Kinect gjorde mig til en lallende tosse

En kort rapport fra Århus, hvor årets NEXT-arrangement løber af stabelen, parallelt med Festugen. Som en del af NEXT demonstrerede Microsoft nemlig igår første gang officielt deres Xbox Kinect i Danmark.

Kinect er kort fortalt et system som gør, at man kan interagere med spillene helt uden fysiske controllere eller keypads – udelukkende ved at bruge kroppen og sin stemme til at styre tingene på skærmen.

Lallende fjols

Og så så man altså mig stå dér, i en tidligere butik i Bruuns Galleri i Århus og hoppe op og ned, vifte med armene, løbe på stedet med høje knæløft og idet hele taget opføre mig som en tosse, til generel moro for de omkringstående.

Ikke at de omkringstående bekymrede mig så meget mens jeg spillede – for selvom de platforms-agtige forhindringsløb ikke nødvendigvis var nogen stor oplevelse, så var de underholdende og ganske medrivende, og krævede fuld koncentration, og ikke mindst fuld koordination af HELE kroppen.

Kampen mod Wii

Kinect er altså Microsofts svar på udfordringen fra Nintendo, der med sin familievenlige og ultrapopulære spillekonsol Wii har lagt sig helt i front i konkurrencen mellem de tre store – Sony, Microsoft og altså Nintendo.

En af de ting, der har gjort Wiien til et hit er dens innovative kontrolsystem, de såkaldte Wiimotes, som jo skal bevæges rundt i luften for at styre spillene.

Sony er ved at svare igen med nye controllere til deres Playstation, de såkaldte Playstation Move, som i virkeligheden er en slags avancerede udgaver af Wiimotes – med større præcision og flere funktioner, men samme princip. (Se video her).

Avanceret teknologi

Microsoft har dog valgt at gå mere ekstremt til værks med det nye spilkoncept Kinect – et ordspil på connect, altså forbinde, og så kinetic, altså noget med bevægelse – og smidt den fysiske kontrolenhed helt ud af stuen.

Istedet sørger en avanceret sensor, som anbringes over eller under skærmen, for at tage billeder, måle på reflektion af infraråde stråler og lytte ud i rummet. (Samme teknologi i øvrigt som den franske stuecomputer QB1, hvor den bla. bruges til at styre musik og billeder – hvad man kan høre om i Harddisken fra 2008).

Samtidig sørger softwaren for hele tiden at regne ud hvor spillernes kroppe befinder sig og hvordan de bevæger sig, ved at udregne en slags skelet-struktur, med lemmer og led – sådan som man kan se på billedet for oven, der altså ikke er fra et spil, men et kig “bag kulissen” på Kinect.

Især til familier og leg

Og det er jo altsammen meget godt, men med forbehold for at jeg altså kun prøvede i sammenlagt 8-10 minutter, og at mine præstationer begrænsede sig til til længdespring, white water rafting og en hop-og-duk-dig-tur på en slags rutchebane, så ved jeg ikke om jeg er overbevist endnu.

Det er sjovt, jovist, og man får rørt sig, hvad der i sig selv er en kæmpe gevinst, både for kroppen og for det sociale element i spillene. Men på trods af den egentlig imponerende teknologi, så var der stadig en del småfejl – tidspunkter hvor der var forsinkelse i spillets reaktion på mine bevægelser, eller situationer hvor den simpelthen ikke kunne “fange” mine arme.

Men først og fremmest tror jeg, at denne type interaktion altså egner sig til sociale sammenhænge og særlige spil. Selvom den konklusion som sagt skal tages med et gran salt – det var ingen ideel opstilling, det var mit forste forsøg, og så videre.

Jeg tror dog at jeg vælger at gribe efter min trofaste controller, næste gang jeg skal skyde aliens eller nazier…

PS. Jeg regner også med idag at skulle prøve en vest, netop til skydespil, som gør at jeg på egen krop føler kuglerne ramme, når jeg løber omkring og udveksler bly med fjenderne… Stay tuned.

Reklamer

Harddisken i slowmotion

OPDATERET – BONUSLINK: RadioLab-podcast om tid og Beethoven i 24-timers slowmo-version

LYT: Velkomst i slowmo

I den forgangne uge var det helt store hit en popsang med teenage-tossen Justin Bieber, som var sænket 800% i hastighed, og derfor lød som en blanding af Sigur Ros og Sonic Youth.

Hør fx både originalen og slowmo-versionen via Gawker. Og Classy har flere eksempler, både nye og gamle!

Idag har Lifehacker så lavet en fin guide til hvordan man kan lave sine egne slowmo-hits ved hjælp af programmet Paul Stretch, som både fås til Windows og Mac.

Hvorfor, spørger du? Fordi man kan, selvfølgelig!

Jeg har fx netop lavet en lille lydfil, hvor sætningen “Goddag, og rigtig hjertelig velkommen til Harddisken” er sænket 33 gange i hastighed. Det kan du høre lige her: Velkommen til HD slow

God fornøjelse!

Kom og vær med! Drupal-softwaren er også et stort fællesskab

Hør udsendelsen

Open source software – og ideen om at opensource-programmerne bliver udviklet, vedligeholdt og bearbejdet af tusinder af frivillige kodere over hele verden – er et emne der kan dele vandene.

Nogen synes at det er tegn på en smuk fællesskabsånd og at de mange hundreder og tusinder af udviklere altid vil kunne gøre det bedre end et enkelt firmas ansatte, andre mener det forvrider konkurrencen og at man risikerer at sidde med et stykke software som er fuldt af fejl som ingen gider rette.

Folkene bag websystemet Drupal hører helt klart til den første kategori. Drupal er open source og stolt af det, og i denne uge samledes hundredevis af Drupal-udviklere og -brugere i Bellacentret i København til efterårets DrupalCon.
Vi har bla. talt med skaberen af Drupal, Dries Buytaert, og en håndfuld andre fra det verdensomspændende fællesskab.

Sted-tjeneste i Facebook og mobil-apps

I nyhederne taler vi især om Facebooks nye lokations-tjeneste, Faces, der som alle andre FB-tjenester kræver at vi har godt styr på vores privatlivs-indstillinger. Vi vender også det (manglende) udbud af tablet-computere, og en dokumentarfilm om såkaldte ‘blodmobiler’, en parallel til konfliktdiamanter fra Afrika.

Efter nyhederne tager vi temperaturen på software og små programmer til mobiltelefoner, de såkaldte apps. De sidste par år har smartphones som især iPhone og Android-mobilerne oplevet en sand syndflod af programmer, og ethvert firma eller medie med respekt for sig selv skal helst tilbyde sine brugere en app.

LINKS:

Drupal
DrupalCon i København
Claus Sølvsteen i Computeworld: Open source er godt!
Anders Hyldahl på sin blog: Open Source er ikke godt!
Dokumentarfilmen om Blod i Mobilen
Facebook-places – Henrik Føhns blogger
Hvor bliver vores tablets af? – Anders Høeg Nissen blogger
Rich Wong fra Accel, der bla. investerer i mobilfirmaer
Mobil marketing hos Golden Gekko
App-tjenester hos Push IO

Weekendkrigerens slagmark

Dries Buytaert opfandt Drupal på sit kollegieværelse

Hør udsendelse (opdateret med manglende afsnit 27.8.2010)

Weekendkrigeren er en mand (eller en kvinde), der i sin fritid gemmer sig i kælderen eller garagen og programmerer den software, der holder så forskellige websites som Det Hvide Hus, Britney Spears, Berlingske Tidende og dagbladet Information i luften på world wide web.

Systemet hedder Drupal og er opfundet af belgieren Dries Buytaert i 1999, da han som studerende sad på sit kollegieværelse og legede med PHP og MySQL. I 2001 gjorde han sit content management system til open source, så alle kan bygge med på det og downloade det til eget brug kvit og frit.

I dag anslår han, at der findes cirka en halv million websites baseret på Drupal, og at der bag hvert site gemmer sig en eller flere brugere. I hele fællesskabet omkring Drupal findes der cirka 650.000 aktive brugere, hvoraf tusindvis bidrager til at udvikle systemet.

Et aktivt arbejdsfællesskab
Over 1.000 af dem var i denne uge samlet i Bella Centret til DrupalCON for at gøre det, de elsker mest – at arbejde på Drupal.

“Det er et aktivt arbejdsfællesskab, når de mødes,” siger redaktionschef for nye medier på dagbaldet Informaiton, Nikolai Thyssen, der har deltaget i flere Drupal konferencer

Han var den første danske avismand, der introducerede Drupal i den danske mediebranche, og han tilføjer, at en Drupal konference er et sted for dedikerede delttagere og ikke som så mange andre konferencer, blot en arbejdsigverbetalt fridag, hvor man kan kan sidde og sms’e med konen på sin iPhone.

Merlin of Chaos
Men hvad sker der, når man forlader den velkendte sælger i jakkesæt og lægger sin virksomheds liv i hænderne på en weekendkriger?

“Man skal lige trække vejret dybt, før man vænner sig til, at den vigtigste mand i ens liv er en arrogant nørd, der kalder sig Merlin of Chaos og har en hjemmeside, han kalder Angry Donuts,” siger Nikolai Thyssen, som dog kun har lovprisninger til overs for Drupal.

Sammen med en række andre medier som Berlingske og britiske The Economist har han stiftet websitet the Open Source Newspaper, hvor man tro mod fællesskabet deler alle sine nye tilføjelser til Drupal med de andre.

Det er nemlig fællesskabet, der bestemmer, hvad der skal leve og dø i Drupal.

“Det er lidt darwinistisk”, griner Dries Buytaert og tilføjer, at de dårlige ideer forbhåbentlig dør af sig selv. Hvis det drejer sig om afgørende ændringer i selve kernen af Drupal, så sidder han dog stadig med det afgørende ord.

Tjen penge på gratis

Men spørgsmålet er, hvordan verdens hurtigst voksende cms, der bliver brugt af det hvide hus, pladeselskaber og medievirksomheder, kan leve på gratis weekend arbejdskraft fra folks kælderrum?

“Faktisk er de fleste ansat i en af de mange virksomheder, der enten udvikler eller laver service på Drupal løsninger, så de får løn for deres arbejde,” siger Dries Buytaert.

Han understreger, at mange af bidragyderne er mennesker, som bruger Drupal enten i deres egen virksomhed eller i en konsulentvirksomhed, hvor de hjælper andre med at bruge Drupal som cms. Så de sidder til dagligt og bruger systemet. Derfor er der interesserede i, at det virker, og at der bliver udviklet nye features. Samtidig har de indflydelse på, hvilke funktioner der bliver udviklet, fordi alt kan deles. I modsætning til hvis virksomheden havde købt en kommerciel pakke af et stort softwareselskab.

Fx har Information nu ansat to mand til at køre deres version af Drupal og hos Berlingske Tidende er der 15-20 beskæftiget med deres version af Drupal, som er en af de største i verden.

“Det virker som en ekstra belønning, at vide at din kode måske både kører hos Det Hvide Hus og Britney Spears,” siger Dries Buytaert. Han tilføjer, at der er to sider af sagen; do well altså tjene penge, og do good altså dele sin ekspertise med fællesskabet.

Dries Buytaert har selv stiftet selskabet Acquia, der har fået omkring 80 millioner kroner i venturekapital. Ifølge Dries skal firmaet hjælpe store virksomheder og organisationer med at komme i gang med Drupal. De tilbyder virksomheder hosting og et abonnement, som giver adgang til support. -Ikke bare til Drupal-kernen, men også til den kode, som virksomhederne selv har udviklet undervejs.

Et support-abonnement begynder ved 350 dollar om året helt om til meget store serviceaftaler med store virksomheder med meget store websites. Så det gamle argument med, at der ikke er nogen at ringe til og bede om hjælp, hvis man installerer open source, holder ikke mere. Der findes også mange andre konsulentvirksomheder, der tilbyder service og vedligeholdelse af det gratis software.

Som Nikolai Thyssen siger: “Drupal er faktisk et af de bedste eksempler på, at nettet virker. Det er et kæmpe åbent arbejdsfællesskab.”

LINKS:

Tablet-computerne – hvor bliver de af?

Konkurrenterne til iPad’en lader vente på sig – og de skal passe på ikke at vente for længe…

Man kan mene meget om Apples iPad, men på godt og ondt har den skabt en ny produktkategori af små, berøringsfølsomme skærme i feltet mellem smartphones og laptops.

Forbrugerne har revet dem ned fra hylderne (sikkert godt hjulpet på vej af mediehypen), men konkurrenterne har været langsomme til at følge efter – og det er vi godt trætte af!

Der er sikkert mange, der tror at sådan en tablet vil kunne udfylde en rolle i hverdagen – som e-læser, sofasurfer, rejse-ledsager og meget mere – og som ikke nødvendigvis vil hoppe med på æblevognen, men hvad skal de købe?

WeTab, Galaxy Tab, alt-mulig-andet-tab

På trods af masser af annonceringer, fremvisninger og anden gejl er det meget småt med reelle tilbud derude. Personligt havde jeg set meget frem til at lege med den tyske WeTab (jeg mødte skaberen i Berlin i forsommeren og skrev om WeTab’en), men den er stadig i et stadie hvor man kun kan skrive sig op til at få noget at vide, når man kan skrive sig op til at forbestille den – og sådan er det gået med de fleste.

Med andre ord: hvis ikke I vil miste markedet fuldstændig og gi’ Apple frit spil, så bliver I den ondelyneme nødt til at få fingeren ud, venner, og ikke bare pirre os med konceptmodeller og andre luftkasteller.

Den nyeste “den-kommer-lige-om-lidt-udfordrer” er fra Samsung. De har netop offentliggjort en teaser-video for den kommende Galaxy Tab, en tablet med 7” skærm, Android 2.2 og andre lækkerier. Tør man tro videoen bliver Galaxy Tab’en præsenteret officielt til IFA-messen i Berlin i næste uge, men hvornår den er til salg melder historien ikke noget om…

UPDATE: Få minutter efter sidste punktum faldt jeg over PCworlds henvisning til Technologizer’s gennemgang af iPad-alternativerne. Hele 32 har de fundet, men kun ganske få er tilgængelige allerede, og de får ikke pæne ord med på vejen. Jeg gentager: få så fingeren ud, venner!

Facebook gør dig mere gennemsigtig

Kontrol er bare så meget forrige århundrede

Facebook Places er en ny tjeneste, der fortæller, hvor du er.

Med FB Places logger du ind, hver gang du besøger en ny restaurant eller butik og fortæller dine FB-venner (eller alle andre), hvor du er. Konceptet er kendt fra den allerede meget populære tjeneste Foursquare, hvor man også bruger sin smartphone til at logge ind og måske anbefale en restaurant eller bar til sine venner. Eller måske en bestemt ting på menuen.

På konferencen SXSW i Austin i Texas tidligere i år var de såkaldte lokationstjenester på alles læber. Tidligere var det Twitter, men i år brugte alle Foursquare, GoWalla, Whrrl eller Yelp. Når man bevægede sig rundt i den meget livlige bymidte om aftenen, så havde man det lidt ligesom stifinderen i en western, når han roder i de ulmende gløder fra bålet, hvor skurken sidst har haft lejr. Ved at følge med på Foursquare kunne man se, hvor festen var. Eneste problem var, at man ofte kom for sent, så de mange hundrede mennesker, der var checket ind på en bar, var allerede redet videre til den næste.

Radical transparency
Det er den succes Facebook Places vil efterligne for Facebooks mere end 500 millioner brugere. Foreløbig virker det dog kun i USA og kun på iPhone.

Men Places passer perfekt ind i stifteren af Facebook Mark Zuckerbergs visioner for Facebooks dominans af nettet. I Facebooks lokaler i Palo Alto taler de om ”radical” eller ”ultimate transparency” – altså den totale gennemsigtighed i dit liv. (Læs om det i bogen: “The Facebook Effect“). For Zuckerberg har det altid drejet sig om, at man har én identitet. Man er den samme person både på arbejde, til privatfesten og på legepladsen med ens børn. Derfor hylder han også den totale gennemsigtighed, fordi han ikke accepterer, at man kan have noget at skjule.

Det kan være en svær kamel at sluge, hvis man synes, at bare lidt privatliv kan være rart. Personligt checker jeg aldrig ind på Foursquare på min bopæl – ikke fordi jeg laver hemmelige ting, men fordi jeg vil bevare illusionen om et privatliv. Jeg har ikke behov for at være konstant ”berømt for 15 mennesker” (eller flere), som internetforskeren David Weinberger beskriver fænomenet med vores konstante updates.

Tilbage til landsbyen
Med Facebook Places er vi på vej tilbage til landsbysamfundet, hvor alle har styr på alle. Nogle mennesker finder den slags betryggende; personligt har jeg altid sat pris på muligheden for og retten til at forblive anonym og drukne i storbyens menneskehav uden mobiltelefon, gps eller overvågningskameraer. For mig er det charmen ved storbyen frem for landsbyens kvælende janteintimitet.

Alligevel bruger jeg Foursquare, og jeg kommer også til bruge Facebook Places – det springende punkt er blot, at jeg vil være i stand til at kontrollere, hvad, hvor og hvornår jeg broadcaster min tilstedeværelse. Og her ser jeg et problem med Facebook Places, fordi der bliver brugt de samme teknikker, som med Facebook Photos. Du kan blive fotograferet eller ”placeret” på et offentligt sted og dernæst tagget af den person, der har opdaget dig. På ”photos” kan du fjerne tagget, men ikke billedet. De samme gør sig gældende på ”places”. Medmindre man har lavet sine privatindstillinger på Facebook, så man IKKE kan blive tagget. Altså udstede et forbud mod, at andre fortæller, hvor man er. Det er der hermed god grund til at checke!

Bundlinien er – du kan udveksle et væld af tips med dine venner og meget nemmere finde et sted at falde i godt selskab. Men du kan også blive så gennemsigtig, at dit eget selv bliver helt væk.

Husk, at det faktisk er en nedfældet menneskeret at have et privatliv. Et hjem, et sted – hvor du bare er dig selv. Alene. Måske nogen skulle fortælle det til ham Zuckerberg…?

Læs også:

Video: Intelligent tøj

Kort reportage fra ISWC09 i Linz. Den årlige konference for wearable computing. Deltagerne showcaser deres opfindelser.

[blip.tv ?posts_id=4040217&dest=-1]