VIDEO: hi-tech hjul til københavnske cykler

Du får et boost på cykelturen og hjælper samtidig til med at indsamle miljødata fra byen.

Det er ideen bag Copenhagen Wheel, et intelligent cykelhjul udviklet af det amerikanske Massachussetts Institute of Technology (MIT) i samarbejde med Københavns Kommune.

Hjulet blev oprindelig præsenteret som prototype på COP15, men var igen i byen i denne uge i forbindelse med konferencen og udstillingen World Climate Solutions. Og da vi fik mulighed for at lade en af skaberne, Assaf Biderman fra MIT, præsentere teknologien kunne vi ikke sige nej…

Se mere i videoen nedenfor (på engelsk).

Et ekstra skub i ryggen

Grundlæggende er der tale om en række batterier, der kan indsamle energien fra opbremsninger og dels bruge den hvis cyklisten skal have et lille boost op af bakke eller i modvind, dels benytte den til at drive en række sensorer og målere som også er monteret i hjulet.

Det betyder at man fx kan indsamle data om sin position via GPS,  måle på temperatur, CO2 eller andre gasser mens man kører gennem byen – og så dele alle de mange rare data på nettet når man kommer frem.

Det hele kan i øvrigt styres trådløst via Bluetooth igennem en smartphone på styret.

På kommunale cykler?

Hjulet er lavet så det kan monteres på stort set alle cykler, og forventes sat i produktion i løbet af det næste års tid.

Og udover at private altså forhåbentlig inden alt for længe kan få fingre i teknologien, så leger man i Københavns Kommune også med ideen om fx at lade hjemmehjælpere bruge Copenhagen Wheel-cykler når de bevæger sig rundt i byen.

På den måde får de motion, sparer brændstof og kan samtidig altså hjælpe med at kortlægge byens cykelmiljø.

LINK: Læs mere hos Senseable City Lab på MIT

[blip.tv ?posts_id=4204258&dest=-1]

Advertisements

9 kommentarer to “VIDEO: hi-tech hjul til københavnske cykler”

  1. Torsten Says:

    Hvad gør man hvis man her normalt udvendigt gear og derfor ingen fodbremse, dette er jo tilfældet for ca 50% af samtlige cykler i CPH.
    Ellers en rigtig god ide.

  2. Anders Høeg Nissen Says:

    Nej, det virker ikke på alle cykler – men 50% er jo også en begyndelse 🙂
    Jeg ville i hvert fald gerne have fingre i et. Ikke så meget for boostet som for alle de dejlige sensorer…

  3. Henning Says:

    Ebdnu en fjollet ting, der bliver hypet i miljøets hellige navn. Brug dog pengene på at få et renere miljø istedet for blot at få bekræftet at vi lever i en svinesti……….

  4. george Says:

    note til fotograf. husk at klippe pandehåret og sluk din telefon før du trykker rec…

  5. Henrik Veber Madsen Says:

    Giv dem til byens morgenavisomdelere. Please.

  6. Peter Johansen Says:

    Håber det her ligegyldige legetøj ikke skal financieres over skatten. Det er stort set effektløst. Fint nok at det kan spare batterier til (ligegyldigt) måleudstyr. Hvad skal man med en CO2 måling? OG alstå boostet op af Valby? bakke, dette er nok bagatelområdet havd det kan hjælpe. God fornøjelse men betal det selv !

  7. Jakob Says:

    Burde Harddisken ikke kunne finde et bedre kamera/komprimerings modul? Kvaliteten er noget tilbage at oenske.

  8. Per Says:

    Kan det ikke lades op? Og kan man selv gasse op hvis man nu skulle have lyst til at overhale de andre eller slappe lidt af efter mange ned bremsninger før rødt lys?

  9. Anders Høeg Nissen Says:

    @Jacob Bare fordi vi laver radio om teknologi betyder det (desværre) ikke at vi har ubegrænset tid, endsige evner eller midler, til at lave tingene i den ønskelige tekniske kvalitet 🙂

    Men jeg indrømmer – også til George – at det var gået vel hurtigt i denne omgang. Pandehåret er dog et lille strå fra vindhætten der havde fundet ned foran linsen (og som jeg først opdagede da jeg kom hjem).
    Mobilens ringen tager jeg dog fuldstændig på mine skuldre…


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: