Forsker vil genskabe afdød far

Ray Kurzweil vil genskabe sin far som kunstig intelligens

Hør udsendelse

”Jeg har en masse materiale om min far – fotos, lydoptagelser, film, hans breve. Han var en berømt musiker. Og jeg kan også få fat i hans DNA på hans gravsted. I fremtiden kan vi genskabe en ægte person som kunstig intelligens i virtual reality baseret på den information, vi har om den person. Det er faktisk ikke særlig svært, at lave en overbevisende kopi,” siger Ray Kurzweil.

Han er en af de fremmeste – men også mest kontroversielle forskere indenfor feltet kunstig intelligens og forfatter til flere bøger om den teknologiske udvikling. Blandt andet “The Singularity Is Near“, hvor han forudsiger, at maskinerne vil være mere intelligente end mennesker i år 2045. Det har skabt en hel del debat – og ikke mindst skaber det voldsom debat, når han står frem og siger, at han vil genskabe sin afdøde far som kunstig intelligens.

Ray Kurzweils forældre er østrigske jøder, som flygtede til USA umiddelbart før anden verdenskrig. Hans far blev som nævnt tidligere en kendt musiker i USA. Og musikken spiller en stor rolle i den nu 62-årige Ray Kurzweils liv. Den første computer, han konstruerede i teenagealderen, kunne selv komponere musik. Senere har han opfundet den første sampler, der helt naturtro kan gengive et klaver. Og han spiller selv klassisk klaver. I interviews har han givet udtryk for, at han gerne vil spille klaver sammen med sin far, når han har genskabt ham som kunstig intelligens.

Men en kopi er vel ikke Ray Kurzweils rigtige far? Er det ikke bare blændværk?

”Folk siger til mig, det er jo ikke din far – og de har ret, men hvis han havde levet i dag, så ville han være 98 og en helt anden person, end da han døde i 1970. Målet er, at genskabe ham så tæt på min far, som han var, så jeg bliver overbevist om, at det faktisk er ham. I fremtiden vil vi have kunstig intelligens, der kan skabe nye mennesker, men vi vil også kunne bringe mennesker – der ikke er her mere – tilbage. Og det tror jeg mange vil gøre, selvom det vil være en kopi.”

Hvad er kunstig intelligens?
Kunstig intelligens er et område indenfor computervidenskab, der fokuserer på at bygge intelligente maskiner. Der findes den smalle kunstige intelligens, som løser specifikke opgaver, og stærk kunstig intelligens, der er på niveau med eller overgår menneskelig intelligens.

”Den smalle kunstige intelligens har vi allerede i dag, fortæller Neil Jacobstein, der underviser i emnet på Singularity University.

Det er computerprogrammer eller fx industrirobotter, der løser meget specifikke opgaver, men ikke er i stand til at kombinere flere forskellige opgaver eller løse mere komplekse problemer. Fx kan en hospitalsrobot ikke reparere en bil, ligesom en bilrobot ikke umiddelbart kan installeres på en operationsstue.

Den stærke kunstige intelligens er lige nu et forskningsområde, hvor man arbejder med at skabe intelligens, der bliver bedre og bedre til at løse komplekse problemstillinger.

”Lige nu har vi ikke noget, der modsvarer menneskelig intelligens – men om cirka 20 år har vi sandsynligvis kunstig intelligens og kort tid efter noget, der overstiger menneskelig intelligens,” siger Neil Jacobstein.

Men hvor ser vi den kunstige intelligens i dag – den smalle slags vel at mærke?

”Det simple eksempel er en lommeregner på vores mobiltelefon. Den regner meget bedre og hurtigere end de fleste mennesker. Vi har musikservices, der kan anbefaler os musik, vi kan lide – både på iTunes, Last.FM og Pandora. Hos Amazon anbefaler computeralgoritmer os bøger og film, og de gør det meget bedre end et menneske i en butik kan gøre det.”

”Fremtidens stærke kunstige intelligens vil kunne genkende mønstre i fx vejret eller indenfor medicinsk forskning, som vi mennesker ikke kan gennemskue i dag,” siger Neil Jacobstein.

Maskiner klogere end mennesker i 2045
Hvis vi følger Ray Kurzweils tankegang, så vil den menneskelige intelligens bliver overhalet af kunstig intelligens i løbet af de næste 25 år. Hvis vi i første omgang tager hans antagelse for gode varer – hvordan forestiller han sig så, at det vil være at leve som mennesker i en verden, hvor vores maskiner er blevet smartere end os?

”Vi har allerede meget kunstig intelligens i dag. Vi vænner os til det meget hurtigt. Hvis du havde beskrevet Google for mennesker i 1960erne, så ville det lyde som science fiction. Men folk vænnede sig meget hurtigt til at kunne få fat i al menneskelig viden på nettet. Så allerede i dag bliver vores liv beriget af kunstig intelligens, men det er smal kunstig intelligens. Det er maskiner, der laver noget, som mennesker plejede at gøre,” siger Ray Kurzweil.

I de kommende år vil den sammle kunstige intelligens udvikle sig og blive gradvist mere intelligent, mener Ray Kurzweil. Og om 20 år vil den gradvist vågne op og være lige så intelligent som mennesker. Vi vil vænne os til det gradvist, som vi har vænnet os til alt muligt andet. Det kommer ikke som en overraskelse fra den ene dag til den anden.

“Men der forskellige ting, som skal falde på plads,” siger Neil Jacobstein.

Der er processorhastigheden i computere, som fordobles hver 18. måned. Når kraften i disse maskiner, når op på den regnehastighed som mennesker kan præstere, så har vi hjernens regnekraft, men det betyder ikke nødvendigvis, at vi har den software, som giver os den menneskelige intelligens’ dybde.

”Men den vil lægge et solidt fundament for at komme videre i den retning. Og vi ser allerede mere og mere software, der kan efterligne menneskelig intelligens,” siger han.

Neil Jacobstein mener, at vi kan gå to veje for at skabe kunstig intelligens, der er på niveau med eller overstiger menneskelig intelligens.

Der er den analytiske vej, hvor vi ser på bestemte funktioner i menneskets hjerne og prøver at efterligne dem.

Den anden måde er at scanne bestemte dele af hjernen og lave fotos i meget høj opløsning for at forstå, hvad hvert enkelt kredsløb laver, hvordan de er forbundet og organiseret.

”Vi kommer ikke til at bygge en nøjagtig kopi af hjernen, men vi vil bruge de samme principper til at designe en stærk kunstig inteligens – altså en intelligens, der er i stand til at tænke abstrakt ligesom et menneske,” siger Neil Jacobstein.

Vil efterligne hjernen
Ray Kurzweil skriver lige nu på en bog om hjernen.

”Der er intet mystisk i vores intelligens,” siger han.

”Humor, ironi og vrede er på et højere niveau, men det er alt sammen baseret på matematik. Folk bliver sure på mig, når jeg siger den slags. De mener, at jeg degraderer intelligens på den måde. At jeg reducerer hjernens værdighed, men jeg føler, at jeg løfter matematikkens værdighed. Vi ser matematiske formler udfolde sig alle vegne. Fysikkens love er smukke, når vi ser bølger bøje sig mod sten på stranden. Det er også matematik, der kan forklares. Vi lærer lige nu, at vi faktisk kan simulere dele af hjernens funktioner og genskabe kraften bag menneskelig intelligens.”

Ligesom man skiller en computer ad på et hackerspace for at forstå, hvad der foregår inde i den, så er Ray Kurzweil i gang med at analysere hjernen og dens processer for at lære, hvordan den fungerer.

Det betyder ikke, at han står hjemme i laboratoriet og snitter i hjerner med en skalpel, nej, han bruger hjernescannere til at fotografere processer i hjernen i 3D for at finde ud af, hvordan den fungerer. Når vi ved det, så kan vi bruge hjernen som en model for at bygge velfungerende kunstig intelligens.

Når vi ved det, så kan vi bruge hjernen som en model for at bygge velfungerende kunstig intelligens. Hidtil har forskningen i kunstig intelligens koncentreret sig om computeren alene som vejen frem. Ligesom et fly ikke ligner en fugl, og en bil ikke ligner en hest. Men forskerne gik i stå og vil nu lære, hvordan naturen gør.

”Jeg siger ikke, at vi bliver nødt til at analyse menneskehjernen for at kunne skabe kunstig intelligens. Vi har også bygget fly uden at forstå, hvordan fugle flyver. Smal kunstig intelligens fungerer jo også meget anderledes end en hjerne, men menneskehjernen er det bedste eksempel på et fleksibelt intelligent system. Og vi kan nu udforske den. Indtil for nyligt kunne vi ikke se ind i hjernen med tilstrækkelig stor præcision. Det kan vi nu, og vi har allerede kunstig intelligens bygget på den erfaring og forskning,” siger Ray Kurzweil.

Hjernen er et netværk – ikke en kemisk suppe
Ray Kurzweil forholder sig som altid til den eksponentielle udvikling i den digitale teknologi. Hvert halvandet år fordobles regnekraften i vores computere.. En hjernescanner er også en computer, så den følger naturligvis samme udvikling. Ligesom vores viden om hjernen fordobles hvert år.

”Vi fordobler opløsningen på brainscanning i 3D kvalitet hvert år og om 20 år, har vi scanninger af de af de fleste funktioner i hjernen og simuleringer af dem,” siger han.

Hjernen arbejder anderledes end computere, men der er ikke funktioner, som vi ikke kan kopiere, mener han.

Især det lave energiforbrug og den hierarkiske opbygning i informationsudvekslingen kan vi lære af. Men den afgørende forskel er, at en computer arbejder logisk modsat hjernen, der arbejder med mønstergenkendelse. Det er derfor at mennesker ikke er logisk tænkende. Computere kan allerede meget mere end mennesker på det logiske plan. Men i neocortex – hvor det meste af vores tankevirksomhed foregår – har vi mønstergenkendelsen organiseret i hierakier, der rapporterer til hinanden. Ray Kurzweil mener, at vi begynder at forstå, hvordan denne kommunikation virker – det bliver nøglen til at bygge intelligente maskiner.

”Hidtil har vi behandlet hjernen som en kemisk suppe snarere end det meget avancerede netværk, den i virkeligheden er. Når vi begynder at forstå det, så kan vi bygge intelligente maskiner. I sidste ende forstår vi, hvem vi selv er. Og det er endemålet for al kunst og videnskab. At forstå hvem vi er,” siger Ray Kurzweil.

LINKS:
Kurzweil
Singularity University
The Singularity Is Near Movie
Transcendant Man (Dokumentar Film)
Neil Jacobstein

Advertisements

6 kommentarer to “Forsker vil genskabe afdød far”

  1. Jens Says:

    Husk nu lige at adskille det at være klog fra det at være intelligent. At være klog betyder kun at man ved meget, og der overgår computere os jo allerede.

  2. Jesper Says:

    Sjovt, jeg mener nu at det at være klog handler om livserfaringer og evne til at træffe kloge beslutninger (altså beslutninger, som holder i længden). Altså noget i retning af visdom. Mens jeg ville kalde det at vide meget for simpelthen at være “meget vidende”. Så på et universitetsstudium som fx lægestudiet bliver man ikke klog, ej heller intelligent, men blot meget vidende om, hvad der står i nogle bøger. Hvilket endda kan være forkert. :o)

    Man kan sagtens have meget viden uden at være klog, i betydningen at kunne træffe kloge beslutninger.

    Jeg ved dog godt at ordet “klog” ofte bliver blandet sammen med det at være vidende, men jeg mener det er fejlagtigt. Viden gør ikke nødvendigvis klog.

    Men vi er enige om, at intelligens er noget helt tredje. :o) Intelligens handler efter min mening om at kunne “regne” hurtigt og fx hurtigt kunne gennemskue komplekse sammenhænge og mønstre og se dem “skarpt”.

    Jeg tror endnu ikke der er opfundet computere, som er hverken kloge, vidende eller intelligente. Computere kan fx endnu ikke læse og forstå indholdet på internettet og danne sig en indre forståelse af, hvad de har læst. De kan kun bringe teksterne videre til os andre. En rent maskinel ting. De aner med andre ord ikke, hvad de gør. De gør det bare. Og dét er ikke intelligens.

    Når vi kan begynde at spørge computere om noget i fri tekst, og de forstår hvad vi spørger om og selv kan formulere et svar i fri tekst, først da begynder de efter min mening at blive intelligente.

    Måske det endda handler om selvbevidsthed. Når vi når det punkt, hvor en computer bliver bevidst om sig selv, og kan tænke selv, SÅ bliver det interessant!

  3. Jesper Says:

    Jeg må lige bemærke, at de der helt forkerte grafiske smileys 😮 er altså ikke nogle jeg har sat ind. Ej heller de malplacerede linjeskift i forbindelse med disse smileys! Jeg lavede bare nogle almindelige smilende smileys på de pågældende steder.

    Et eksempel på, hvor dumme = uintelligente computere er! De gør hvad de får besked på, men de fatter ikke hvorfor, og de kan ikke se, når de gør noget, der er helt hen i vejret. Noget man også kan opleve med mennesker, der blot gør hvad de får besked på og derfor kan gøre mere eller mindre vanvittige ting, fordi de ikke tænker selv. 🙂

    I dette til tilfælde går ansvaret tilbage til computerens overordnede, dens ubestridte diktator, nemlig programmøren! Vedkommende afslører sin nok ikke-helt-så-høje intelligens :-), eftersom han eller hun tydeligvis ikke liiige har tænkt på den pågældende situation, da computeren blev programmeret. Og skal man programmere en computer, skal man altså tænke på ALT, fordi nutidens computere netop ikke kan tænke selv, men blot adlyde programmørens ordrer slavisk.

  4. lars Says:

    ja det har du fuldstændig ret i, det eksempel du har i nederste spalte, kan samlignes med John Seales illusion a chinese room, her er det bar en person der sammenlignes med;)

  5. David Says:

    Kunstig intelligens er et interesant emne, men jeg mener hurtigt det vil kunne blive dybt uetisk…
    Man skal også huske at en computer med kunstig intelligens skal kunne lære. det ville være en alt for komlpiceret opgave at programere det hele fra bunden.

  6. Forsker vil genskabe afdød far « Harddisken Says:

    […] Hent Harddisken som podcast Læs mere om AI og se video Kurzweil Singularity University The Singularity Is Near Movie Transcendant Man (Dokumentar […]


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: