Startup-weekend: Fra idé til produkt på 52 timer

Ideen er enkel: man inviterer omkring 100 mennesker en fredag eftermiddag, lader dem pitche ideer for hinanden og vælger de bedste ud – og forsøger så at udvikle dem til produkter og færdige forretningsideer inden weekenden er omme.

I denne omgang handlede det om alt fra lokations-analyser af supermarkedshandlende til en tjeneste der kan hjælpe med at forskønne éns PowerPoint-præsentationer.

Weekend over hele kloden

Startup Weekend er et globalt koncept, og har været afholdt en gang i København og en gang i Århus herhjemme tidligere. I den forgangne weekend vendte formatet tilbage til København og lånte lokaler på CBS på Frederiksberg.

De deltagende har en overvægt af folk med kode-kompetencer i storform, men der var også designere, forretningsfolk, journalister og mange andre.

Og der var høje forventninger fredag.

Sidste gang SW var i København blev der nemlig pitchet og udviklet på ideen Memolane, som siden har rejst 2 mio kroner i investeringer.

Succeshistorie

Memolane er en tjeneste der organiserer alt dit indhold fra Facebook, Twitter, Foursquare og så videre i en tidslinje, så du nemt kan overskue din egen personlige historie på de sociale netværk. Næste skridt er muligheden for at samarbejde med andre brugere om at lave en slags fælles historier.

Memolane er stadig i lukket beta, men er altså rigtig godt på vej.

Da de 13 udvalgte ideer søndag aften pitchede for juryen – med kendte danske iværksættere som Nikolaj Nyholm og Thomas Madsen-Mygdal – var der derfor ekstra meget fokus på, om nogle af de nye hold kunne levere varen.

Og vinderne blev…

For mest innovative idé: Ergo-assistant, der bruger små sensorer i tøj (eller som klistermærke på huden) til at overvåge om der er risiko for ondt i ryggen.

For bedste præsentation: Digroli, en kollaborativ indkøbsliste-app hvor forretninger også kan vise tilpassede reklamer alt efter hvilke varer man har på listen.

Og aftenens førstepræmie på 10.000 kroner i starthjælp til Kickio.com, som er en radio- og nyhedstjeneste, hvor brugerne skal kunne tilpasse et individuelt og fuldstændig opdateret radioflow med oplæste artikler fra alverdens store webaviser og nyhedstjenester.

Om vinderne så bliver store forretninger må tiden vise, men der er ingen tvivl om at ideerne bobler frem allevegne, og der var og er masser af energi i miljøet.

PS. Vi følger i øvrigt op med historier om det danske (og europæiske) startup-miljø om tre ugers tid. Indtil da kan man lytte forrige uges tema, hvor vi bla. besøger den danske succeshistorie Podio.

Reklamer

2 kommentarer to “Startup-weekend: Fra idé til produkt på 52 timer”

  1. Kristian Says:

    Lyder utrolig spændende, er det noget man har mulighed for at deltage i?
    Hvis det er hvor kan man tilmelde sig?

  2. Anders Høeg Nissen Says:

    Skriv i formularen her: http://copenhagen.startupweekend.org/contact/
    Eller kontakt Alex på Startup Bootcamp, en af arrangørerne: http://www.startupbootcamp.dk/


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: