Eksperiment: Første dag med aktivitetsmåler

Så har jeg gennemlevet første døgns tid med aktivitets-sensor om overarmen – og jeg har trukket data ud fra armbåndet.

På denne graf kan man se en tidsoversigt med mine aktiviteter, samt samlet forbrænding, etc.

Det er fx ret tydeligt at se min cykeltur hjem igår eftermiddags, og man kan se at jeg var nede at træne lidt imorges, hvor jeg i cirka 20 minutter var pænt højt oppe i gear, mens jeg resten af tiden løftede vægte og derfor ikke var helt så forbrændingsaktiv…

En mere grundig oversigt efter en uges tid – og en faglig tolkning af de mange data – følger når eksperimentet er overstået.

Og hele balladen vil selvfølgelig kunne høres i radioen – formodentlig onsdag den 15. december.

Reklamer

Video: Acetone og astronauthandsker på hacker-galleri

Eyebeam er et teknologiværksted/kunstgalleri i Chelsea i New York, hvor der løbende bliver afholdt udstillinger med teknologiske installationer og digitale værker.

Da Harddisken for nylig var i New York besøgte vi Eyebeam, og tog et kig på tre værker – en ansigtsprojektor, en visualisering af kemiske stoffer i dagligvarer, og en vakuumcylinder med prototyper af nye astronaut-handsker.

Eyebeam lagde i øvrigt også for nylig lokaler til et hackathon med fokus på datajournalistik, ikke ulig den DataCamp It- og Telestyrelsen i begyndelsen af november afholdt på ITU her i København.

Datajournalistikken kan man høre mere om i Harddisken onsdag, men indtil da kan man fx tage et kig på vakuumcylinderen med astronauthandskerne og få fornemmelsen af atmosfæren i Eyebeams værksted.

[blip.tv ?posts_id=4466747&dest=-1]

Eksperiment: Hvor aktiv er Harddisken?

Aktivitetsniveau, forbrænding, søvnmønster og meget mere. Altsammen bliver den næste uges tid målt og gemt.

Jeg har nemlig lånt et sensor-armbånd af mærket Bodymedia Sensewear, der sidder på min overarm og flere gange i minuttet samler data ind.

For nylig var jeg på konferencen mHealth Summit 2010, og et af de helt store hits på udstillingen dér, var netop den slags måleapparater.

Nogle bruges i professionel sammenhæng til søvnforskning og meget andet, andre er mere forbruger-rettede og handler primært om at give en vurdering af det antal kalorier man forbrænder.

Det armbånd jeg har fået på – med professionel assistance – ligger i den tungere ende af skalaen, og bruges bla. til netop søvnforskning og til at give en indikation af bevægelsesmønstre hos mennesker der lidt af søvnbesvær eller i øvrigt godt kunne trænge til at bevæge sig lidt mere…

Til gengæld er det så ikke – som de lidt nyere modeller – udstyret med Bluetooth, så jeg løbende kan holde øje med informationerne på min mobil.

Om jeg så også burde rende lidt mere omkring vil altsammen blive afsløret senere – når jeg i 7 dage har haft armbåndet på og får hentet alle informationerne ud af sensorerne.

Næste skridt indenfor den slags vil formodentlig være always-on opkobling med real-time transmission til en hjemmeside, og så kan man for alvor tale om at dele oplysninger om sig selv på nettet.

Lige nu er jeg dog lidt glad for at armbåndet jeg har på er offline. Det kan jo hurtigt blive lidt afslørende…

Brug din finger som memorystick


Tryk på et billede, et link eller en video på din telefon og gem det i fingeren.

Hvis du vil se informationen eller vise videoen på en anden mobil, en tablet eller en computer med trykskærm, så trykker du ganske enkelt med fingeren på den nye skærm.

Det virker næsten som magi, som om din finger er blevet en USB memorystick.

Ikke magi, men internet
Hemmeligheden er dog ikke magi, men projektet Sparsh – intutiv webware designet af Pranav Mistri, kendt af mange fra MIT’s Sixth Sense-projekt, der ligger som video på TED.

Når man trykker på et billede, et link eller hvad det nu er, bliver det gemt på Sparsh’s servere.

Næste gang man trykker bliver det så downloadet til den nye skærm.

Hvis der kun er ét billede bliver det vist med det samme, er der flere kopierede elementer, dukker en lille menu op, så man kan vælge hvad der skal sættes ind.

Hele Sparsh-projektet er inspireret af religiøse ceremonier, hvor man dypper fingerspidsen i farvet creme og sætter prikker i panden.

Sparsh betyder ‘berøring’ på sanskrit.

I bund og grund er det forholdsvis simpel teknologi, men på museumskonferencen NODEM, hvor Pranav laver en live demo, bliver han mødt af spontane klapsalver.

Sådan er det når tilpas avanceret teknologi ikke er til at skelne fra magi…

LINKS:
Sparsh
TED-video om Sixth Sense
Nodem-konferencen

Museerne skal hjælpe brugerne med at deltage


Giv dine brugere et stillads at bygge deres deltagelse på, en ramme de kan bidrage indenfor.

Der findes nemlig næppe noget så skræmmende – og svært at kontrollere – som det blanke, hvide papir…

Det er en af de – måske umiddelbart snusfornuftige – pointer fra Nina Simon på ugens museumskonference, NODEM.

Nina Simon arbejder som en slags designkonsulent for en lang række museer, og i øvrigt står bag den meget populære blog om Museum 2.0

Brugerne skal have rammer
På NODEM-konferencen diskuterer museumsfolk fra 11 lande torsdag og fredag de nyeste muligheder og udfordringer i at bruge digitale teknologier og sociale medier i formidlingen.

Der har været mange forsøg med brugerdeltagelse og brugerskabt indhold, både på nettet og på fysiske museer. Og alt for mange steder begår man den samme fejl, nemlig at være alt for åben.

“Det er en rigtig god idé at indbyde brugerne til at være med, uanset om det gælder remixede videoer, snapshots eller bare kommentarer på web eller papirlapper – men de skal have lidt hjælp,” siger Nina Simon.

Stil konkrete spørgsmål
Hjælpen kan være noget så enkelt som at skrive et specifikt spørgsmål brugerne skal svare på, at begrænse deres kommentarer til 140 tegn eller – i det fysiske museum – at give papirlapperne en særlig farve eller størrelse.

Men det kan også være at give dem en bedre idé om hvordan deres bidrag vil blive brugt.

Brugerne skal helst vide på forhånd om deres kommentarer bliver gemt, og måske brugt andre steder – og hvis de bidrager med fx en video, hvem får så lov at se den, og i hvilke sammenhænge?

Museerne er allerede rigtig gode til at designe udstillinger, mener Nina Simon, nu skal de bare lære at bruge den samme viden – og erfaringerne fra sociale medier og web – til at gøre deres interaktion med brugerne bedre.

Robotter hjælper børn

Robotten hedder Kasper og hjælper autistiske børn

Hør udsendelsen

Robotter bliver ofte opfattet som noget fra en science fiction film. Enten er de gode og sjove som de to fra Star Wars. Eller også er de nogle onde sataner programmet til at udslette os med laservåben. Og så er der de robotter, som findes i virkeligheden. De kan samle biler på en fabrik, støvsuge vores gulv eller tage form af en kunstig sæl, som trøster demente mennesker. Men robotter kan også indgå i arbejdet med at lære autistiske børn at begå sig med andre mennesker, eller de kan få børn lokket væk fra computerskærmen og ud på gulvet, hvor de tumler med robotuldtotter, der er styret af computerspillet.

I dagens gadgetnyheder skal vi høre om en ny tv-boks, der netop er landet i Danmark – Boxee hedder den.

IT-Nyheder om: OnLive – computerspil i skyen, nu med boks, Cloud Connect – arbejd i Office, gem i Google Docs, Chrome OS udsat til 2011, Smartphone-salg i DK: iPhone fører, Nokia taber.

På tv-selskabet Oxygen har man skabt tjenesten Oxygen Live, der har skabt næsten event-agtig stemning om sine live-programmer ved at bruge net og mobil til at engagere sociale netværk, lave optaktsudsendelser, chat med skuespillere og meget mere.

LINKS til robotforskere:

Kerstin Dautenhahn

Cynthia Breazeal

Hvad forestiller billedet? Nyt FB-spil fra Det Kongelige Bibliotek

Beskriv hvad du ser på billedet og vær med til at sætte system i Det Kongelige Biblioteks arkiver.

Det er den grundlæggende idé bag bibliotekets spil Gør En Forskel.

Udover den gode samvittighed ved at være med til at sikre kulturavens digitale bevarelse er der den ekstra bonus, at man ved at spille samler point som biblioteket konverterer til penge som bliver doneret til Red Barnet.

Det Kongelige Bibliotek skriver selv om spillet:

“Det eneste du skal gøre er, at tilføje beskrivende ord til de billeder som du ser på din skærm. Når du rammer ord, som to andre før dig også har brugt, putter vi penge i den sparegris, som vi vil overrække til RED BARNET, når den er fyldt. Det vil med andre ord sige, at jo før du starter, og jo hurtigere du tilføjer ord, des større er den gode gerning, du udretter.”

Spillet er inspireret af de såkaldte GWAP’s – Games With A Purpose – som den amerikanske datalogiprofessor Luis von Ahn står bag.

For nogle uger siden havde vi besøg i studiet af udvikler Tom Juul Andersen fra biblioteket, som fortalte om inspirationen og om ideen med spillet.

Hør interviewet med Tom Juul Andersen her.