Søgemaskinernes kamp

(Harddisken uge 32 2010) Hør udsendelsen

De higer og søger…på nettet og i store databaser. Med Google først og fremmest, men også med Yahoo, Bing, Baidu og mange andre søgemaskiner og værktøjer.

Men selvom vi idag har vænnet os til en søgemaskine-model som grundlæggende består af at et tekstfelt til at taste nøgleord ind i og så resultater præsenteret som side efter side med links til websites hvor nøgleordene optræder, så er det langt fra sikkert at det er den bedste måde at gøre tingene på.

Algoritmerne bag søgemaskinerne bliver hele tiden tweaket, men måske skal der også mere omgribende forandringer til, hvis vi en dag skal nå det man kunne kalde en søgningens hellige gral, en slags svarmaskine der altid allerede står parat med præcis de informationer du skal bruge, når og hvornår du skal bruge dem.

I denne udsendelse taler vi med folkene bag Microsofts Bing søgemaskine, som på dette marked stadig er en opkomling, men som har masser af gode ideer og projekter – og så med en af brødrene bag vidensmaskinen Wolfram Alpha, der gerne vil give os adgang til alle data i hele verden, stort set.

I udsendelsens sidste halvdel har vi gadget- og it-nyheder:

Nikolaj Sonne fortæller om iPhone 4, der selvfølgelig er vældig omtalt men også har haft en masse problemer med sin antenne – og så vender vi status for de konkurrerende smartphones med Android styresystemet.

I it-nyhederne handler det om net-neutralitet – altså om indholdsleverandører og internetudbydere skal have lov at styre hvilke former for nettrafik der har forrang frem for andre – om sikkerhedsudfordringer for det nye NemID (der har afløst den gamle digitale signatur), og så siger vi farvel til Google’s hypede samarbejdsværktøj, Google Wave.

Medvirkende:

Stefan Weitz, Director of Bing, Microsoft

Peter Maxmin, marketingdirektør, Bing Europe, Microsoft

Conrad Wolfram, direktør, Wolfram.com

Nikolaj Sonne, So ein Ding, DR2

I studiet: Anders Høeg Nissen og Henrik Føhns

LINKS:

BING

BING Travel

WolframAlpha

Netneutralitet – Google og Verizon

IT-Politisk Forening om bagdør i NemID

IT- og Telestyrelsen afviser sikkerhedsproblemer i NemID

Google dropper Wave

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: