dækker Nordafrika via frivillige hjælpere, må det naturligvis være en stor udfordring at sikre sig kildernes troværdighed. Kan man stole på den information, der flyder ud via Twitter? Og hvordan checker man den?

“Det kan være svært,” indrømmer Andy Carvin.

“Jeg var heldig med Tunisien og Egypten, fordi jeg har kendt nogle af kilder i fem år. Det er oftes dissidenter, der har været arresteret af regimet, og selvom de helt klart arbejder mod regimet, og dermed har taget parti, så var de meget nøjagtige i deres oplyninger og meget transparente med, hvad de gjorde og ville med det. Jeg følte, at jeg kunne stole på dem.”

Andre gange har han fundet folk ved at søge efter dem. Han holder øje med dem en dag eller to, for at finde ud af, om de er troværdige eller ej i deres tweets.

Hvor kommer video fra
“I Libyen har meget få mennesker adgang til Twitter, men der var fem-ti stykker, som tweetede og uploadede fotos. Når jeg så en video fra Libyen, spurgte jeg folk i Tunesien, om der var libysk accent på klippet. Om de kunne genkende Benghazi eller Tripoli – jeg har nemlig aldrig været i Libyen – og folk ville sige, ja det er i Benghazi, fordi jeg kan genkende hotellet i baggrunden. Eller de ville sige, ja, det er libysk, jeg forstår det ikke, men jeg genkender accenten.”

“Jeg kan ikke altid afgøre, hvornår videoen er optaget, men ofte kan jeg finde ud af, hvor den er optaget. På den måde opdager jeg ofte materiale, som ingen andre har set før. Og på den måde blev jeg den første, som fik historier ud af Libyen, fordi de vestlige medier ikke var kommet ind endnu. Men i dag kan jeg stadig få stof via Twitter eller Facebook, som ikke kommer ud via de etablerede kanaler, der er begrænsede af censur eller andet i selve Libyen. Desværre får jeg mindre og mindre materiale. Jeg ved ikke om det skyldes, at nettet er lukket ned, om mine kilder skjuler sig, eller om de er døde….,” siger Andy Carvin, der ikke føler, at han laver noget særligt nyt.

“Folk har altid hjulpet og tippet journalister. Jeg vil ikke sovse det ind i new media og soc media snak. Vi har bare fået noget værktøj, der gør det nemmere for folk at hjælpe journalister – så lad os udforske det felt sammen.”

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: