3D-tv kan ende som et kostbart eksperiment

Film i 3D er blevet en ok succes, det viser billetsalget – og produktion og visning af 3D-film i biograferne er en overskuelig udfordring hvis man kigger på teknik og omkostninger.

Men hvad så med 3D i stuen?

– Snart vil det være svært at købe en fladskærm der IKKE kan vise 3D – men det er stadig ekstremt usikkert i hvor høj grad forbrugerne overhovedet er interesserede i 3D på tv. Så hvis vi ender med at gå ud at købe et tv, kan det meget vel være at de kun bliver brugt til at se ganske almindeligt 2D.

Det siger Tom Morrod fra analysefirmaet Screen Digest, der torsdag holdt oplæg på en konference om 3D i København.

3D i en femtedel af husstandene

Med sig havde Tom Morrod flere håndfulde grafer, der viser hvordan branchen forventer at der vil være mulighed for at se 3D i omkring 20 procent af de europæiske husstande – incl. Danmark – i 2014. Det betyder fladskærme med 3D, Blu-ray-afspillere, spillekonsoller og udvalgte transmissioner af 3D tv.

Skubbet i retning af 3D kommer i meget høj grad fra elektronik-producenterne, der nu har solgt os alle sammen et HD-tv, og leder efter den næste pengemaskine. Og har de først solgt et tv, så kan de måske også sælge os en 3D-afspiller, et 3D-videokamera og ikke mindst en masse 3D-briller.

Men 3D er som sagt dyrt at producere indhold til, og hvis ikke der er en overbevisende mængde og kvalitet indhold, så er det nok de færreste der vil købe et 3D-tv.

Tvivlen og skepsissen har for længst meldt sig

Det er én ting at teknikken vil være til stede. Og selvom der idag er problemer, så er det næppe noget der ikke kan løses nogenlunde tilfredsstillende med tiden. Så for rigtig mange vil det sikkert være sjovt et par gange at se en 3D-film på tv’et derhjemme.

Men en helt anden ting er økonomien på broadcast.

På konferencen fortalte både Viasat og TV2 Sport at prisen for at producere fx fodboldkampe i 3D er 3-4 gange højere end normal tv-produktion. Og det er temmelig mange penge at skulle hive hjem fra seerne, der naturligvis skal betale i sidste ende.

Resultatet KAN blive, at Samsung, Sony, LG og de andre sender containerfulde af 3D-tv på gaden, som ingen rigtig er interesserede i at se på, endsige lave indhold til (andre end Hollywood). Det kan koste os allesammen dyrt- for der er næppe tvivl om at regningen ender hos forbrugerne før eller siden…

– Selv hvis vi rent faktisk køber 3D-skærme, og økonomien i 3D-tv bliver bedre, er der stadig ingen garanti for at vi i sidste ende vil se på det, siger Tom Morrod.

…flere problemer

Vi har nemlig slet ikke været rigtig inde i de andre problemer endnu.

Som nævnt ER der tekniske udfordringer – fx med brille-problematikken og produktions-udstyr, og undersøgelser viser også at omkring 10 procent af befolkningen faktisk slet ikke kan se 3D-billeder.

Samtidig er der også stadig mange der rapporterer om svimmelhed og ubehag ved længere tids sening, og endelig er det – så længe 3D-skærmene kræver briller – tvivlsomt om vi overhovedet har lyst til at sidde med dém på i stuen, hvis vi er sammen med andre, eller hvis vi også skal sidde og kigge på vores mobiler eller computere samtidig, sådan som mange af os gør.

På konferencen idag viste man operaen Carmen i fuldfed og meget velproduceret 3D. Det giver unægteligt en imponerende dybde og dynamik i billederne – men spørgsmålet er om det er nok, sat overfor de mange udfordringer 3D skal overkomme for at blive andet og mere end et dyrt eksperiment.

Reklamer

2 kommentarer to “3D-tv kan ende som et kostbart eksperiment”

  1. Roald Andersen Says:

    Måske fordi mine erfaringer med 3D-film indskrænker sig til Avatar og lidt brudstykker fra andre film har jeg forbehold for 3D-fjernsynets fremtid.
    Når jeg går i biografen kommer jeg for totaloplevelsen. Når jeg smider en bluray i videoen er forholdet lidt anderledes. Jeg henter kaffe, læser lidt i aviser og tidsskrifter, telefonen ringer eller der bliver bliver måske sendt og modtaget sms eller e-mails på den bærbare.
    Min kone gider sjældent se de samme film, så hun sidder og surfer eller spiller onlinespil og hun vil også gerene snakke ind imellem. Der skal lægges mere brænde i ovnen og en småkage er jo også godt.
    Jeg bruger ikke kontaktlinser, men har briller med 2 styrker og det går altså slet ikke med 3D-briller, når jeg skal udføre alle de andre småhandlinger.
    Jeg har ikke prøvet systemerne uden 3D-briller, og selv om har rimeligt let ved at slå hjernen om til 3d opfattelse — hvem husker ikke da 3d-billeder skjult i 2d-billedstøj skulle ses tilbage i 90’erne — ja, så tvivler jeg alvorligt på at det vil fungere ved adspredt filmkigning.
    Jeg håber på at få listet en ny 50+ tommer ind i vores stue her til sommer, men de næste 5 år tror jeg ikke på 3d-fjernsyn som sådan. Og så gider jeg ikke betale dobbelt op for en teknologi jeg ikke bruger.
    Jeg vil gerne have knivskarpe, lysende klare og kulsorte kontrastrige billeder, der også fungerer ved hurtige bevægelser og panoreringer hen over mønstrede skovpartier. Det er svært nok at få nu. Men 3D? Det har jeg ikke brug for i dag.
    Jeg venter til om 3-5 år når vi skal skifte ud til endnu bedre kvalitet. Eller vi køber en 3D-dedikeret skærm eller projektor, hvis noget sådan stadig har en fremtid om 5 år.
    Iøvrigt ser vi mest almindeligt satellitfjernsyn (vi bor i Tyskland, på landet, bag ved og klos op af et bjerg, så der er ingen andre brugbare signaler) og fremtidsudsigten til 3d-fjernsyn er endnu længere.
    Tilbage i 70’erne nåede jeg lige at slippe for at fejlinvestere i et quadrofonianlæg. Det var ellers super hot og helt fremtidssikkert.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: