Få styr på pengene

Hør udsendelsen

Penge er – hvadenten vi vil det eller ej – en helt central del af vores liv og vores hverdag. Derfor er det selvfølgelig også temmelig vigtigt at have styr på dem, hvadenten vi taler nationale finanslove eller de små dagligdags impulsindkøb i kiosken, der langsomt dræner kontoen…

Derfor er det bestemt ikke uinteressant, når både banker og små iværksættere går igang med at udvikle webtjenester og anden software der netop skal gøre det nemt og måske ligefrem sjovt at holde styr på pengene.

Åbne banker

Men det er ikke altid lige nemt at være lille iværksætter eller økonomisk åbenheds-idealist i et marked hvor bankerne – af hensyn til både sikkerhed og egen forretning – sidder endog rigtig tungt på hvilke data og informationer der er tilgængelige for folk udenfor bankerne selv.

I denne uge ser vi nærmere på nogle af de nye muligheder, og på konflikten mellem startup-ideer, open source og kontrol.

Vi skal høre om den danske startup Spiir, møde Danske Banks it-direktør, høre om det såkaldte Open Bank Project og endelig høre danske Mybankers vurdering af chancerne for at få lukket lidt op for bankernes informations-strøm.

Besøg på South by South West

Til sidst i udsendelsen bliver der også tid til at få renset ørerne lidt for al pengesnakken. Henrik Føhns har de seneste dage været til South By Southwest-konference i Austin i Texas, og han har sendt et postkort hjem hvor han fortæller om hvilke tjenester og mobil-apps der er fokus på i år, hvor konferencen for interaktive medier er blevet et uomgængeligt hotspot i webfolkets kalender.

MEDVIRKENDE:
Rune Mai, Spiir
Georg Schubiger, Danske Bank
Simon Redfern, Open Bank Project
Nikolaj Hendriksen, MyBanker

LINKS:
Spiir
Danske Bank – har lavet mobil-app
Open Bank Project
MyBanker
Mint – amerikansk pengeprogram
South By South West

Advertisements

6 kommentarer to “Få styr på pengene”

  1. Daniel Laursen Says:

    Super interessant indslag. Endnu engang, thumbs up!

    Hvis der er nogle der har brug for yderligere information fra en af de andre stiftere af Spiir.dk, så kan I med fordel checke http://www.trendsonline.dk/2011/03/03/podcast-16-interview-med-ole-kassow-spiir-dk

    De bedste hilsner
    Daniel Laursen

  2. Jacob Says:

    Fejl i jeres XML podcast. Den afspiller et tidligere program. (Den med småkagerne)

  3. mortenbn Says:

    Hej HD!

    Der har sneget sig ind fejl i podcasten – filen fra i dag hedder det samme som sidste uges (harddisken_110309.mp3). Det laver lidt ged i mit podcast-program! (Juice)

  4. mortenbn Says:

    Update: de hedder ikke bare det samme – de er identiske!

  5. Anders Høeg Nissen Says:

    Undskyld mange gange!
    Der var gået koks i podcast-teamets filer – de og vi beklager!
    Og så skulle det i øvrigt gerne virke nu!


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: