Krigskorrespondent på Twitter

Andy Carvin sidder på sit kontor og dækker borgerkrigen i Libyen via Twitter

Hør udsendelsen

Twitter har gjort en amerikansk medieanalytiker til knudepunkt for nyheder fra revolutionerne i Tunesien, Egypten og Libyen.

Andy Carvin arbejder med mediestrategi på den amerikanske radio NPR. Han har ikke noget radioshow, men han har 16.000 followers på Twitter. Rigtig mange af dem bor i Tunesien og Egypten, og det har gjort ham til et knudepunkt, når der skal information i form af YouTube videoer eller andet ud om voldsomme hændelser i disse lande.

Han er på kort tid blevet de nye mediers vigtigste krigsreporter, selvom han slet ikke befinder sig i krigszonen.

“Det er lidt som at være vært på nyheder på Twitter. Hvis du laver breaking news på tv, så sidder du der med øresnegl og får nyhedstelegrammer stukket i hånden af researchere og taler med folk ude i landskabet live. Jeg gør på en måde det samme på Twitter. Jeg har bare ikke en redaktion, men jeg har en masse hjælpere på Twitter.”

Enmands nyhedshær
Hvilket jo kan få én til at undre sig over, hvordan en enmands nyhedshær kan magte at sende over 100 tweets om dagen i tidsrummet fra 6.30 til 23?

“Jeg er på Twitter 16-17 timer om dagen, men det betyder ikke, at jeg sidder og kigger på det hele tiden. Mens jeg drikker morgenkaffe checker jeg på min iphone for at se hvad, der er sket. I toget på vej til arbejde checker jeg også mine feeds på telefonen. På kontoret har jeg Tweetdeck kørende hele dagen”, fortæller Andy Carvin, der cirka hvert tiende minut sender en tweet afsted eller retweeter information fra andre.

Hvis der sker noget stort, så dropper han alt og fokuserer på det. Det eneste hellige tidspunkt på hans dag er familietiden, når han kommer hjem. Han leger med sine børn, spiser aftensmad, læser godnathistorie – medmindre der kører en stor historie online.

“Men jeg skærer nogle timer ud af loopet for ikke at bliv sindssyg,” siger han.

Når konen går i seng, efter at de har set lidt tv, så skal Andy Carvin lige chekce Twiter, Al-Jazeera og CNN igen før han går til ro. Og sådan kører det alle ugens 7 dage.

Troværdige kilder eller bare støj
Når man sidder i USA og dækker Nordafrika via frivillige hjælpere, må det naturligvis være en stor udfordring at sikre sig kildernes troværdighed. Kan man stole på den information, der flyder ud via Twitter? Og hvordan checker man den?

“Det kan være svært,” indrømmer Andy Carvin.

“Jeg var heldig med Tunisien og Egypten, fordi jeg har kendt nogle af kilder i fem år. Det er oftes dissidenter, der har været arresteret af regimet, og selvom de helt klart arbejder mod regimet, og dermed har taget parti, så var de meget nøjagtige i deres oplyninger og meget transparente med, hvad de gjorde og ville med det. Jeg følte, at jeg kunne stole på dem.”

Andre gange har han fundet folk ved at søge efter dem. Han holder øje med dem en dag eller to, for at finde ud af, om de er troværdige eller ej i deres tweets.

Hvor kommer video fra
“I Libyen har meget få mennesker adgang til Twitter, men der var fem-ti stykker, som tweetede og uploadede fotos. Når jeg så en video fra Libyen, spurgte jeg folk i Tunesien, om der var libysk accent på klippet. Om de kunne genkende Benghazi eller Tripoli – jeg har nemlig aldrig været i Libyen – og folk ville sige, ja det er i Benghazi, fordi jeg kan genkende hotellet i baggrunden. Eller de ville sige, ja, det er libysk, jeg forstår det ikke, men jeg genkender accenten.”

