Lodrette landbrug i byerne

http://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/2.0/

Lav dit eget drivhus i vindueskarmen

Hør udsendelsen

Fremtidens storbyer vil være præget af højhuse fulde af hvedemarker og kål, mener amerikansk forsker.

Vi er i øjeblikket seks milliarder mennesker på kloden. I følge FN vil vi om 40 år i 2050 være over ni milliarder. I dag bruger vi et areal på størrelse med Sydamerika for at dække vores behov for landbrugsvarer. Med en befolkning, der er en halv gang så stor, vil vi i fremtiden belaste planeten endnu mere med intensivt landbrug. Faktisk anslår FN, at fødevareproduktionen skal forøges med hele 70 procent.

Det er her, at landbrug bliver til bybrug.

“Før 1500 tallet var der ingen landbrug i USA. Der var kun træer, som kunne suge Co2 fra atmosfæren. De træer er væk nu, men de skal genetableres af hensyn til miljøet SAMTIDIG med at vi skal brødføde 10 mia mennesker,” siger miljøprofssor Dickson Despommier fra Columbia University i New York.

Bondegård på højkant
Han har netop udgivet bogen “The Vertical Farm”, fordi hans eneste løsning på problemet, er at flytte markerne ind i byerne og bygge drivhuse.

Ifølge FN så vil 70 procent af verdens befolkning i 2050 bo i byer. Så for Dickson Despommier giver det perfekt mening at rykke vores landbrug indi byerne og lave bybrug i stedet.

Drivehuse, som vi kender dem i dag, vil dog optage alt for store arealer i storbyerne. Derfor skal de ifølge Dickson Depommier bygges som resten af vores storbyer. De skal ord være lodrette – altså drivhøjhuse.

Ideen går ud på at lave drivhøjhuse, hvor hver etage er fyldt med haver og marker, der året rundt kan forsyne os med korn, grøntsager og sågar fisk og rejer fra indendørs dambrug. Ikke alene vil vi på den måde skabe nye landbrugsområder ud af den blå luft så at sige – det vil også være jordbrug, som minimerer transportomkostninger og CO2 udslip, fordi afgrøderne ikke længere skal flyttes over meget store afstande. Og så vil grøntsagerne også være mere friske, når de havner på forbrugerens køkkenbord.

Bybrug gavner naturen
“Hvis vi laver lodrette marker i huse, så kan naturen vende tilbage til sin naturlige tilstand.

Naturen kan vende tilbage til sin oprindelige tilstand, og vi får bedre og sundere afgrøder, fordi de bliver dyrket i et kontrolleret miljø uden forurening og kunstige tilsætningsstoffer,” siger Dickson Despommier.

Brugen af ukrudtsmidler og insektgift kan holdes på et minimum, fordi planterne vokser indendørs i et kontrolleret miljø.

Bygger prototyper
Dickson Depommier har prædiket sin ide i otte år, men de første forsøg vil være dyre. Derfor er prototyperne forbeholdt videnskabsfolk og universiteter.

“Lige nu laver vi prototyper sammen med videnskabsfolk og universiteter. Vi leger med, hvor meget hvede kan man dyrke på en kvadratmeter. Hvor meget næring skal det have? Kan vi recirkulere vandet?”, siger han.

Lige nu bruges der slet ikke jord i testdrivhusene. Alle afgrøderne vokser i næringsvæsker, der er nøje afstemt til afgrødernes behov.

Metoden kaldes hydroponics og er en sammenskrivning af de to græske ord hydro – der betyder vand og – ponos der betyder arbejde. Man dyrker planterne i meget ernæringsrigt vand lige fra radiser og kartofler til meloner og majs. Man kan også bruge grus, uld eller perlite – en vulkansk glassten. Metoden vil være kendt af folk, der dyrker cannabis derhjemme. Overskydende vand bliver genbrugt.

Men kan man bare tage et drivhus og vende det på højkant?

“Vi har teknologien – vi skal bare lære at bygge i højden,” siger Dickson Despommier.

“Det er kendt teknologi. At dyrke afgrøder er en no-brainer. Vi kan også opdrætte fisk og rejer indendøre. Fiskene laver gødning til planterne, der igen kan bruges som foder til fiskene. Energikredsløbet laver vi med bæredygtig energi som solpaneler og vindmøller.”

Solpaneler er dyre
Problemet med solpaneler er dog at få plads til solpaneler nok på bygningens overflade. Hidtil har forsøg vist, at drivhuse stablet ovenpå hinanden har brug for store mængder kunstigt lys, hvilket kræver mange og store solpaneler. Et enkelt forskningsprojekt har vist, at for at dække et område med kunstigt lys, skal man have et område 20 gange så stort med solpaneler. Så ideen med drivhøjhuse vokser ikke bare ind i himlen af sig selv. Der vil være brug for store mængder af naturligt lys for at få drivhusene til at fungere.

“De første omkostninger vil blive høje,” indrømmer Dickson Despommier.

“Men når først projektet ruller, så kan man lave moduler, der nemt kan installeres og udbygges – næsten ligesom Lego,” der er en stor inspirationskilde for Dickson Depommier.

———-

Harddisken interviewede Dickson Despommier på den østrigske festival Ars Electronica, hvor man også kunne se et andet og mere beskedent projekt kaldet en vindues farm. Her kan man dyrke grøntsager i vinduet uden jord og med vand, der bliver genbrugt. Eneste ulempe er, at det kan dryppe lidt på gulvet. Se video om Windowfarms.

[blip.tv ?posts_id=4532722&dest=-1]

Reklamer

3 kommentarer to “Lodrette landbrug i byerne”

  1. Tweets that mention Lodrette landbrug i byerne « Harddisken -- Topsy.com Says:

    […] This post was mentioned on Twitter by Henrik Fohns and Lisa, Harddisken, P1. Harddisken, P1 said: Harddisken som landbrugsprogram: Lodrette bondegårde i byerne (se video – lydfil følger senere) http://bit.ly/idltzm […]

  2. Anders Says:

    Hej, jeg har brugt en del af min sommer på Singularity University i en gruppe, som beskæftige sig med Urban Farming. Super spændende og meget relevant. Hvis der er nogen, der har interesse i området, og gerne vil høre, hvad Singularity University kan bidrage med, er I velkommen til at kontakte mig. Twitter @andershvid.

  3. Mads Says:

    Ville ikke være helt tosset, hvis firmaer greb ideen og fik det installeret rundt om på kontorerne i byen. Måske især hos dem, der har sydvendte vinduer. Frugterne og grøntsagerne kan så komme medarbejderne til gode, det styrker de ansattes immunforsvar og er med til at bringe sygedagene ned.

    Jeg kan kun se win win i den situation.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: