Mennesket er teknologiens kønsorgan

Det er ikke, fordi den amerikanske forfatter Kevin Kelly er sjofel. Nej, han er en estimeret teknologitænker i Silicon Valley, hvor han blandt mange andre banebrydende ting var med til at starte magasinet Wired, som han var redaktør af i mange år.

Kevin Kelly taler om, hvad teknologien forlanger af os. Han har i et årti skrevet på bogen “What Technology Wants”, der nu er udkommet. Tirsdag d. 9. november 2010 kan han opleves på New Media Days, hvor han i en session med Henrik Føhns fra Harddisken som ordstyrer vil fortælle den danske mediebranche, hvad der er bedre end “free” – svaret er “intermedia”.

Hvis du vil varme op til dette års key note speaker på New Media Days, kan du passende starte her med et interview om bogen “What Technology Wants”, som Henrik Føhns lavede med Kevin Kelly hjemme hos ham i hans bibliotek/arbejdsværelse i Silicon Valley i marts måned i år.

Hør interviewet med Kevin Kelly, hvor han  blandt andet fortæller, hvorfor han mener, at teknologien ikke har brug for mennesker længere:

“Humans are the sexual organs for technology right now. We could say that there would be no humans without monkeys, but now that there are humans, we don’t need for the monkeys.
Technology came through us. Termites build their mudtowers. They have an extended body like beavers building dams. That’s what technology is. We see other evidence of the technological force wanting to come through in the animal kingdom. My argument is that technology is not a human thing – it’s something selforganising that runs through life itself.”

“We are both parent and child of technology – that’s the paradox we have to fight with for ever.”

Hør interview: Kevin Kelly

Se også: Harddisken: Elsk Dine Data

Reklamer

9 kommentarer to “Mennesket er teknologiens kønsorgan”

  1. BlueBoden Says:

    Der er en meget fin linje imellem sindssyge og intelligens, denne “Kevin” har overskredet den.

  2. Rasmus K Says:

    De ideer der bliver præsenteret her lyder meget vage. Kevin Kellys analogier er uninteressante hvis de ikke bidrager med en øget forståelse af mennesker og/eller teknologi.
    Jeg medgiver at enkelte fornuftige konklusioner kan drages fra Kellys ideer. F.eks. giver det mening at fokusere på de problemer der opstår når vi skaber og benytter teknologi med konsekvenser der rækker ud over det vi først forstår.
    Men Kelly vil gerne formulere sig meget dramatisk og antyder stærkt at det kun er et spørgsmål om tid før teknologien er i stand til at forsætte uden mennesker. Det er komplet vrøvl. Inden for kunstig intelligens er man *ekstremt* langt fra at kunne give maskiner noget der minder om forståelse af situationer der kræver selv den mindste kendskab til verden omkring os. Man har ingen god model for hvordan computere skal kunne repræsentere general viden og ræsonere ud fra denne viden. Teknologi er meget langt fra at være noget som helst uden mennesker.
    Kelly fortæller også at “… technology came through us, but we can see evidence that it’s trying to burst through other aspects of the animal kingdom”. Det er ikke noget overraskende i at andre levende organismer organiserer ikke-levende materiale omkring dem. Det ville snarere være overraskende hvis det kun var mennesker der gjorde det. Men det gør ikke teknologi til abstrakt væsen der gennem forskellige livsformer forsøger at bryde fri og overtage verden.
    Kelly fortælle os også om sine ideer om fri vilje, når han beskriver hvordan nogle forskere mener at partikel henfald skyldes fri vilje, og ikke kan beskrives som tilfældige fænomener. Det er noget værre pseudo-videnskab. Måske kunne det være på sin plads i et andet forum at tage en længere snak om filofiske overvejelser der relaterer sig til vores fortolkning af kvantemekanik. Men her bruger Kelly det som et forsvar for en eller anden sløret ide om verdens frie vilje. Det han siger passer ikke. Det er korrekt at der er egenskaber ved kvantemekaniske systemer som gør at forhold mellem objekter i systemet ikke altid kan forståes i kraft af en sandsynlighedsfordeling (entanglement?), men — og nu håber jeg at en professionel fysiker vil rette mig hvis jeg tager fejl — det ændrer ikke på at systemet som helhed beskrives gennem sandsynlighedsfordelinger.

