Eksperiment med sensorarmbånd: 2617 kalorier i døgnet

Eksperimentet er slut, og jeg har taget mit sensorarmbånd af.

Det er en underlig bar fornemmelse ikke længere at have den lille aktivitets-tamagotchi siddende på overarmen og måle mine bevægelser og beregne mit kalorieforbrug – og jeg ved jeg kommer til at savne den dér hands-on adgang til næsten real-time data om min eksistens.

Desværre havde jeg lidt knas med teknikken til sidst, så de sidste tre dages data forsvandt ud i den digitale æter, men heldigvis har jeg stadig informationerne fra de første 3-4 dage.

Forbrænding, søvn og bevægelse

Derfor ved jeg blandt andet, at jeg per døgn har haft et gennemsnitligt kalorieforbrug på lige over 2600 kalorier i døgnet, at jeg har sovet 6 timer og 13 minutter i døgnet og og at jeg et lille kvarter om dagen har været oppe i det område der hedder ‘hård fysisk aktivitet’.

Jeg synes egentlig ikke at jeg radikalt har ændret adfærd på grund af den selvpåførte overvågning, men i weekenden gav jeg den dog en ekstra spand kul på trappemaskinen i motionscentret – bare for at se om jeg kunne komme op i feltet med ‘ekstrem fysisk aktivitet’.

Desværre er dataene fra weekenden jo så forsvundet, så det får vi aldrig at vide…

I næste uges Harddisken, den 15. december, fortæller jeg mere om mine oplevelser, om sensorarmbåndet og relaterede teknologier.

Og i den forbindelse vil vi rigtig gerne høre om Jeres erfaringer med selftracking – skriver I Jeres vægt ned på smartphone? Bruger I Endomondo eller RunKeeper til at registere løbeturen? Eller noget helt tredje?

Principielle kommentarer modtages også meget gerne. Jeg synes fx det er helt vildt sjovt at måle alting med sådan en sensor – men er det narcissistisk selvudlevering eller måske udtryk for at jeg er en kontrolfreak? Eller bare et tegn på at jeg gerne vil holde min krop sund og rask?

Advertisements

3 kommentarer to “Eksperiment med sensorarmbånd: 2617 kalorier i døgnet”

  1. Dennis Says:

    Det har været interessant at følge hvordan du har brugt dit sensorarmbånd.

    Da jeg selv gik fra at cykle maks 5 km om dagen til at få et arbejde 16 km væk, fik jeg stor glæde af købe et avanceret pulsur med cykelcomputer.

    Ud over puls kan det måle cykelhastighed, kadance og selv de stigninger man har forceret på turen. I løbet af de første 100 dage faldt min gennemsnitspuls mere end 10% mens gennemsnitshastigheden samtidig gik mere end 10% op.

    En lille sjov ting, man kunne også tydeligt se på tallene om man havde haft medvind eller om man var på racercykel eller sin rustne havelåge.

    Der findes flere danske biotekvirksomheder der forsker i biosensorer. Jeg selv arbejder med udvikling af næste generation af metabolitsensorer og er fascineret af hvor hurtig og hvor mange parametre man kan få målinger på, ud af bare en enkelt dråbe blod.

    At dømme på konferencer, messer og udbuddet af hjemmesider der sælger hjemmediagnostiseringapparater så er det privatemarked i rivende vækst. Det er i dag muligt at købe alt fra udstyr der kan måle blodsukker, blodtryk, puls, vægte med fedtprocent og i disse julefrokosttider alkoholmeter. Sjovt nok sælger mange af de samme firmaer også test til påvisning af narko, graviditet, sædtal og utroskab.

  2. Tommy Mogensen Says:

    Spændende ting, men lidt svær at finde – er den på markedet i Danmark/Europa? Det er et godt emne I tager op – jeg glæder mig til at høre programmet. Jeg bruger/har brugt runkeeper, endomondo, runmeter, nike+gps, sportypal, nokia sports tracker, polar protrainer, polarpersonaltrainer og gammeldags regneark – alt sammen til at måle løberuter, -tider, -hastigheder, -puls og opsamlende statistik. De har hver deres fordele og ulemper. Det er garanteret eksibitionistisk, narcissistisk, kontrolfreaket osv. men det er også belønnende og sjov og gør det nemmere at dyrke sport og være nørd på samme tid. Ang. vægt og kalorier og den slags er myplate ganske brugbar, omend meget amerikansk.

  3. Anders Høeg Nissen Says:

    Hold da op, jeg skal love for at du har været igang!
    SenseWear-armbåndet er ikke på det europæiske marked endnu – til forbrugere. De fleste af den slags – der findes også Fitbit og ActiGraph – er kun i US…endnu.
    Men vi håber stadig.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: