Rejseplanen spørger om hjælp

Foto: Jens Hasse, Chili foto

Crowdsourcing er et af de hotte udtryk for tiden. Man spørger brugerne af ens service om, hvad de ønsker sig eller har behov for, eller hvordan deres brugsmønstre er.

Internettet skabt grobund for en gruppe af professionelle amatører, der dels truer de professionelle – fx fotografer – på deres levebrød – men som også er blevet en ekstern udviklingsafdeling eller tænketank for mange virksomheder. Man kalder fænomenet crowdsourcing – altså man søger efter kvikke hoveder eller gratis arbejdskraft i den almindelig hob af mennesker, der gemmer sig derude på den anden side af virksomhedens mure. For tænk engang hvis dine kunder er smartere end dig selv? Det må kunne udnyttes.

Det har Rejseplanen også opdaget. De leverer hver måned 10 mio. rejseforslag til danskerne på internettet, mobil, iPhone og som links fra andre hjemmesider. Rejseplanen A/S er ejet af DSB, Movia, de øvrige regionale trafikselskaber i Danmark samt Metroselskabet. Og nu vil de gerne spørge alle os danskere, hvordan deres service kan blive bedre.

Derfor opfordrer Rejseplanen sine brugere til at indsende idéer via sms til 1919 med teksten RP efterfulgt af idéen. Man kan også skrive sin idé på http://www.rejseplanen.dk/ide, hvor man samtidig kan læse mere om kampagnen.

“Rejseplanen skal hele tiden udvikle sig, så vi er der, hvor brugerne er og tilbyder de produkter på de platforme, som er relevante for dem. Alle indsendte idéer vil blive læst og vurderet, og vi ser frem til at modtage en masse interessante og innovative forslag til, hvordan Rejseplanen skal se ud i fremtiden”, udtaler  Gert Frost, der er formand for Rejseplanen.

Udviklingskonkurrence

I løbet af efteråret skyder Rejseplanen også en konkurrence i gang, hvor der skal afleveres langt mere gennemarbejdede forslag til alt fra design til tekniske applikationer. De indsendte forslag bedømmes i tre kategorier: Design, teknik og udbredelse. Vinderen udpeges af et dommerpanel. Præmien er 50.000 kr., og der er mulighed for at se sin idé blive til virkelighed i samarbejde med Rejseplanen. Her håber Rejseplanen at få forslag fra fx studerende og udviklermiljøet i Danmark. Konkurrencen starte d. 11. oktober 2010, og sidste frist for indsendelse af forslag er 1. december 2010 kl. 12.00.

Reklamer

VIDEO: hi-tech hjul til københavnske cykler

Du får et boost på cykelturen og hjælper samtidig til med at indsamle miljødata fra byen.

Det er ideen bag Copenhagen Wheel, et intelligent cykelhjul udviklet af det amerikanske Massachussetts Institute of Technology (MIT) i samarbejde med Københavns Kommune.

Hjulet blev oprindelig præsenteret som prototype på COP15, men var igen i byen i denne uge i forbindelse med konferencen og udstillingen World Climate Solutions. Og da vi fik mulighed for at lade en af skaberne, Assaf Biderman fra MIT, præsentere teknologien kunne vi ikke sige nej…

Se mere i videoen nedenfor (på engelsk).

Et ekstra skub i ryggen

Grundlæggende er der tale om en række batterier, der kan indsamle energien fra opbremsninger og dels bruge den hvis cyklisten skal have et lille boost op af bakke eller i modvind, dels benytte den til at drive en række sensorer og målere som også er monteret i hjulet.

Det betyder at man fx kan indsamle data om sin position via GPS,  måle på temperatur, CO2 eller andre gasser mens man kører gennem byen – og så dele alle de mange rare data på nettet når man kommer frem.

Det hele kan i øvrigt styres trådløst via Bluetooth igennem en smartphone på styret.

På kommunale cykler?

Hjulet er lavet så det kan monteres på stort set alle cykler, og forventes sat i produktion i løbet af det næste års tid.

Og udover at private altså forhåbentlig inden alt for længe kan få fingre i teknologien, så leger man i Københavns Kommune også med ideen om fx at lade hjemmehjælpere bruge Copenhagen Wheel-cykler når de bevæger sig rundt i byen.

På den måde får de motion, sparer brændstof og kan samtidig altså hjælpe med at kortlægge byens cykelmiljø.

LINK: Læs mere hos Senseable City Lab på MIT

[blip.tv ?posts_id=4204258&dest=-1]

Pædofilipræster og undervisning – computerspil er ikke bare for sjov

Hør udsendelsen

Computerspil er ikke bare underholdning. De kan bruges til at skabe debat om pædofile præster, kommentere på krigen i Afghanistan, eller som integreret element i undervisning i skolerne.

Idag ser vi på hvordan spil i stadig højere grad bliver accepteret som en kulturel og samfundsmæssig udtryksform på linje med bøger, film, musik og så videre – og på hvordan børn i skolealderen kan lære mere om hele balladen ved også at forsøge at lave deres egne spil.

Vi skal møde spilforsker Mathias Poulsen, og så skal vi på besøg på forrige uges Buster børnefilmfestival, der i år også havde stukket snuden helt ned i de digitale medier, blandt andet altså med en workshop hvor børn kunne lave deres egne små spil i programmet Mission Maker.

Tablets og arvemasse

Efter spiltemaet har vi gadgetnyheder, hvor vi i denne uge beder Nikolaj Sonne lynanmelde en ganske lækker lille Toshiba-netbook, der kører Android-styresystemet, som jo ellers mest er beregnet på mobiltelefoner. Og det fungerer da heller ikke nødvendigvis optimalt på en bærbar med tastatur og mus…

Bagefter er der it-nyheder hvor vi fortsætter lidt i gadgetsporet, fordi RIM – folkene bag de meget populære firma-smartphones – nu også har præsenteret en tablet-computer med 7-tommers berøringsfølsom skærm. En “tablet til jakkesæt” som de kalder den.

Til sidst i programmet kan man møde journalist og forfatter Lone Frank, der i sin nye bog fortæller om hvordan det er at få kortlagt hele sin arvemasse, med mulighed for at se hvad man fx bærer af mutationer, tolerancer for medicin og så videre.

LINKS:
Mathias Poulsens Play Consulting
Spilskole
Mission Maker
CarTown reklamespillet
Molle Industria – Pædofili-præster og meget mere
Lone Franks hjemmeside

Velfærdsteknologi i vækst (Harddisken uge 38 2010)

Hør udsendelsen

800 deltog i konferencen om velfærdsteknologi

Harddisken besøger konferencen AAL Forum i Odense

Robotstøvsugere, robotsæler, sensorer i tæpper og bleer, spiserobotter og plastre med adgang til internettet var bare en lille del af de mange teknolgier, der i sidste uge var flyttet ind i Odense Kongres Center. Her var en stor international konference om velfærdsteknologi med talere og udstillere indenfor et område, der af flere er udråbt til at være et vækstområde, men også et område med en masse interessant teknologi, der kan gøre livet nemmere og bedre for tusindvis af mennesker. Harddisken var på pletten.

Men vi får også tid til at besøge Spilhuset i det indre København, hvor 13 danske computerspilsfirmaer har samlet sig på fem etager, hvorfra de sprøjter successer ud til verdensmarkedet – som fx det ekstremt populære Limbo.

Links:

AAL Forum

Spilhuset

Lyntest: Internet Explorer 9 beta

Microsoft sidder stadig på omkring 60% af browsermarkedet med sin Internet Explorer, selvom Firefox, Chrome, Safari og Opera har snuppet solide andele igennem årene.

Blandt fagfolk har der dog ikke været meget tvivl om, at IE i sine forskellige versioner har været teknologisk og brugermæssigt et godt stykke efter konkurrenterne.

Igår præsenterede Microsoft så den kommende afløser for Internet Explorer 8 – IE9, overraskende nok – som foreløbig er tilgængelig som beta, og spørgsmålet er nu om IE9 for alvor kan tage kampen op med de nye?

“Nyt” design, “nye” funktioner

Blandt fornyelserne finder man fx et totalt redesignet interface, der læner sig truende nært opad den minimalistiske Chrome-browser fra Google, og de indbyggede søgefunktioner i adresselinjen ‘One Box’ – der også har snuppet sin idé fra Firefox’s Awesome Bar og Google’s Omnibar.

Nu er dette kun en ultrahurtigt minitest, og skal således tages med et gran salt, men Microsofts egen søgemaskine Bing fik jeg aldrig til at foreslå søgeresultater når jeg skrev i adresselinjen/søgefeltet, mens Google ingen problemer havde. What gives?

Jeg forsøgte også at skrive denne blogpost i IE9, installeret i Windows 7 i BootCamp på en Mac, men kunne ikke få lov til at skrive i indholdsfeltet. Det er dog svært at sige præcis hvorfra disse fejl stammer, så det er ikke nødvendigvis noget der skal ligge IE9 til last…

Prøv den dog – måske er den noget for dig?

Bortset fra det havde jeg et fint indtryk, både af design og almindelig hurtig brug.

Den er pænt kvik i optrækket, nydelig at se på, og der er flere små funky funktioner der kan gøre hverdagen nemmere – som fx at fastgøre ofte benyttede sites som ikoner i proceslinjen, så de hurtigt kan launches. (Men var Chrome ikke også først med det?)

Hvorom alting er, så kan jeg kun bifalde at Microsoft for alvor begynder at komme med på vognen, for hvis over halvdelen af webbrugerne mere aller mindre pr automatik fortsat vælger Internet Explorer, så kan de jo ligeså godt få noget der virker…

Hos Microsoft kan man læse meget mere om de nye features og performance-forbedringerne, og man kan selvfølgelig også selv downloade betaen og få syn for sagn.

Og så har Engadget lavet en fin – og temmelig meget mere grundig – gennemgang af browseren og de nye funktioner.

Video: Den uhyggelige vagabond robot

The uncanny valley hvor de uhyggelige robotter bor

Hør udsendelse

I 1970 brugte japaneren Masahiro Mori første gang begrebet the uncanny valley i robotforskning.

Hvis en robot ikke ligner et menneske, så er folk trygge ved den, fordi vi kan identificere den som en maskine. Hvis den ligner et menneske fuldstændig, så er vi også trygge.

Men hvis ligheden ikke er der 100 procent. Hvis der er en lille snert af et eller andet ikke-menneskeligt, så bliver vi utrygge. Det er den samme effekt som fx zombier eller vampyrer har i skrækfilm.

Robotforskere prøver at undgå at falde ned i uhyggens dal ved at lave robotter, som ligner søde fantasidyr eller figurer fra en tegnefilm – eller noget som er ekstremts menneskelignende – og det sidste er stadig umuligt og derme den den sikre vej til en tur i uhyggens dal.

Men man kan også komme udenom den uhyggelige dal ved at beskæftge sig med robottens fysiske bevægelse.

Hvis robotten ligner et menneske men bevæger sig som en maskine med abrupte stop og start. Så bliver vi utrygge. Men vis man skaber en organisk bevægelse, der ikke virker maskinagtig, så kan man godt slippe afsted med, at ens robot fx ligner noget fra Muppet Show. Det handler om, at hvad en robot er i stand til – og hvad den ser ud til at være – skal harmonere – hvis den ligner et menneske, men er dum som en dør, så falder du ned i uhyggens dal

To be or not to be
Da jeg var på vej ud fra robotkonferencen på Ars Electronica Festival i Østrig i starten af september, ville jeg købe årets udstillingskatalog i museumsbutikken. Da jeg kom ind i lokalet så jeg en menneskemængde – 20-30 personer stå i rundkreds om en vagabond, der havde en lirekasse i en indkøbsvogn.

Mens jeg stod ved kassen og skulle betale mine bøger, gik han helt op bag mig og begyndte at spille på lirekassen. Han havde slidt tøj og et meget stort sort skæg og langt hår under en hat og et par meget stærke briller. De unger piger bag disken blev helt tydeligt meget utrygge – ja, nærmest bange. Selv følte jeg en vis utryg irritation over fyren, der stod i min nakke, men jeg valgte at ignorere ham – og da han gik væk hørte jeg lyden af en motor og udfra hans stive gang konkluderede jeg, at han måtte være en robot. Men pigen bag disken var på ingen måde overbevist. Hun var skræmt i blikket og var – som hun sagde – ikke sikker på, om det var en robot, der var en del af udstillingen – eller vitterligt en vagabond fra gaden.

Jeg fulgte ham ud på gaden, hvor folks utryghed var synlig. Andre ville fotograferes med ham. “Kan du smile spurgte de” – og han rystede på hovedet. Jeg spurgte om, han kunne spille musik og han rakte sin hånd frem, så jeg kunne lægge en mønt i den. Så kom der gang i lirekassen.

Men vi var stadig i den uhyggelige dal.

Se videoen her:

[blip.tv ?posts_id=4142389&dest=-1]

Video: Asimo – verdens sødeste robot

Hondas Asimo robot kan bære op til to kg, mens han går

Hør udsendelsen

Robotterne flytter ind hos os. Allerede nu har mange danskere fået sig en robotstøvsuger. Og flere demente borgere på danske plejehjem sidder og nusser en japansk robotsæl. Men hvornår går en robot fra at være sød til at være skræmmende? Asimo er verdens mest avancerede humanoide robot. Et resultat af Hondas forskning i robotter gennem næsten 25 år. Men hvorfor det er vigtigt, at en robot skal ligne et menneske uden at ligne os alt for meget? Måske er det fordi vi ikke skal blive bange for den? Måske er det for at den skal kunne indgå så nemt som muligt i vores liv og omgivelser. Et miljø, der er rigtig svært for en robot.

En demo med Asimo er en noget corny oplevelse. Vi står cirka 30 mennesker i et såkaldt deep space i Ars Electronica Center. Et deep space er et rum, hvor der kan projekteres levende billeder og computeranimationer på gulv, loft, sidevægge og bagvæg. Det er en slags multidimensionalt teater. Asimo skal optræde på årets Ars Electronica Festival i Linz i Østrig.

Ind fra højre kommer en lille hvid robot spadserende. Den ligner et ti-års barn i en rumdragt og vinker lystigt til os. Robotten danser lidt breakdance for os og præsenterer sig som Asimo.

Honda er nemlig meget mere end biler og motorcykler. Robotprogrammet startede i 1986 med robotten E0, der bestod af en stor klods af en computer på to vaklende ben. I dag hedder topmodellen Asimo – hvilket er en forkortelse af “advanced step in innovative mobility”. Den bliver betraget som en af verdens mest avancerede humanioide robotter. Humanoid – fordi den ligner et menneske med hoved, hænder, arme og ben. Den kan løbe, gå forlæns, baglæns og op ad trapper. Vende sig i glidende bevægelser uden pauser og holde balancen – selv når den går på ujævne flader eller står på et ben.

Hvorfor ligner Asimo et ti årigt barn?
Asimo debuterede i år 2000. Den version vi møder til Ars Electronica i Linz er fra 2005, når vi taler hardware, men softwaren i Asimo er under løbende opdatering. Hvilket betyder, at den nyeste Asimo med sine sensorer, kameraer, accelloremetre og sit gyroskop er et stykke meget avanceret teknik, der løbende kan processere de data han får i de 25 minutter hans nuværende batteriteknologi tillader, at han fungerer.

Men hvorfor har Honda valgt at lave en robot, der i så høj grad minder én om et ti års barn?