    Da læste interview-resuméet var jeg tæt på at skrive en irriteret kommentar uden overhovedet at lytte til det — for en eller anden irriteret kommentar har være længe undervejs. Men så tænkte jeg at jeg hellere må høre hvad Kelly havde at sige, så min kritik kunne forholde sig til noget specifikt. Det har jeg så gjort.
    Nu vil gerne understrege at mit problem med Harddisken er langt mere generelt. Programmet har længe haft en voldsom fascination af Kursweil og andre Singularity University-typer. Det kommer der nogle gange interessante programmer ud af, men alt for ofte får de her folk lov til at sige komplet nonsens stort set uden at blive konfronteret med det. Hvor bliver den kritiske journalistik af? Hvorfor er der så mange interviews med opmærksomhedshungrende gøglere og færre med seriøse fageksperter? Det ville måske gøre Harddisken lidt kedeligere for nogle lyttere, men for os der rent faktisk ved noget om emnerne er programmet i sin nuværende form til tider ganske uudholdeligt at høre på.
    På den anden side har Harddisken haft en del gode indslag. F.eks. hørte jeg i sommers interessante programmer om Open Source avisplatforme og 3D teknologi på museer. Men kunne vi ikke slippe for at skulle æde alt det her futuristiske pladder råt?

    Lad mig citere Douglas Hofstadter der siger om Kurzweil:

    “It’s as if you took a lot of very good food and some dog excrement and blended it all up so that you can’t possibly figure out what’s good or bad. It’s an intimate mixture of rubbish and good ideas, and it’s very hard to disentangle the two, because these are smart people; they’re not stupid.”

    (Fra Wikipedia: http://en.wikipedia.org/w/index.php?title=Ray_Kurzweil&oldid=392812597)

    Jeg beklager at mine ord er så hårde, men det er udtryk for frustrationer der har været længe undervejs.

  3. Ves Says:

    Der er ikke noget, som hedder et “sexorgan”. Det hedder et kønsorgan eller eventuelt forplantnings/reproduktionsorgan.

    Jeg er ikke snerpet, men jeg er lidt irriteret over at journalister hele tiden skal få alting til at handle om sex. Her sker det ved i overskriften at bruge (de ukorrekte) ord “sex” i stedet for de mere kedelige (men korrekte) ord køn, forplantning eller reproduktion.

    Kevin Kellys pointe er, at mennesker formerer teknologien (da den ikke kan formere sig selv). Det handler altså om reproduktion og ikke om sex (som i den morderne sprogbrug og ISÆR i journalistikken er et erotisk ladet ord).

  4. Henrik Føhns Says:

    Ups! En dårlig oversættelse – du har ret!

  5. Thomas Grønborg Says:

    Hvis mennesket er teknologiens kønsorgan er teknologien ved at destruere dette kønsorgan.

    Hundredvis af studier viser, at den elektromagnetiske stråling fra trådløse teknologier som fx mobiltelefoner, trådløst internet etc., har massive biologisk forstyrrende effekter. Det kan føre til nedsat trivsel og sygdom i stor stil. Mange studier har allerede vist at nedsat forplantningsevne er en af de uheldige effekter.

    Se mere her:
    http://www.helbredssikker-telekommunikation.dk

    Hvad med om Harddisken på en seriøs måde behandler dette emne? Teknologi-juhuu er der nok af i forvejen.

  6. ole portrait Says:

    Spørgsmålet er hvordan autoreproduktiv teknologi ser ud i en hvid prostestants perspektiv? We are not amused!

  7. Tweets that mention Mennesket er teknologiens kønsorgan « Harddisken -- Topsy.com Says:

    […] This post was mentioned on Twitter by Bjarne P Tveskov, New Media Days. New Media Days said: Warm up for #nmd2010 with this @harddisken interview with our keynote speaker @kevin2kelly about his latest book: http://cot.ag/bbP9i7 […]

  8. Tom Pedersen Says:

    Hej Henrik Føhns. Er det muligt at downloade en gammel version af Harddisken, hvor I også taler med Kevin Kelly og hans “Out of Control”? Der var vist også noget om Laurie Anderson og hendes nummer “Speak my language”.
    Hilsen fra Tom

  9. Henrik Føhns Says:

    Det er vist desværre så gammelt, at jeg skal i de analoge arkiver, når jeg får tid.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: