Nokia: vi er stadig stærke på smartphones!

Hør interview med direktør Martin Pedersen og produktchef Niels Kjelstrup fra Nokia Danmark (10 min)

Som tidligere omtalt var der idag præsentation af Nokias nye mobilstyresystem Symbian ^3 og fire kommende mobiler, heriblandt kamera-flagskibet N8.

Nokia har også nok snart behov for at vise noget godt, for selvom salgstallene stadig er aldeles anstændige, også på verdensplan, så har finnerne de sidste par år mistet markedsandele og ikke mindst medie- og forbruger-buzz til især iPhone og de mange Android-mobiler.

Nokia skal ind i kampen igen

Symbian ^3 skal afløse det noget bedagede S60, der i en tid med konkurrenter som det gennemdesignet iOS4 og et avanceret Android 2.2 mildest talt længe har været parat til alderdomshjemmet.

Samtidig skal altså den nye N8 – og tre andre modeller C6, C7 og E7 – vise at Nokia stadig formår at lave lækker hardware.

Til præsentationen i Filmhuset talte administrerende direktør Martin Pedersen om Nokias position og strategi, og produktchef Niels Kjelstrup fremviste N8 og nogle af de nye features i Symbian.

Der var også tid til en kort hands-on bagefter, uden at vi dog har haft mulighed for at gennemteste mobilerne. Derfor skal følgende korte indtryk også tages med forbehold.

Ikke desto mindre:

Plusser

På plussiden er N8 lækkert designet, og kameraet virker ret overbevisende. Megapixels er ikke alt, men Nokia siger at N8 har den største billedsensor i en mobil overhovedet, og der er ingen tvivl om at man nu for alvor kan overveje at sende kompaktkameraet på pension, i hvert fald hvis det har et par år på bagen…

Nokias kortprogram fra Ovi er også ret lækkert, og skal ikke som fx Google Maps løbende downloades på telefonen, hvad der gør tingene noget nemmere – og billigere – i praksis.

Jeg oplevede også at mobilen havde en ok – men ikke fantastisk – respons på tryk og fingerbevægelser, og at det fx var forholdsvis ligetil at bruge tastaturet.

Minusser

På minussiden må jeg dog også indrømme, at baseret på disse korte første indtryk, så er Symbian ^3 ikke mere end en opgradering af S60.

Der er fx ikke nok muligheder med widgets og programmer på startskærmene, det kan være ret besværligt at finde frem til indstillinger af forskellige funktioner, browseren virkede noget klodset, og indtil næste opdatering har man fx også kun adgang til et numerisk tastatur med tre bogstaver på hver tast når man holder mobilen lodret – skal man i fuld QWERTY-modus skal telefonen holdes vandret.

Der mangler stadig et par længder eller to, hvis Nokia for alvor skal konkurrere med iOS4 og Android 2.2, som – udover Blackberry og måske også WebOS – har gjort meget for udvikling af smartphone-platformene de seneste år. Microsoft lancerer jo også deres Windows Phone 7 på mandag, og så er der endnu et supermoderne mobil-system at slås med…

Er det en dealbreaker for normale og glade Nokia-brugere? Nok ikke. Men det vil være ret svært at skifte til fra en iPhone eller en Android-mobil…

Er Nokia stadig med i kampen?

Nokias næste OS-projekt hedder MeeGo, og er mest beregnet til skridtet lige over smartphones – mobile computere eller terminaler, eller måske tablets.

Det ville Nokia-folkene dog ikke fortælle så meget om idag, men vi glæder os. Jeg tror i hvert fald der skal ske noget radikalt hvis Nokia fortsat skal kunne holde smartphone-fanen højt.

“Vi opfandt kategorien smartphones og mange af de funktioner konkurrenterne bruger idag,” sagde direktør Martin Pedersen.

Men det er jo ikke nok at være først, så lad os håbe at Nokia ikke har hvilet på laurbærrene for længe…

Advertisements

2 kommentarer to “Nokia: vi er stadig stærke på smartphones!”

  1. Claus Bo Says:

    Det bliver spændende at se hvor lang tid der går, før Nokia har en mobil der bruger Android eller Windows. Mit gæt er inden udgangen af 2011. Nokia er en HW producent – basis OS har de været rigtig gode til, men UI’er har aldrig været deres stærke side, og jeg tvivler på om det bliver det.

  2. Mikkel Munch Mortensen Says:

    Claus Bo, jeg gætter på aldrig. Deres/Intels Meego-system er snart klar til mobiler, så mit bud er at de satser på den platform fremfor Windows og Android.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: