Skal du have briller? Spørg din smartphone!


Undersøgelser viser at over 500 mio mennesker formodentlig burde bruge briller. Men det er ikke sikkert de ved det – det er nemlig ikke altid lige til at fange en øjenlæge hvis man bor i en landsby eller et slumkvarter i et af klodens fattige lande.

Heldigvis er der hjælp på vej.

Det meste tilbehør til smartphones er sådan lidt bling – smarte cases, dyre hovedtelefoner, den slags.

Men på MIT’s berømte Media Lab har de for nyligt lavet en add-on med et noget mere nobelt formål end at få mobilen til at skille sig ud.

På mHealth Summit 2010 viste Media Lab’ets Ramesh Raskar en billig plastikdims med indbygget linse og med tilhørende app, som kan bruges på en række forskellige mobiler.

Man monterer linsen på mobilen så man kigger igennem linsen og et kort rør ned på skærmen.
Her viser app’en to cirkler, som brugeren så kan bevæge fra side til side med navigationsknappen på mobilen, indtil de lige akkurat rører hinanden.

Hvordan man faktisk styrer cirklerne på skærmen er afhængig af om man er lang- eller nærsynet.

Det smarte er nu at Ramesh og hans kolleger har fundet ud af at med de moderne mobilskærme med høj opløsning kan man styre cirklerne med så stor nøjagtighed, at softwaren ret sikkert kan vurdere hvilken styrke briller man burde udrustes med.

Det betyder selvfølgelig ikke at alle verdens fattige nu har adgang til, endsige råd til at købe nye briller, men det bliver så næste udfordring…

(Hør mere om mobil-øjenlæge-dimsen i Harddisken snart).

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: