Drømmen om de åbne banker

Hør Harddisken, bla. om Open Bank Project

I Open Bank Project drømmer Simon Redfern om at skabe et bank-system, hvor data og informationer om kontobevægelser kan deles på tværs af banker og brugere. Det skal gøre det mere effektivt at bekæmpe korruption og bedrageri, men også nemmere at få styr på sin hjemmeøkonomi.

Bare i Europa anslår man at omkring 30 mia Euro om året mistes til korruption, siger Simon Redfern – og det gælder alt fra de små beløb som private i hverdagen kan give til håndværkere eller offentlighedspersoner, til de kæmpesummer som hvert år forsvinder ud af EU-støttede projekter.

Gennemsigtige banker

Én måde at bekæmpe korruption på, mener Simon, det er at gøre banker og bank-konti mere åbne og gennemsigtige. Og helt grundlæggende handler Open Bank Project om at gøre det nemmere at overvåge bankkonti, også for folk som ikke ejer den enkelte konto – selvom det naturligvis ikke er hvem som helst, der skal have adgang!

– Ideen er at kunne sætte forskellige tilladelser, så nogle bare kan kigge med, mens andre mere betroede personer har mulighed for at overføre penge, siger Simon Redfern.

En læse-og-skrive-adgang kunne være relevant hvis man stoler på sin revisor og gerne vil gøre det muligt for ham eller hende at lave små justeringer på éns konti, enten i det daglige eller måske op til en årsopgørelse.

I andre tilfælde vil det være mere relevant at nøjes med læse-adgang – altså gøre det muligt for eksempel for EU-ansatte at kigge med på de konti hvor støttemidler er indbetalt, hvad enten det nu gælder små kulturelle projekter eller kæmpestore anlægsudbud.

– Og så kan det jo også bare gøre det nemmere at dele bank-konti i familiernes hverdag, siger Simon.

Delings-teknologier

En af Open Bank-projektets helt centrale opgaver er at udvikle teknologier, som kan implementeres i bankerne og gøre visionen om åbenhed og deling af information mulig.

Nogle af dem er beregnet på at gøre kommunikation mellem banker bedre, men de mere interessante projekter kommer hvis man introducerer en åben og offentligt tilgængelig løsning, som ikke bare kan bruges af bankerne men også af andre udviklere, siger Simon Redfern.

Det kunne fx være automatisk bedrageri-detektion, hvor avanceret software analyserer pengenes bevægelser på et firmas mange konti, og vurderer om der måske foregår noget unormalt som kunne skyldes snyderi. Og der er mange andre muligheder, siger Simon.

Udfordrer vores ide om banker

Men drømmen om åbne banker går nok ikke i opfyldelse lige med det samme, og Simon Redfern er selv den første til at indrømme, at der er masser af forhindringer på vejen.

Det handler ikke så meget om teknik, men der er mange svære juridiske spørgsmål, og så drejer det sig først og fremmest om udfordringen med at ændre vores forestilling om, hvordan en bank fungerer.

Advertisements

6 kommentarer to “Drømmen om de åbne banker”

  1. martine longum Says:

    endelig !!!!

  2. martin gerup Says:

    Pragtfuldt. Igen kan vi se, at fremtidens virkelige udfordring ligger mellem åbenhed og lukkethed. Ikke mellem højre og venstre.

  3. Nem velgørenhed – giv automatisk ved hvert eneste køb « Harddisken Says:

    […] Læs i øvrigt også om det endnu mere radikale Open Bank Project her. […]

  4. Mia Meldgaard Says:

    Jeg lavede for nogle år tilbage speciale om netbanker og online brugeradfærd og syntes det er et vældig interessant emne i tog op i onsdagens program.

    Noget af det jeg bed mærke i og som fyldte meget ved netbanker de går jo efter sikkerhed og stabil drift og bankerne og deres tro på at, de af hensyn til brugerne skal bibeholde et konservativt image, som hæmmer udviklingen af netbankskonceptet. Ligeledes de digitale prioriteringer i branchen spiller ind på realiserbarheden af at tænke nye bankkoncepter.
    Branchen fastholder tilsyneladende både sig selv og brugerne i en historisk bundet netbankskonvention, som vægter sikkerhed frem for brugervenlighed og derved spiller ind på udviklingen af netbank.
    Man kan tale om at der er en form for netbanksgenre, den følger nogle konventioner
    Generelt så er netbanksgenren kendetegnet ved at have stor fokus på formidling af teksten og de tørre tal og inddelingen/adskillelse af den, frem for lækker og flashy grafik. Siderne gør brug af store hvide flader, lødige og neutrale grafiske elementer – oftest slet ingen billeder. Stor brug af banktermonologi i menupunkternes navne. Der er mange underpunkter i menuerne og næsten ingen brug af ikoner til navigation – på de fleste sider kunne der være op til fire menuer. Teknisk, så er siden tilgængelig for alle, da der ikke er brugt tunge grafiske elementer. Netbankerne har dog hver deres stil, som er med til at differentiere dem fra de andre. Men disse ligger mestendels i logo, farver og navigationsstruktur, og som er med til at signalere hvad de står for
    Egentligt er det super interessant om bankerne nu har mod på at komme ud af deres konventioner og lade brugerne bestemme hvordan deres netbank skal se ud.
    Hvorfor skal den fx være blå som Danske Bank når nu jeg hellere kan lide farven sort

  5. Anders Høeg Nissen Says:

    Hej Mia

    Tak for dine input – det lyder rigtig spændende!

    Kunne være interessant også at lave followup nu hvor der begynder at komme mobil-apps fra bankerne også…

    Ciao,
    Anders

  6. Pete Says:

    Lidt off topic, men når vi nu er inde på bank teknologier, så mener jeg det er på tide, at kasseboner bliver overført elektronisk, når man betaler med dankort, så man på sin kontouskrift kan klikke på en transaktion, og så se selve bonen.

    Teknologien mangler jo ikke. Det ville være meget praktisk, når man senere lige skal se hvad man har købt.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: