NytårsDisken 2010

Hør udsendelsen

Juleferien er selvfølgelig højtid for tilbageblik, og således også her i programmet, hvor vi har samlet en række greatest hits fra det forgangne år.

Vi lægger ud med et genlyt på januars BrugerDisken, hvor vi bad lytterne indsende historier om de teknologiske udviklinger eller produkter der havde gjort størst indtryk.

Næste snapshot er fra foråret, hvor vi besøgte en amerikansk high-school, der havde sagt farvel til papirbøger og indført e-bøger istedet.

Derfra videre i fuldt firspring til begrebet careware – og historien om det danske firma der lader folk styre en spillekonsol fra styrepinden på en kørestol.

Et emne der har optaget mediebranchen i år er forretningsmodeller og truslerne fra Google og algoritmerne. Mercedes Bunz er ved at skrive en bog om emnet og fortæller om udfordringer og muligheder.

Ellers har det jo også været tablet-computernes år, og udover iPad har især Samsung Galaxy Tab tiltrukket sig opmærksomhed.

Og så handler det jo meget om statusopdateringer og Twitter-beskeder og hvad vi ellers deler – og det kan også være motionsruter, genetisk sammensætning og forbrændings- og aktivitetsmønstre.

Altsammen bliver vendt igen i dette kærlige tilbageblik i NytårsDisken 2010.

Reklamer

Julefri på Disken

Stikket er hevet ud og disken spinner langsomt ned.

Som de fleste andre holder vi jule- og nytårsfri, og selvom vi selvfølgelig også sender onsdag den 29. – en nytårsspecial med greatest hits fra 2010 – så sidder vi bag skærmen derhjemme og nørder istedet for at nørde på redaktionen.

Man skal altså ikke forvente den helt vilde aktivitet her på bloggen.

Til gengæld vender vi tilbage i fuldt firspring den 5. januar, og har i øvrigt også allerede masser af spændende planer for 2011 – både hvad angår form og indhold.

I mellemtiden ønsker vi Jer alle en glædelig jul og et godt nytår – vi ses på den anden side!

Spark dig selv i gang

Simon Klose har financieret en del af sin film via Kickstarter

Hør udsendelse

1.000 trofaste fans der vil hjælpe dig økonomisk. Det er ifølge den amerikanske redaktør og forfatter Kevin Kelly nok til at holde en kunstner, forfatter, instruktør eller musiker i gang, men hvordan kommer man i kontakt med de 1.000 mennesker første gang?
Når man sidder derhjemme og skal i gang – men man er lidt bange for, at den første der henvender sig er kongens foged og ikke 1.000 trofaste fans. Man har med andre ord brug for lidt startkapital. Et spark bagi for at komme i gang.

Og det findes der råd for nu. Kickstarter er et amerikansk website, der hjælper folk med at finde økonomisk støtte til at komme i gang med deres projekter. Man beskriver sit projekt, og så kan folk støtte med deres kreditkort. Kickstarter er et amerikansk website, hvor man opretter et projekt, sætter en deadline og et økonomisk mål.

Dobbelt op på film
Den svenske filmmager Simon Klose har søgt om penge til sin film om The Pirate Bay. Han skulle bruge $25.000 til klipningen af filmen – altså knap 150.000 kroner. Han lavede en video med sig selv, hvor han fortalte om sit projekt og lagde den på Kickstarter. I løbet af få dage han fået sine penge via private støtter. Og da hans deadline var nået efter 30 dage, havde over 1.700 mennesker støttet ham med tilsammes $51.000 dollar – godt og vel 250.000 danske kroner.

“Video har vist sig, at være en af de bedste måder, at få kontakt til økonomiske støtter på”, siger Yancey Strickler, en af stifterne af Kickstarter.

“Video kommunikerer mennesket og personligheden bag projektet meget effektivt ud. I det hele taget handler det om at give ens støtter interessante og sjove måder, som de kan føle sig tilknyttet projektet på.”

For at lokke flere mennesker til at give et bidrag, kan man love dem forskellige ting, en t-shirt med et foto af ens band eller filmens titel. En cd med musikken, en dvd med filmen, autografer, et personligt besøg af kunstneren. Kun fantasien sætter grænser, det handler blot om at skabe et mere personligt forhold mellem kunstner og fan.

Alt eller intet
Kickstarter har et “alt eller intet” princip. Man får kun pengene, hvis man når det økonomiske mål, som man har sat sig.

Yancey Strickler forklarer:

“Vi vil undgå at folk skal hutle sig igennem deres $20.000 projekt med kun $5000. De skal have de penge, de har brug for. De støtter, som giver penge, skal også have garanti for, at projektet bliver gennemført. Det er en sikkerhed for begge parter, at der er et budget, og at man kun giver penge til noget, der bliver til virkelighed.”

Simon Klose fik lov til at linke til sit projekt fra forsiden af Pirate Bay, hvilket gjorde hans computer nærmest rødglødende af alle de mails, han modtog med løfte om at støtte projektet.

Amerikansk bank
Eneste hage ved Kickstarter, når man kommer fra Skandinavien, er, at man skal have en amerikansk bankkonto for at modtage pengene. Simon Klose fik en svensk veninde i USA til at være mellemmand, men det tog alligevel næsten to måneder, før han havde pengene i hånden.

De skal nu bruges på at finde en dansk filmklipper til filmen.

Men hvordan kickstartede Kickstarter sig selv?

“Vi fortalte familie og venner om vores skøre ide. 15 af dem skød penge i projektet, og så var vi i gang,” fortæller Yancey Strickler.

Kickstart dit projekt med andres penge

Hør udsendelsen

Penge er altid et problem. Især hvis man er kunstner. Og især hvis man laver kunst, der udfordrer bare lidt mere end et talentshow på tv.

Hvis man er heldig at rejse penge til et projekt, så kommer der som regel et forlag eller et pladeselskab eller en redaktør og blander sig i ens budskab eller måden, det bliver serveret på. Så hvordan rejser man penge til at skabe sine helt egne ting – til at leve sine drømme ud?

Et af værktøjerne kan være websitet Kickstarter. Vi skal møde en af folkene bag, og vi skal møde en filminstruktør, der via Kickstarter har samlet 270.000 kr. fra privatpersoner. Og så skal vi høre om en helt ny måde at rejse penge til journalistik. Den hedder spot.us

Cloud-computing og teknologi-magi
I årets sidste gadgetnyheder med Nikolai Sonne, har han fået fingre i Googles spritnye Chrome CR48 netbook. Den udmærker sig ved stort set kun at indeholde en browser – så alt hvad man laver finder sted på nettet.

Til sidst skal vi høre mere om en række projekter, der næsten minder om magi eller science fiction.

Måske kan du huske scenerne fra film “Minority Report”, hvor Tom Cruise betjener en computer i den bare luft, hvor ikonerne og filerne svæver foran ham. Idag skal vi høre, hvordan Pranev Mistry fra MIT’s Media Lab gør den vision til virkelighed.

Medvirkende:
Yancey Strickler, Kickstarter
Simon Klose, filminstruktør
David Cohn, spot.us
Nikolai Sonne, So Ein Ding
Pranav Mistry, datalog

LINKS:
Kickstarter
Simon Kloses filmprojekt om Pirate Bay
Spot.us – crowfundet journalistik
Chrome OS – Googles web-styresystem
Pranav Mistry’s mange projekter fra krydsfeltet mellem den digitale og fysiske verden

Video: Første kig på Googles bærbare med Chrome OS

Nikolaj Sonne fra So ein Ding har fået gulerødderne i en CR-48, Google’s prototype af en bærbar med cloud-styresystemet Chrome OS på – og vi har fået lov lige at låne den.

Det er altså en computer som udelukkende lever på nettet – med de fordele og ulemper dét så kan give…

Er man bekendt med Google’s Chrome-browser vil mange ting være bekendte, og hiver man sine indstillinger ind kan man gå igang med at browse, tjekke mail, skrive Google-dokumenter og så videre ligesom man plejer.

Men man skal også vænne sig til at der fx ikke lige er mulighed for at installere sine normale programmer – man skal istedet en tur omkring Web App-butikken og håbe programmet er blevet lavet som browser-app. Og det er ikke sådan helt lige til at få fx billeder fra digital-kamera ind på maskinen.

Men det er som sagt også “kun” en prototype der skal vise mulighederne i browseren som styresystem.

Her er et kort første kig på maskinen – og mon ikke vi kommer til at tale meget mere om den og om Chrome OS i denne uges Harddisken?

Hold øje med dit helbred

Hør udsendelsen

Der bliver flere og flere overvægtige i verden, med en lang række følgesygdomme i kølvandet. Samtidig bliver gennemsnitsalderen højere og højere i mange lande, og skaber behov for ekstra pleje – og endelig, og det er jo egentlig positivt, kan vi behandle en række sygdomme og lidelser på en måde så patienterne ikke længere er bundet til en hospitalsseng.

Alle disse udviklinger gør det tvingende nødvendigt at finde på nye måder at skrue sundhedsvæsenet sammen på – og et helt centralt værktøj er mobile, selvbetjente teknologier, som gør det muligt for både patienter og læger og forskere at holde øje med helbredstilstanden uden nødvendigvis at skulle forbi sygehuse og klinikker.

Harddisken tester på sig selv

For et par uger siden prøvede jeg i 7 dage at have en sensor på overarmen, som konstant målte min aktivitet og mit energiforbrug – og det er netop den slags gadgets man regner med bliver med bliver rigtig vigtige i de kommende år.
Hør mere om den slags sensorer, om hvordan de fx bruges på Skejby Sygehus til at kortlægge gravides bevægelsesmønstre, og om hvor mange skridt sådan en Harddisk-vært egentlig går på en gennemsnitlig dag.

Efter temaet har vi it-nyheder, og i denne uge følger vi op på sagaen om Wikileaks og diskuterer perspektiverne i Googles styresystem Chrome OS, der blev præsenteret på en slags beta-bærbar, den såkaldte CR-48, i sidste uge.

Til sidst i udsendelsen skal vi så et helt andet sted hen – nemlig til drømmen om at flytte produktionen af kartofler, peberfrugt og alle de andre afgrøder ind i byen, i såkaldte drivhøjhuse – en slags lodrette bondegårde.

Medvirkende:
Morgane Fournie, salgskonsulent, Boston LifeLabs
Anna West, produktspecialist, Maribo Medico
Per Ovesen, overlæge, Skejby Sygehus
Dickson Depommier, professor, Columbia University

LINKS:
Boston LifeLabs
Maribo Medico – armbåndet vi har prøvet
Bodymedia Sensewear
Gynækologisk-obstetrisk afd, Skejby
OpenLeaks
Chrome OS bloggen
Lodrette landbrug
Køkkenhave i vindueskarmen

Lodrette landbrug i byerne

http://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/2.0/

Lav dit eget drivhus i vindueskarmen

Hør udsendelsen

Fremtidens storbyer vil være præget af højhuse fulde af hvedemarker og kål, mener amerikansk forsker.

Vi er i øjeblikket seks milliarder mennesker på kloden. I følge FN vil vi om 40 år i 2050 være over ni milliarder. I dag bruger vi et areal på størrelse med Sydamerika for at dække vores behov for landbrugsvarer. Med en befolkning, der er en halv gang så stor, vil vi i fremtiden belaste planeten endnu mere med intensivt landbrug. Faktisk anslår FN, at fødevareproduktionen skal forøges med hele 70 procent.

Det er her, at landbrug bliver til bybrug.

“Før 1500 tallet var der ingen landbrug i USA. Der var kun træer, som kunne suge Co2 fra atmosfæren. De træer er væk nu, men de skal genetableres af hensyn til miljøet SAMTIDIG med at vi skal brødføde 10 mia mennesker,” siger miljøprofssor Dickson Despommier fra Columbia University i New York.

Bondegård på højkant
Han har netop udgivet bogen “The Vertical Farm”, fordi hans eneste løsning på problemet, er at flytte markerne ind i byerne og bygge drivhuse.

Ifølge FN så vil 70 procent af verdens befolkning i 2050 bo i byer. Så for Dickson Despommier giver det perfekt mening at rykke vores landbrug indi byerne og lave bybrug i stedet.

Drivehuse, som vi kender dem i dag, vil dog optage alt for store arealer i storbyerne. Derfor skal de ifølge Dickson Depommier bygges som resten af vores storbyer. De skal ord være lodrette – altså drivhøjhuse.

Ideen går ud på at lave drivhøjhuse, hvor hver etage er fyldt med haver og marker, der året rundt kan forsyne os med korn, grøntsager og sågar fisk og rejer fra indendørs dambrug. Ikke alene vil vi på den måde skabe nye landbrugsområder ud af den blå luft så at sige – det vil også være jordbrug, som minimerer transportomkostninger og CO2 udslip, fordi afgrøderne ikke længere skal flyttes over meget store afstande. Og så vil grøntsagerne også være mere friske, når de havner på forbrugerens køkkenbord.

Bybrug gavner naturen
“Hvis vi laver lodrette marker i huse, så kan naturen vende tilbage til sin naturlige tilstand.

Naturen kan vende tilbage til sin oprindelige tilstand, og vi får bedre og sundere afgrøder, fordi de bliver dyrket i et kontrolleret miljø uden forurening og kunstige tilsætningsstoffer,” siger Dickson Despommier.

Brugen af ukrudtsmidler og insektgift kan holdes på et minimum, fordi planterne vokser indendørs i et kontrolleret miljø.

Bygger prototyper
Dickson Depommier har prædiket sin ide i otte år, men de første forsøg vil være dyre. Derfor er prototyperne forbeholdt videnskabsfolk og universiteter.

“Lige nu laver vi prototyper sammen med videnskabsfolk og universiteter. Vi leger med, hvor meget hvede kan man dyrke på en kvadratmeter. Hvor meget næring skal det have? Kan vi recirkulere vandet?”, siger han.

Lige nu bruges der slet ikke jord i testdrivhusene. Alle afgrøderne vokser i næringsvæsker, der er nøje afstemt til afgrødernes behov.

Metoden kaldes hydroponics og er en sammenskrivning af de to græske ord hydro – der betyder vand og – ponos der betyder arbejde. Man dyrker planterne i meget ernæringsrigt vand lige fra radiser og kartofler til meloner og majs. Man kan også bruge grus, uld eller perlite – en vulkansk glassten. Metoden vil være kendt af folk, der dyrker cannabis derhjemme. Overskydende vand bliver genbrugt.

Men kan man bare tage et drivhus og vende det på højkant?

“Vi har teknologien – vi skal bare lære at bygge i højden,” siger Dickson Despommier.

“Det er kendt teknologi. At dyrke afgrøder er en no-brainer. Vi kan også opdrætte fisk og rejer indendøre. Fiskene laver gødning til planterne, der igen kan bruges som foder til fiskene. Energikredsløbet laver vi med bæredygtig energi som solpaneler og vindmøller.”

Solpaneler er dyre
Problemet med solpaneler er dog at få plads til solpaneler nok på bygningens overflade. Hidtil har forsøg vist, at drivhuse stablet ovenpå hinanden har brug for store mængder kunstigt lys, hvilket kræver mange og store solpaneler. Et enkelt forskningsprojekt har vist, at for at dække et område med kunstigt lys, skal man have et område 20 gange så stort med solpaneler. Så ideen med drivhøjhuse vokser ikke bare ind i himlen af sig selv. Der vil være brug for store mængder af naturligt lys for at få drivhusene til at fungere.

“De første omkostninger vil blive høje,” indrømmer Dickson Despommier.

“Men når først projektet ruller, så kan man lave moduler, der nemt kan installeres og udbygges – næsten ligesom Lego,” der er en stor inspirationskilde for Dickson Depommier.

———-

Harddisken interviewede Dickson Despommier på den østrigske festival Ars Electronica, hvor man også kunne se et andet og mere beskedent projekt kaldet en vindues farm. Her kan man dyrke grøntsager i vinduet uden jord og med vand, der bliver genbrugt. Eneste ulempe er, at det kan dryppe lidt på gulvet. Se video om Windowfarms.

[blip.tv ?posts_id=4532722&dest=-1]