“Jeg kan ikke altid afgøre, hvornår videoen er optaget, men ofte kan jeg finde ud af, hvor den er optaget. På den måde opdager jeg ofte materiale, som ingen andre har set før. Og på den måde blev jeg den første, som fik historier ud af Libyen, fordi de vestlige medier ikke var kommet ind endnu. Men i dag kan jeg stadig få stof via Twitter eller Facebook, som ikke kommer ud via de etablerede kanaler, der er begrænsede af censur eller andet i selve Libyen. Desværre får jeg mindre og mindre materiale. Jeg ved ikke om det skyldes, at nettet er lukket ned, om mine kilder skjuler sig, eller om de er døde….,” siger Andy Carvin, der ikke føler, at han laver noget særligt nyt.

“Folk har altid hjulpet og tippet journalister. Jeg vil ikke sovse det ind i new media og soc media snak. Vi har bare fået noget værktøj, der gør det nemmere for folk at hjælpe journalister – så lad os udforske det felt sammen.”

Kan Twitter skabe en revolution?

Hør udsendelsen

Revolutionerne breder sig som steppebrande over mellemøsten og Nordafrika i disse måneder. Ofte hører vi dem omtalt som Facebook-revolutionen i Egypten. Eller Twitter-revolutionen i Iran for to år siden.

Men kan disse sociale medier overhovedet starte eller drive revolutioner i den fysiske verden? Eller er det bare os i vesten, der tror, at vi kan være med og støtte en demokratisk udvikling via vores vidunderlige teknologi? Det kigger vi på i dagens udgave af Harddisken her på DR P1.

Harddisken har deltaget i en række debatter om emnet på konferencen SXSW i Texas og suget essensen ud af dem.

Facebook og frihed?

I takt med at internettet breder sig mere og mere i hele verden, og at flere og flere mennesker – også i fattige lande og lande med diktatur – får adgang til nettet. Så hører vi mere og mere om, hvordan mobiltelefoner, Facebook, Twitter og YouTube spiller en rolle i den måde, man organiserer og driver revolutioner og demonstrationer på.

Der er tilsyneladende helt nye tider for menneskerettighedsaktivister og demokratiforkæmpere. Men er det nu også så enkelt?

LINKS:
Interaktiv tidslinje over oprørene i Mellemøsten hos Guardian
Evgeny Morozov
Clay Shirky
Habib Haddad
Jillian York
Andy Carvin

Journalist smelter sammen med giganthjernen

Henrik Føhns i singulariteten

Den amerikanske megafestival for interaktive medier, film og musik SXSW byder på mange forskellige og mærkelige oplevelser. Fx. arrangementet PLUTOPIA, der var musik, kunst og foredrag af blandt andre cyberpunkforfatteren Bruce Sterling.

Men udenfor kunne man også blive ét med den store hjerne. Jeg måtte bare prøve…

"Vi skal lave medier til fingeren"


– Det bliver fingeren der styrer.

Det sagde norske VG’s chefredaktør og administrerende direktør Torry Pedersen på en tabletkonference idag, om de nyhedsmedier der skal udvikles til tablets som iPad, Xoom og Galaxy.

Nogle aviser taler til intellektet med længere artikler og analyser. Andre taler til hjertet, maven og følelserne med korte bidder og masser af billeder.

– Tabletmedierne skal tale til fingeren, med interaktive features og dynamisk navigation, siger Torry Pedersen.

Både indhold og penge

De berøringsfølsomme skærme skal være med til at gøre brugerne villige til at betale for indholdet, fordi det giver noget andet og mere end det de kan finde gratis på nettet.

Det gælder i øvrigt også anoncerne, siger han.

På VG har de til deres iPad-udgave lavet særaftaler med bla Nordea og BMW de første ti uger, hvor der bliver lagt mange kræfter i at lave interaktive reklamer.

Det sker bla også fordi brugerne har vist sig mere villige til at benytte reklameindholdet på avisens tablet-app og fordi de ganske enkelt bruger mere tid dér – ca 12 min på tablet-app mod 7 min på browserbaseret adgang til netavisen.

– Nordjyske’s iPad-app er et godt eksempel på at det kan lykkes, mener Torry.

Interaktivitet tager tid

Tidligere på dagen fremviste Sune Lundby Møller fra Nordjyske eksempler fra tabletavisen Inside, der udkommer to gange om ugen.

Der var bla en krop man kunne udsætte for doser af radioaktivitet og se virkningen, interaktive kort over piratangreb på danske skibe, og en slags enarmet tyveknægt som på snurrende hjul viste tekst- og lydklip fra en artikel om den økonomiske krises effekt i Las Vegas.

– Vi har lært at det rent praktisk er bedst hvis koden bag de interaktive features kan genbruges, men vi får rigtig god feedback fra vores brugere når vi eksperimenterer, sagde Sune Møller.

Han puster iværksætterånd i trætte direktører

Hør udsendelse

“Alt for mange direktører i store virksomheder sidder og kigger misundeligt på den succesrige kældervirksomhed på den anden side af gaden, fordi den er meget bedre til hurtigt at lancere nye produkter med succes,” siger Henrik Werdelin.

Han er dansker i New York med nystartet virksomhed, der skal hjælpe garvede amerikanske direktører med at genfinde iværksætterånden i deres store, hæderkronede virksomheder.

“I Prehype går vi ind i en stor virksomhed og finder en såkaldt introprenør, altså en person, der har det dna, man normalt finder i en start-up virksomhed. Og så hjælper vi den person med at bygge en start-up virksomhed indenfor rammerne af den store virksomhed,” fortæller Henrik Werdelin, der selv har flere start-up eventyr på sit cv.

Senest var han med i Hot Potato i New York, der blev solgt til Facebook, og nu er en del af deres geolokationstjeneste Places. Før det boede han i London, hvor han var ansat hos Joost og før det blandt andet udviklede digitale koncepter for MTV, hvor han blev ansat som purung journalist, der i Danmark havde lavet et cd-rom magasin for ungdomsbladet Chili.


Inspiration fra Google

Start-up virksomheder handler om lynhurtig innovation. Her er der ikke langt fra ide til handling. Det er der til gengæld i store, gamle virksomheder. Her er man ofte kørt lidt træt i den daglige trummerum, og der vokser ikke rigtig nye ideer ud af mange timer i mødelokalet. Der skal noget andet til.

Henrik Werdelin er blandt andet inspireret af Google, hvor medarbejderne får råderet over 20 procent af deres arbejdstid, så de kan kaste sig over deres egne projekter. Det har født Gmail og Orkut – Google sociale netværk – og mange andre ting.


Innovation med sikkerhedsnet

Prehype får henvendelser fra både direktører og folk længere ned i hierakiet i de store virksomheder. Direktøren vil have hurtig innovation, men stadig bevare kontrollen. Den ansatte vil prøve iværksætterideen af uden at riskere sit faste job og det økonomiske sikkerhedsnet.

“Vi bygger virksomheden op som sideprojekt. Hvis vi rammer vores mål, så sælger vi virksomheden tilbage til den store virksomhed. Hvis vi ikke rammer målet, så får de den gratis,” siger Henrik Werdelin.

Den ansatte sidder i starten hos Prehype, men som projektet udvikler sig, så flytter virksomheden ud for sig selv eller tilbage i en selvstændig afdeling i moderfirmaet.


Det tager 100 dage

“Vi giver os selv 100 dage til at skabe den her virksomhed. Det er godt med en deadline, så tvinger vi os selv til at bygge hurtigt. Vi finder på en kerneting til brugerne, og hvis det virker, så bygger vi derfra.”

Prehype hjælper med at forny lidt ældre produkter, fx et gammelt website. Det kan også være et nyt produkt, der mangler lidt drivkraft. Eller det kan være ønsket om at skabe helt ny innovation i konkurrence med kældervirksomheden på den anden side af gaden.

“Jeg tror en af de ting, der ikke fungerer i store virksomheder, er, at folk ikke bliver kompenseret for at arbejde endnu hårdere for at skabe noget nyt. Prehype får en bonus for at skabe en succes, og vi giver en del af den bonus til den medarbejder, der deltager i projektet med sin ide. Så vedkommende får også en del af gevinsten.”


Men hvorfor New York?

“Fordi her er mange start-ups, men her er også mange gamle virksomheder, der har brug for at lave ny digital innovation. Det hjælper vi dem med. Og rent privat er det jo en af de fedeste byer i ,” griner Henrik Werdelin, som også rådgiver danske start-ups i venturevirksomheden Sunstone Capital.

Hør hele interviewet med Henrik Werdelin (20 minutter)

It-iværksættere i træningslejr

Hør programmet

Der er flere danske it-virksomheder som har god vind i sejlene, også i udlandet – blandt andet Podio, som vi tidligere har nævnt, som, og som har fået investeringer på millioner dollars.

Der er stadig et stykke vej til Google-niveau, men de er et godt eksempel på at danske iværksættere bestemt godt kan være med – også selvom man traditionelt taler om at vi både her i Danmark og resten af Europa har det svært i konkurrencen mod de tunge drenge i USA og særligt selvfølgelig Silicon Valley.

Og i hvert fald kan man konstatere, at det ikke er gode ideer vi mangler herhjemme – det fandt vi ud af, da vi for nyligt besøgte den såkaldte Startup Weekend i København. Her mødtes 120 entusiaster for at dele ideer og udvikle produkter i én, lang arbejdsproces på lidt over to døgn.

Startup-træningslejre

I programmet kan man møde manden bag workshoppen og folk fra to af de deltagende projekter, og så tager vi også en smuttur til Paris for at besøge Le Camping, en helt nyetableret fransk træningslejr for iværksættere.

Og til sidst skal vi også høre hvordan man i det danske firma Prehype arbejder med at opbygge en startup-kultur indenfor virksomhedernes egne mure.

Der bliver dog også tid til nyheder, i denne uge om Googles rapport om den danske internetbranches bidrag til bruttonationalproduktet og om Twitters 5-års fødselsdag.

LINKS:
Startup Weekend i København
Startup Bootcamp
Memolane – der vandt første Weekend
Cast.li – der fik særlig pris på SW i Århus
Le Camping – iværksætterlejr i Paris
Prehype – startup i større virksomheder
Tidligere udsendelse bla om Podio

Medvirkende:
Alex Farcet
Eric Lagier
Lasse Chor
Alice Zagury
John Lewis
Henrik Werdelin

Nem velgørenhed – giv automatisk ved hvert eneste køb

CC: http://www.flickr.com/photos/bohman/SwipeGood er en amerikansk tjeneste, som gør det nemt at give penge til velgørende formål.

Ideen er at, hver gang man bruger sit kreditkort så rundes beløbet op til hele dollars, og de overskydende cents bliver automatisk doneret til udvalgte foreninger og organisationer.

Man kan selvfølgelig selv vælge hvilke formål man vil støtte (fra SwipeGoods liste) og sætte øvre grænser for hvor meget man vil give.

Åben vs lukket

Grunden til at det lige er interessant i denne sammenhæng er, at det lige præcis er den slags tjenester vi ikke kan bruge her i Danmark, blandt andet på grund af bankernes lukkede systemer – de lukkede systemer som vi jo fortalte om i onsdagens Harddisken, som man kan høre lige her.

Der mangler simpelthen muligheden for at “skrabe” information ud af sine bankkonti, selvom man jo kunne argumentere for at det er éns egne data og information. Der er naturligvis vigtige spørgsmål om sikkerhed på spil, men det lader jo også til at det kan løses i USA…

Læs i øvrigt også om det endnu mere radikale Open Bank Project her.

Lagt i Web. Tags: , . 1 Comment »