Fremtidens søgemaskine er et digitalt orakel

Søgning på nettet er idag nærmest synonymt med Google, men udfordringen med at finde og udnytte de mange milliarder sider på nettet er langt fra løst.

Den hellige søge-gral er at lave et værktøj der ikke bare kan finde ord på hjemmesider, men også kan forstå og vise sammenhængen imellem informationerne og de kæmpestore mængder af data der ligger bag.

Det siger Stefan Weitz, der er direktør for Microsofts søgemaskine Bing:

– Vi skal simpelthen blive bedre til at forvandle de kolossale datamængder til ægte viden for brugerne.

Nettets skjulte data

Microsoft har blandt andet udforsket mulighederne med værktøjet Pivot, der tillader brugerne at se, sortere og manipulere store datamængder på en måde, så de giver meget bedre mening. Ideen er lidt den samme som når man i et regneark vælger at få præsenteret sine data som lagkagdediagrammer eller søjlediagrammer, fordi det er meget nemmere at overskue en endeløse rækker af tal.

– Det er vores bud på hvordan man kan udnytte det vi kalder ‘skjulte data’ og som nutidens søgemaskiner ikke er særligt gode til at finde og bruge, siger Stefan Weitz.

I videodemonstrationerne af programmet viser folkene på Microsoft samlinger af blandt andet baseballspillere, hunde og Wikipediaartikler.

Hver spiller eller hund eller artikel er repræsenteret ved et lille billede eller kartotekskort, og til de kort er så knyttet en masse informationer. For baseballspillerne kan det fx være klub, alder, højde og de bunkevis af statistikker amerikanerne ynder at bruge når det gælder sport.

Det er de informationer Stefan Weitz kalder de skjulte data.

Data på tusind måder

I denne sammenhæng er de dog ikke mere skjulte end at man altså kan bruge dem til at sortere sin samling på en masse forskellige måder – fx efter hvilken klub spillerne er medlem af, hvor gamle de er eller hvor godt de har gjort det i den forgangne sæson.

Pivot betyder en tap eller et punkt som noget kan dreje om, og her er punktet altså den type data man vælger som sortering, og som hele databasens indhold nu bliver orienteret efter.

På skærmen ser man samlingens hundredevis af små kartotekskort blafre rundt mellem de forskellige sorteringer, og fra at være en næsten amorf masse af billeder af baseballspillere i en, stor forvirring, skabes der pludselig orden og sammenhæng – altsammen naturligvis afhængig af hvilke data og informationer der er blevet registreret og efter brugerens ønske.

– Det kræver dog stadig en del forarbejde at skabe en samling, for der skal registreres en masse data, laves kategorier og andre ting “bag ved kulissen”, siger Stefan.

Det digitale orakel

Foreløbig er Pivot en slags beta-projekt som programmører kan lege med og udforske mulighederne, men meningen er at alle i princippet skal kunne lave deres egne samlinger og sortere data på alle mulige måder- og på lidt længere sigt at en søgemaskine som Bing selv skal kunne trawle nettet for data som den selv kan sætte i sammenhæng og præsentere som samlinger, uden menneskelig indblanding.

Og så er vi forhåbentlig lidt tættere på visionen om et digitalt orakel, en digital vidensmaskine, der ikke bare præsenterer os for side efter side med links, men faktisk kan svare på vores spørgsmål.

LINKS:
Bing – Microsofts søgemaskine
Læs mere om Pivot

Advertisements

3 kommentarer to “Fremtidens søgemaskine er et digitalt orakel”

  1. Jack Says:

    Wolframalfa.com burde vidst være nævnt i overstående artikel ; )

  2. Trolle Says:

    Med alle de google nyheder der kommer hele tiden er det dog kun fair, men denne artikkel ligner en ren gang reklame for bing.

    Soegemaskinernes hovedopgaver er:
    At lokke folk til at bruge deres tjaeneste frem for andres.
    At prioritere mellem reklamer og det indhold kunden rent faktisk soegte efter. 95% af indtjaeningen fra et firma som google kommer fra reklamer. Men hvis man viser for mange reklamer, flygter kunderne til et andet sted.
    At lave en god soegemaskine der kan finde hvad folk leder efter.
    At lave gratis ekstra tjaenester der faar folk til at blive ved soegemaskinen, eller kan lokke nye folk til soegemaskinen, pivot, maps, email osv. osv.

  3. Anders Høeg Nissen Says:

    At man har talt med folk fra et bestemt firma kan altid udlægges som reklame – jeg ved bare ikke hvad alternativet skulle være?
    Over tid prøver vi altid at dele sol og vind lige, og få talt med repræsentanter fra så mange firmaer/organisationer/interesser/emnefelter som muligt…

    Hvad angår søgemaskinerne:
    Jeg kan godt se din kyniske pointe – for selvfølgelig handler det i bund og grund om at tjene penge!
    Men derfor kan man vel godt tale om visioner og nye værktøjer? Ellers ville det vel svare til at man ikke kunne anmelde tv-programmer, fordi de alligevel bare er der for at tv-kanalerne kan sælge reklamer… 🙂


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: