Startup-weekend: Fra idé til produkt på 52 timer

Ideen er enkel: man inviterer omkring 100 mennesker en fredag eftermiddag, lader dem pitche ideer for hinanden og vælger de bedste ud – og forsøger så at udvikle dem til produkter og færdige forretningsideer inden weekenden er omme.

I denne omgang handlede det om alt fra lokations-analyser af supermarkedshandlende til en tjeneste der kan hjælpe med at forskønne éns PowerPoint-præsentationer.

Weekend over hele kloden

Startup Weekend er et globalt koncept, og har været afholdt en gang i København og en gang i Århus herhjemme tidligere. I den forgangne weekend vendte formatet tilbage til København og lånte lokaler på CBS på Frederiksberg.

De deltagende har en overvægt af folk med kode-kompetencer i storform, men der var også designere, forretningsfolk, journalister og mange andre.

Og der var høje forventninger fredag.

Sidste gang SW var i København blev der nemlig pitchet og udviklet på ideen Memolane, som siden har rejst 2 mio kroner i investeringer.

Succeshistorie

Memolane er en tjeneste der organiserer alt dit indhold fra Facebook, Twitter, Foursquare og så videre i en tidslinje, så du nemt kan overskue din egen personlige historie på de sociale netværk. Næste skridt er muligheden for at samarbejde med andre brugere om at lave en slags fælles historier.

Memolane er stadig i lukket beta, men er altså rigtig godt på vej.

Da de 13 udvalgte ideer søndag aften pitchede for juryen – med kendte danske iværksættere som Nikolaj Nyholm og Thomas Madsen-Mygdal – var der derfor ekstra meget fokus på, om nogle af de nye hold kunne levere varen.

Og vinderne blev…

For mest innovative idé: Ergo-assistant, der bruger små sensorer i tøj (eller som klistermærke på huden) til at overvåge om der er risiko for ondt i ryggen.

For bedste præsentation: Digroli, en kollaborativ indkøbsliste-app hvor forretninger også kan vise tilpassede reklamer alt efter hvilke varer man har på listen.

Og aftenens førstepræmie på 10.000 kroner i starthjælp til Kickio.com, som er en radio- og nyhedstjeneste, hvor brugerne skal kunne tilpasse et individuelt og fuldstændig opdateret radioflow med oplæste artikler fra alverdens store webaviser og nyhedstjenester.

Om vinderne så bliver store forretninger må tiden vise, men der er ingen tvivl om at ideerne bobler frem allevegne, og der var og er masser af energi i miljøet.

PS. Vi følger i øvrigt op med historier om det danske (og europæiske) startup-miljø om tre ugers tid. Indtil da kan man lytte forrige uges tema, hvor vi bla. besøger den danske succeshistorie Podio.

Reklamer

Praktikanten anmelder: "Amnesia – the Dark Descent"

Af Sophus Hasselby:

Det svenske spilfirma Frictional Games sendte sidste år “Amnesia – the Dark Descent” på markedet. Amnesia er et klassisk adventurespil blandet med intens survival-horror, og blev en stor succes.

Historie

Spillet foregår i et umådelig stort, mørkt og uhyggeligt slot, forladt af mennesker og hjemsøgt af genfærd. Hovedpersonen Daniel vågner op efter at være besvimet på gulvet i et mørkt slot.

Daniel har hukommelsestab (deraf titlen) og kan ikke huske noget fra sin fortid. Et par minutter inde i spillet finder man ud af, at man selv har valgt at glemme sin tilsyneladende forfærdelige baggrundshistorie, og at man skal slå en ond mand ihjel, som venter i slottets midte.

Når man kryber igennem slottet finder man brudstykker af Daniels dagbog, og man finder langsomt ud af hvem man er. Derudover skal man bruge noter og recepter, som ligger og flyder rundt omkring i slottets rum.

For at komme dertil skal man igennem en masse puzzles, som nogle gange kan virke stressende – men ingen er umulige, og de er allesammen meget logiske.

Desuden har designerne valgt at inkludere flere end én løsning til nogle af puslespillene.

Amnesia har nul cutscener, altså ingen små indsatte film for at bringe historien videre. Kun voiceacting, til hvis man f.eks. får et flashback, eller Daniel finder brudstykker af sin dagbog, som så bliver læst højt.

Gameplay

Man styrer hovedpersonen som vanligt, med WASD-tasterne og musen ud fra et første-personperspektiv, som spilleren aldrig forlader.

Udover det har man mulighed for at samle objekter op og dreje dem i alle retninger i sine usynlige, virtuelle hænder.  Det samme princip gælder for døre, håndtag, ventiler osv. som man er nødt til at bevæge fysisk med musen.

Det er en enkel, men fantastisk gameplay-mekanik, som Frictional Games har formået at lave perfekt.

Spilleren har igennem hele spillet ingen adgang til våben eller andre redskaber at forsvare sig med, hvilket giver en intens fornemmelse af hjælpeløshed.

Så når man på et tidspunkt støder ind i en af spillets ufatteligt ubehagelige baddies må man flygte eller gemme sig, og holde vejret imens monstret langsomt slentrer forbi.

Men spillerens fysiske helbred er ikke det eneste man er nødt til at holde øje med.

Når man vandrer rundt i det gudsforladte slot er man ofte nødsaget til at bevæge sig i gennem kulsorte rum og gange, og hvis man stÂr i mørket for længe bliver man sindssyg!

Lys, lyd og vanvid

Rundt omkring i slottets mange afkroge finder man, hvis man er heldig, fyrtøj til at tænde fakler og stearinlys, og olie til sin lanterne.

Lys er meget vigtigt for hovedpersonen da det forhindrer ham i at miste forstand – men lyset heler ham dog ikke. For at genoprette sin mentale balance, er man nødt til at overvinde sin frygt, og kæmpe videre indtil man gør fremskridt.

Lydeffekterne er noget af det bedste ved Amnesia. En gang imellem hører man en dame skrige eller et monster brøle, og man løber panisk til det mørkeste hjørne, man kan finde. Men ofte er der ikke noget monster, og man skal som nævnt huske ikke at gemme sig i mørket for længe…

Dom

Amnesia – the Dark Descent er en fantastisk oplevelse, som vil skræmme dig fra vid og sans. Det er flot visuelt og har et flot og stemningsfuldt soundtrack.

Det eneste umiddelbare minus er, synes jeg, at skuespillerene ikke er helt 100% overbevisende.

Siden Frictional Games er et lille svensk firma, har de ikke haft råd til britiske skuespillere og har måttet indtale stemmerne selv. De kommer også til at blande amerikansk og engelsk stavning et par gange.

Men alt i alt et glimrende spil som er stærkt anbefalet!

Spil dig gennem hverdagen

På Foursquare kan man få pokaler for at checke indHør udsendelsen

Vandforbrug, renteberegninger og motion. Det er bare et lille udvalg af de områder, som i de seneste år er blevet udsat for såkaldt gamification eller spilificering på lidt klodset oversat dansk.

Ideen er at forsøge at gøre alt fra sociale netværk til borgerpligter mere underholdende og engagerende ved fx at tilføje pointsystemer eller andre mekanikker snuppet fra computerspil.

For nogle er gamification det bedste, der er sket siden skiveskåret brød, for andre er det bare marketinggas uden rigtig værdi. I denne udsendelse lytter vi nærmere til begge sider.

Udover spilificeringstemaet har vi også besøg i studiet af Nicolai Sonne fra So ein Ding. Han var på den store mobilkongres i Barcelona i sidste uge, og fortæller om sine oplevelser dernede – hvor det først og fremmest handlede om de mange mobiler og tablets som bruger Android.

I vores it-nyheder gør vi status over de store musikstreaming-tjenester, Play, WIMP og Spotify, vi kigger på Apple som vil  tage 30% af alt der kommer gennem iTunes, og så ser vi på hvor stor den danske Twittersfære egentlig er…

MEDVIRKENDE:
Gabe Zichermann
Paris Buttfield-Addison
Steffen P. Walz
Thomas Geuken
Nicolai Sonne

LINKS:
Gabe’s gamification-blog
Paris’ firma Secret Lab
Steffen Walz’s præsentation om gamification(ization) på LIFT-konferencen
Institut for Fremtidsforskning
Epic Win – spilificeret todo-liste
4Food – burgerrestaurant med pointtavle
Foursquare – med masser af badges

Badges, points og spænding i hverdagen

Hør udsendelsen

Badges, point og virtuelle trofæer skal gøre alt fra burgerrestauranter til sociale netværk sjovere at bruge. Trenden hedder ‘gamification’ – spilificering.

Inspirationen kommer især fra computerspil, men gamification bygger også på velkendte tricks fra posen med salg og marketing og godt gammeldaws købmandsskab.

Fra flypoints til digitale badges

– Man har altid forsøgt at gøre kunder mere loyale ved at tilbyde forskellige rabatter og fordele. Et af de oftest nævnte eksempler er flyselskabernes bonuspoints, siger Gabe Zichermann, en af de mest engagerede gamification-fortalere i USA.

Vi finder idag dog især spil-trickene på sociale sites og tjenester, hvor man kan optjene points, små digitale badges for særlige præstationer og den slags – typisk så man kan sammenligne sig med sine venner og se hvem der klarer sig bedst.

Selvom Gabe betragter sig som gamification-ambassadør, så ved han godt at man også skal passe på med at oversælge trenden. Men der ER nogle der ude, der har benyttet værktøjerne med held, siger han.

Han peger især på lokationsnetværket Foursquare som med sine mange forskellige digitale badges og pointtavler med held har benyttet spilmekanismer og været med til at sætte gang i den måske for hastigt voksende opmærksomhed.

Personligt har jeg fx siden november 2009 fået indsamlet mig et mærkat for at have tjekket ind 50 forskellige steder, og jeg fik også for nyligt et Century Club-badge for at have tjekket ind på Harddiskens redaktion 100 dage.

Badge-træthed

Men Foursquare’s succes med badges har også medført mange efterligninger – også når det ikke gav mening. Det mener spiludvikler og -konsulent Paris Buttfield-Addison fra Secret Lab.

– Når folk beskylder branchen for at have givet brugerne badge-træthed, så er det helt berettiget, siger han.

Derfor er hans først tip til firmaer der gerne vil lege med gamification, at de dropper tanken om badges. For grundlæggende handler det jo om brugerne og deres oplevelse,  fokus skal ikke være point og virtuelle klistermærker.

Hvis man vil bygge spilmekanikker ind i sin tjeneste, så skal det ikke være for at snyde brugerne til at blive, og det skal ikke lægges på i sidste øjeblik.

– Hvis det skal gøres, så skal det gøres fordi det vil forbedre brugernes oplevelse af tjenesten, siger han.

Spil i hverdagen

Både Gabe Zichermann og Paris Buttfield-Addison tror dog, at selve ideen vil brede sig. For tilhører man de lidt yngre generationer er computerspil en fuldstændig naturlig og integreret del af hverdagen og af éns referencerammer, præcis ligesom tv, tegneserier, musik, film og bøger har været det for ældre generationer.

Og det næste store område vil blive sundhed, siger Gabe.

– Der er et stort marked for tjenester og produkter der kan få os til at spise bedre og motionere mere, ved hjælp af spilteknikker, siger han.

Vi har allerede leget en smule med det her i Harddisken, da vi blandt andet gik med sensor-armbånd og målte vores daglige aktivitetsniveau eller da vi prøvede badevægten som automatisk tweeter éns fedtprocent til det sociale netværk.

Det er også det samme der er på bane når vi deler vores cykelture eller løbeture med Facebook-vennerne eller på tjenester som RunKeeper eller Endomondo.

Leg på skattebilletten?

De fleste har nok prøvet hvordan konkurrence og leg kan være en vigtig del af motivationen til at komme igang med nye projekter, og hvis det lykkes at bage spil-elementer ind i rygestop, vægttab og motion, så kan man sagtens forestille sig at det kan få folk til at komme igang.

Den samme tanke kan man snildt forestille sig anvendt også i mere officielle sammenhænge, så man i højere grad betragter alt fra en sund livsstil til blod-donation eller endda skattepligt som del af et spil der udover god samvittighed også kan give et lille, virtuelt klistermærke at blære sig med, mener Gabe.

– Skattevæsenet har hidtil mest benyttet sig af straf – og de ville hive mange flere penge hjem hvis de brugte incitamenter og mekanismer fra spilverdenen, siger han.

Watson vandt!

Sig pænt godmorgen til vores nye herskere! Skynet er på vej! Robotterne kommer!

Ah, helt så slemt er det måske ikke, men i hvert fald lykkedes det igår for IBM at gentage succesen fra 1997, da den Jeopardy!-spillende computer, Watson, slog de to bedste menneskelige spillere også i den tredje runde.

I 1997 handlede det mest om benhårde beregninger, da Deep Blue slog Kasparov i skak, men denne gang handlede det om paratviden, sprogforståelse og gambling, og computerne er nu for alvor på vej ind på vores territorie…

Mashable har et resumé her, og her kan du se video:

Tredje dag, del 1:

Tredje dag, del 2 – allersidste omgang:

Smeltedigel på Vesterbro

Podio bor i et af Københavns få huse i jugendstil

Hør udsendelsen

Bosat i et af Københavns få jugendhuse – Hotel Savoy på Vesterbrogade – har en broget forsamling af nationaliteter besluttet sig for at gøre en række danske myter til skamme.

Vi hører ofte, at vi danskere er for dårlige til at være iværksættere. Vi hører også, at vi mangler risikovillig kapital til at starte nye teknologivirksomheder op. Og så hører vi, at Danmark ikke er et sted, som gode hjerner gider at flytte til, fordi skattetrykket er for højt og vores indvandringspolitik for restriktiv.

Det gør den lille danske softwarevirksomhed Podio op med. Fire millioner dollar eller cirka 22 millioner kroner blev i forrige uge investeret Podio, der startede i en kælder på Vesterbro for et par år siden.

Det velanskrevne blogmagasin Techcrunch Europe har beskrevet Podio som “Facebook for erhvervslivet”, hvilket de to stiftere Anders Pollas og Jon Froda godt kan genkende men alligevel ikke er helt enige i. Der er nemlig meget mere end statusopdateringer og sociale netværk i deres værktøj, som allerede bliver brugt af tusindvis af mennesker verden over.

Med Podio kan man samle stort set alle processer i ens virksomhed et sted. Planlægning, marketing, jobopslag og den daglige kommunikation – både eksternt og internt. Ydermere kan man med ganske få klik skræddersy sine egne “rum” i Podios app-store. På den måde kan Podio tilpasses virksomheder af mange forskellige slags og størrelser.

22 millioner kroner til udvikling

“Podio har et stærkt team, en erfaren ledelse og har desuden bevist at de kan få kunder og tjene penge. Derfor tror vi på dem,” siger Nikolaj Nyholm, partner i Sunstone Capital, der i februar 2011 skød 22 millioner kroner i risikovillig kapital i Podio.

Pengene skal blandt andet bruges til et fremstød i USA, fortæller administrerende direktør i Podio, Tommy Ahlers, der allerede har bevist sit værd som iværksætter med virksomheden Zyb, som han efter kun 2,5 år solgte til det britiske teleselskab Vodaphone for et større millionbeløb, der kunne have forsørget ham resten af livet. Men han vil hellere være en del af den pulserende start-up scene.

Både Anders Pollas og Jon Froda er da heller ikke i tvivl om, at de konkurrerer med Facebook og Google. Og Nikolaj Nyholm ser heller ingen oplagte europæiske købere af Podio, når virksomheden har vokset sig moden til at blive solgt til folk, der kan udvikle den til et endnu større marked. Det er i USA, at en potentiel køber skal findes.

De gode hjerner

Podio er et godt eksempel på det, den tyske serieiværksætter og investor Lars Hinrichs kalder “de gode hjerner”.

“I dag har man mindre brug for kapital til at starte et internetfirma,” siger han.

“Det hele ligger i skyen. Du kan leje dig ind hos Amazon eller Google, så man skal ikke bruge så meget udstyr og teknik. Det handler mere om at tiltrække de gode hjerner.”

Podio består da også kun af 15-20 mennesker med hver deres bærbare computer. Her er hverken tungt fremstillingsudstyr, serverpark eller reoler og arkivskabe med masser af papir.

Podio er knap to år gammel. Men de er iværksættere med solide drømme – og de er på vej.

Som Lars Hinrichs siger:
“Hvis du vil være iværksætter, så skal du forlade din magelighedszone, droppe dit sikre job og lave det, du brænder for!”

Europæiske iværksættere

(c) ColorboxHør udsendelsen

Vi hører ofte, at vi danskere er for dårlige til at være iværksættere.

Vi hører også, at vi mangler risikovillig kapital til at starte nye teknologivirksomheder op. Og så hører vi, at Danmark ikke er et sted, som gode hjerner gider at flytte til, fordi skattetrykket er for højt og vores indvandringspolitik for restriktiv.

I dagens udgave af Harddisken skal vi møde en virksomhed og nogle mennesker, der gør op med disse fordomme. Og så skal vi kaste et blik ud i start up miljøet i Europa generelt.

Kan vi tage konkurrencen op med Silicon Valley?

Hør også om bogen “Grib Fremtiden” af Peter Hesselsdahl. Han er fremtidsforsker hos Universefonden, men var i sin tid med til at starte Harddisken.

Han har fulgt Harddiskens emneområde i mange år, og Grib Fremtiden kan på mange måder ses som et forsøg på at opsummere den teknologiske udviklings konsekvenser og ikke mindst potentialet for både individer, myndigheder og firmaer.

LINKS:
Podio
Sunstone Capital
Techcrunch Europe
Hackfwd
Peter Hesseldahl