“Hovedårsagen til at Asimo er en humanoid – altså en robot der ligner et menneske, er, at vi vil lave en robot, der kan assistere folks liv,” siger chefingeniør Satoshi Shigemi, der leder holdet bag Asimo.

“Det er vigtigt, at den kan indgå i det miljø, hvor menensker bor. Udfra det perspektiv har Honda lavet en robot med menneskelig anatomi. Hvis den skal være til gavn, så skal den have basalt set samme anatomi som et menneske. Fx skal Asimo være I stand til at gå.”

Løber med 6 km i timen
Ved demonstrationen af Asimo bliver der lagt stor vægt på, at han kan gå, løbe, løbe i rundkreds og sparke til en fodbold. Han kan faktisk løbe med en hastighed af 6 km i timen, hvilket til demoen ser ganske sjovt ud, fordi han går meget langt ned i hofterne, når han løber og på den måde kommer til at minde lidt om den amerikanske komiker Groucho Marx.

Satoshi Shigemi anslår, at Honda stadig mangler 90 procent af de funktioner, der skal gøre Asimo til et fuldt funktionsdygtigt medlem af en menneskefamilie.

“Den store udfordring er at gå – det tog os år at lære ham at gå – men nu går han stabilt. Vi har også lært ham at løbe og at løbe i en cirkel og at gøre det stabilt. Når vi en dag kan kombinere alle hans funktioner, så vil han  være i stand til attilpasse sig til de situationer, han kommer til at opleve i menneskeligt selskab.”

[blip.tv ?posts_id=4142531&dest=-1]


130 centimeter er perfekt højde

Siden Honda viste sin første robot E0 frem i 1986 er der sket store fremskridt. De første robotter kunne kun gå i en lige linie fremad. Men Satoshi Shigemi har brugt meget lang tid på at studere menneskers gang. Han fandt ud af, at vi mennesker faktisk er ude af balance, når vi går. Og det kunne hans robot ikke. Derfor var det et stort gennembrud, da P1 fra 1993 blev i stand til at gå på ujævne flader. I 1996 fulgte P2, der kan gå op og ned af trapper. Og undervejs lærte Hondas robotter også at løfte og skubbe ting. Asimo kan gå og samtidig bære genstande, der vejer op til to kg.

Han løfter ikke på kvinden, der hjælper ham ved demoen – men hans kameraøjne kan genkende hende. Hun er registreret i den lille robots hukommelse, og han reagerer med genkendelse, som en god humanoid skal gøre det. Asimo er i stand til at udskille stemmer fra støj – men hvis stemmer, der ligneer hinanden, taler samtidigt, så er det stadig meget svært på trods af hans indbyggede retningsbestemte mikrofoner, så her kommer kameraøjnene til hjælp.

Satoshi Shigemi siger, at 130 centimeter er den perfekte strørrelse til at operere i et menneskemiljø. Det giver den perfekte balance i bevægelserne og nem adgang til el-kontakter, dørhåndtag og andre ting, som Asimo skal betjene i sin funktion som lille hjælper. 130 centimeter er minimum højden for en humanoid, der skal kunne løse den slags opgaver. Samtidig er det også den perfekte højde for at kunne se et siddende menneske i øjnene.

Asimo er bare en maskine
Etisk Råd i Danmark har rejst debatten om robotter skal have rettigheder. I takt med at de bliver stadig mere intelligente, skal de så betragtes og behandles som dyr eller som mennesker og måske have juridiske rettigheder? Den slags ryster Satoshi Shigemi på hovedet af.

“En humaniod robot er stadig en maskine, siger han. Den skal ikke behandles som et menneske ang rettigheder og pligter. Vi skal være omhyggelige med, hvordan vi bruger denne nye teknologi, så vi skal have regler, retningslinier og manualer for at bruge teknologien på sikker vis. Men vi tror ikke, at robotter skal have rettigheder,” understreger chefingeniøren bag Asimo.