Jo mere du ved, jo bedre bliver dit liv

Hør hele udsendelsen om personlig data-indsamling

– Teknologien har gjort det meget nemmere at indsamle data om sig selv, og flere data og mere information skaber muligheden for at lave klogere valg i sit liv, siger Esther Dyson.

Det er nok de færreste der fx har gidet tælle skridt hele dagen og føre dem ind i notesbøger, men nye teknologier gør dén del af processen meget nemmere – hvadenten det nu gælder skridttællere, GPS-mobiler, trådløse vægte eller noget helt fjerde.

Det betyder også, at vi nu har adgang til kolossale datamængder om vores kroppe og vores aktiviteter, som både kan bruges i hverdagen og til forskellige slags forskning, siger hun.

Gentests giver baggrundsviden

Esther Dyson har været en central skikkelse på net-scenen i over ti år, men er på det seneste især begyndt at interessere sig for biotech og genetik. Information om vores gener kan nemlig også være vigtige hvis vi vil samle data om os selv, og bruge det som udgangspunkt for at ændre dårlige vaner i hverdagen.

Sidste år kom Esther Dyson med i bestyrelsen for 23andme, et af de mange firmaer der tilbyder at lave gentests på private som er interesserede i at få mere at vide om deres genom, og måske hvilke sygdomme eller lidelser der har risiko for at udvikle.

Viden om éns gener kan være med til at give baggrundsinformation og danne grundlaget for en livsstrategi på den lange bane, hvis man fx vil forsøge at minimere risikoen for at udvikle en sygdom man har større end normalt potentiale for.

– Det kan godt være at data om motion, vægt, kalorieforbrug og så videre er mere direkte anvendelige, men test af vores gener kan give god baggrundsinformation, siger hun.

Viden kan gøre ondt, men den er ikke farlig

Sådan en genest idag behøver ikke koste meget over 12-1500 kroner, og sker ganske enkelt ved at man spytter i et reagensglas som derefter sendes til et laboratorium.

Man skal dog være varsom med den information der kommer ud af sådan en gentest. Det er én ting at få kortlagt sine gener, en helt anden hvordan man så skal tolke på dem – og netop derfor har 23andme og de andre firmaer været genstand for en del debat.

For hvad gør det egentlig ved folk at de pludselig får adgang til en masse information om deres gener?

Esther Dyson mener dog, at med den rette vejledning vil mere information og flere data som regel altid være af det bedste.

– Viden er bedre end uvidenhed, siger hun.

Det kan godt være det er hårdt at få at vide at man har forhøjet risiko for en bestemt lidelse, og nogen vil måske føle at de skal leve med en trussel hængende over hovedet – men virkeligheden er mindre truende hvis du ved mere om den, siger Esther Dyson.

LINKS:
23andme

Advertisements

En kommentar to “Jo mere du ved, jo bedre bliver dit liv”

  1. Randi Simonsen Says:

    Jeg synes at oplysninger som disse skulle være obligatoriske for alle, da mennesket i dag ofte ikke forholder sig til sin krop og derfor grundet uvidenhed lægger alt udenfor sig selv.
    Forebyggelse er bedre en helbredelse både for den enkelte og for samfundet, så verden ville nok se en del anderledes ud, hvis en sådan test var obligatorisk og vi blev „opdraget” med en sund holdning omkring indsigten i os selv.
    Dette samfund bærer mennesket, og en alt for stor voksende del bliver afhængige af den struktur.
    Ejerskab af livet og dets udbytte er det som jeg arbejder for, og jeg har set hvordan et menneske, der var afhængig af andre, fik magt over sit liv, kom ud i samfundet og blev velfungerende, dejligt.
    Med venlig hilsen
    Randi Simonsen


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: