Vær med i kampen for et frit internet

Opdatering: Fristen er forlænget til 9. september – så skriv løs!

Forhandlingerne om ACTA – Anti-Counterfeiting Trade Agreement – kan betyde en stor forskel for hvad vi må og hvad vi ikke må når vi bruger nettet. Og DU kan være med til at gøre en forskel!

ACTA forhandles mellem en lang række nationer, heriblandt USA, EU, Australien, New Zealand, Singapore og Korea. Tidligere har arbejdet mod falsknerier især handlet om fysiske varer, men efter alt at dømme vil de nye ACTA-aftaler i meget høj grad fokusere på digitale kopier og ophavsretskrænkelser – virkelige eller formodede – på nettet.

En afgørende tid

I denne tid er forhandlingerne er på vej ind i en afgørende fase. Desværre foregår forhandlingerne i vid udstrækning for lukkede døre, og det er kun på grund af arbejdsomme graver-journalister som canadiske Michael Geist, at vi ved særlig meget om hvad aftalerne kan komme til at betyde for vores brug af nettet.

I princippet kan man naturligvis sagtens være enig i, at folk som laver musik eller film eller håndtasker selvfølgelig skal have betaling for deres arbejde og beskytte deres rettigheder. Men når vi bevæger os ind i den digitale sfære ser vi desværre ganske ofte, at rettighedshavernes forsøg på at beskytte sig mod fører til overgreb, trusler, overvågning og meget mere.

Det har man fx oplevet med de forhadte “three strikes”-love, hvor teleudbydere kan blive bedt om at lukke for kunders netadgang, hvis disse kunder tre gange bliver beskyldt for at have downloadet ulovligt kopieret materiale – uanset om kunderne så er blevet sigtet og dømt for overtrædelsen eller ej.

Hjælp til i kampen for åbenhed

Frygten er nu, at kommende ACTA-aftaler vil stramme disse regler og måske indføre nye oven i købet. Men ved at skrive til dit EU-parlaments-medlem kan du måske være med til at holde internettet frit og åbent!

EFF – Electronic Frontier Foundation – kæmper for privatliv og digitale rettigheder, og har naturligt nok også kastet sig ind i kampen for større åbenhed og oplysning om de hidtil lukkede ACTA-forhandlinger og -planer.

Netop i disse dage foreslår EFF at man skriver til sit “Member of Parliament” i EU. Frem til 8. juli har medlemmerne nemlig mulighed for at skrive under på en erklæring, som bla. henstiller til ACTA-forhandlerne at overholde gældende lovgivning og beder dem åbne forhandlingerne så alle kan følge med i diskussionen.

Sådan gør du

Hvis du vil være med kan du her finde de danske medlemmer af Europa Parlamentet som endnu ikke har underskrevet – og læse om det franske site La Quadrature du Nets guide til hvordan man skriver til sit Parlaments-medlem.

LINKS:

EFF om ACTA: http://www.eff.org/issues/acta
EFF: Gør noget i EU: https://www.eff.org/action/eu-action-alert-urge-your-mep-take-stand-internet-acta
Erklæringen til ACTA, som medlemmerne kan skrive under på: http://www.laquadrature.net/wiki/Written_declaration_ACTA_12/2010
Dem der mangler at skrive under: http://www.laquadrature.net/wiki/Written_Declaration_12/2010_signatories_list#List_of_the_non-signatories
Michael Geist, der har afsløret en del af ACTA-forhandlingerne: http://www.michaelgeist.ca/index.php?searchword=acta&x=0&y=0&option=com_search&Itemid=

Advertisements

2 kommentarer to “Vær med i kampen for et frit internet”

  1. Tweets that mention Vær med i kampen for et frit internet « Harddisken -- Topsy.com Says:

    […] This post was mentioned on Twitter by Anders Høeg Nissen. Anders Høeg Nissen said: Harddisken blogger: Du kan gøre en forskel – kæmp MOD de lukkede ACTA-forhandlinger og FOR et åbent internet http://bit.ly/aiDTKZ (via EFF). […]

  2. Niels Skovmand Says:

    Der er også en fin underskriftindsamling kørende her hos Free Software Foundation:
    http://www.fsf.org/campaigns/acta/acta-declaration

    Mange bække små….


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: