Sommerremix: Biologisk ingeniørkunst

Hør udsendelsen

Moores lov har i fem årtier beskrevet, hvordan informationsteknologien udvikler sig med stadig stigende hastighed. Vi ser det hver dag, når vores computere og mobiltelefoner bliver både hurtigere, mindre og billigere – hvis man sammenligner med, hvad vores teknologi kunne yde til samme pris for 1,5 år siden. Den samme udvikling ser vi indenfor andre videnskaber, der er blevet afhængig af computerkraft.

Den mest voldsomme vækst ser vi indenfor bioteknologi og bioinformatik, hvilket helt grundlæggende sætter os i stand til at læse og skrive livets kode med computere og lave milliarder af biologiske forsøg hver dag. Indenfor feltet syntetisk biologi kommer vi til at landvindinger, som vi i dag ikke kan forestille os, både på grøn teknologi og medicin indenfor de næste 10 – 20 år.

Også kortlægningen af vores egen arvemasse bevæger sig på den samme kurve som Moores lov, men med højere hastighed end computerchippen. Det vil sige, at prisen for at kortlægge et menneskes komplettet arvemasse falder hurtigere end prisen på computerchips samtidig med at maskinerne der skventerer DNA bliver både billigere og bedre med en hastighed, der indenfor dette årti vil gøre dem til hvermandseje ligesom skrivebords pcen er blevet det.

Computeren har sat hastigheden op på mange felter, men hastigheden er størst indenfor biologisk forskning, hvor det nu er muligt, at kortlægge et menneskes totale arvemassse for et lille beløb og bruge DNA som blæk i en printer, der kan lave organer. Eller skabe kunstigt liv uden forfædre. Harddisken tager pulsen på frontløberne indenfor systembiologi og syntestisk biologi.

LINKS:

Jason Bobe, the Personal Genome Project:

Organovo

Andrew Hessel

Steve Jurvetson


Reklamer

Sommerremix: Gamle aviser, nye nyheder

Hent denne uges Harddisken som podcast her

Kombinationen af finanskrise og nettets ustoppelige kraft har ramt verdens mediehuse hårdt de seneste år. Indtil videre er det især gået ud over aviser og gamle nyhedstjenester, der trues af utallige konkurrenter og nye nyhedstjenester. Forretningsmodellen, hvor man trykker sin journalistik på papir og finansierer gildet med abonnementer og annoncer er ganske enkelt hårdt presset.

Men fra både de store, gamle aviser og fra de nye nyhedstjenester kæmper man imod – nogle steder med beskyttende betalingsmure og sagsanlæg, men heldigvis mange steder også med både opfindsomhed og optimisme.

I dagens tredje sommerremix af Harddisken skal vi bla. på besøg hos udviklingsafdelingen hos en af verdens største og mest toneangivende aviser The New York Times, vi skal tale med den gamle nyhedsjournalist der udfordrer sine tidligere arbejdsgivere og vi skal møde bloggeren der formår at tjene penge nok til at klare sig som selvstændig.

LINKS:

Businessweek

Custom Times

Nick Bilton

Google News

Newser

Feedzilla

Problogger

Sommerremix: Hackerspaces er folkets teknologiværksteder

Hent udsendelse som podcast – Harddisken uge 28 2010

Tænk engang hvis vi kunne gøre teknologi til hver mands eje?

Og jeg mener ikke bare det at eje en computer eller en mobiltelefon. Nej jeg tænker på, at vi alle sammen skal være i stand til at skille vores teknologi ad og få den til at gøre lige nøjagtig det vi har brug – og ikke bare de funktioner, som nogle amerikanske designere og ingeniører har bestemt.

Tænk hvis vi kunne samles i folkeværksteder spredt over hele kloden og dele vores viden om teknologi.

Det var faktisk en drøm, der udsprang fra MIT i Boston for nogle år siden. De ville lave en række Fablabs – fabrikationslaboratorier – over hele verden, hvor helt almindelige mennesker kan mødes og bygge ting. Den drøm bliver langsomt til virkelighed.

Harddisken har i årets besøgt løb besøgt en række hackerspaces, som de kaldes. I dette særlige sommeremix har vi samlet indslag fra hackerspaces i Malmø, København, New York og Menlo Park i Californien for at tage pulsen på denne byg-selv trend.

Links:

Forskningsavdelingen

Labitat

NYCResistor

Techshop

[blip.tv ?posts_id=2560284&dest=-1]

[blip.tv ?posts_id=2567337&dest=-1]

[blip.tv ?posts_id=3572888&dest=-1]

Sommerremix: Mobil på 1000 måder

Hent Harddisken som podcast her

Du kan spille musik med den. Læse bøger på den. Tjekke din email på den. Bruge den til at finde vej til den nærmeste café. Og snart vil du også kunne betale for café au lait’en med den. Mobiltelefonen er en digital schweizerkniv der efterhånden er fuldstændigt uundværlig i hverdagen.

Derfor er det nok heller ikke specielt mystisk at vi mange gange i løbet af det sidste års tid har været forbi mobilerne og de mange ting man kan bruge dem til, også her i Harddisken.

Idag sender vi den første af vores sommerudsendelser, hvor vi har samlet udvalgte indslag ind fra den forgangne sæson – og i denne uge handler det altså om mobiltelefoner – og vi skal bla. høre om software der kan hjælpe i juridiske stridigheder, om korttjenester fra Google og om det danske band Skyphone, der laver musik med både spillekonsoller og iPhones.

LINKS:

Aka-aki

Google mobil-kort

Shoot and Proof

Mobilbetaling hos Barclaycard

Swype

Skyphone

Video: de nye PlayStation Move-controllere


(c) Sony

Nintendo har i de sidste 2-3 år været kongen af dagligstuens sociale spiloplevelser med sin Wii-konsol og de medfølgende trådløse Wiimotes.

På trods af Wii-skader, smadrede fladskærme og meget mere har Nintendo haft publikum med sig, selvom konsollen også plages af halvdårlig grafik og mangelfulde specifikationer.

Dét har nu fået både Microsoft og Sony til at svare igen. På den store spilmesse E3 præsenterede de to giganter deres løsninger, Kinect og Move, som skal gøre henholdsvis Xbox og PlayStation til sociale maskiner, ligesom Wii. (Vi har tidligere skrevet lidt om Microsofts Kinect her).

På besøg hos Sony

Her tirsdag var redaktionens udsendte så til Sony-arrangement hos Nordisk Film, for at se både 3D-tv, 3D-spil og altså det nye Move-system med trådløse, bevægelsesfølsomme controllere.

Der var to demo-spil linet op, et sportsspil med frisbee-golf og så et noget mere børnerettet spil med små minispil – skær frugt i stykker, få en frø til at zappe fluer med tungen, og så videre.

Den umiddelbare reaktion

Det er såmænd ganske sjovt at lege med de enkle spil – i hvert fald hvis man er flere om det. De sociale stue-lege har vist deres værd hos Nintendo, og selvom PS Move føles lidt efterligner-agtigt, så funker formlen jo stadig.

Samtidig er Sonys controllere tilsyneladende noget mere præcise end Wiimoterne, og det åbner muligheder for langt mere avancerede spil, som vi dog ikke så noget til idag. Men vi glæder os til at prøve – ligesom vi også glæder os til at prøve Xbox Kinect en dag…

Foreløbig kan man her opleve elektronista Christiane Vejlø forsøge sig med den nye teknologi.

[blip.tv ?posts_id=3865268&dest=-1]

Vær med i kampen for et frit internet

Opdatering: Fristen er forlænget til 9. september – så skriv løs!

Forhandlingerne om ACTA – Anti-Counterfeiting Trade Agreement – kan betyde en stor forskel for hvad vi må og hvad vi ikke må når vi bruger nettet. Og DU kan være med til at gøre en forskel!

ACTA forhandles mellem en lang række nationer, heriblandt USA, EU, Australien, New Zealand, Singapore og Korea. Tidligere har arbejdet mod falsknerier især handlet om fysiske varer, men efter alt at dømme vil de nye ACTA-aftaler i meget høj grad fokusere på digitale kopier og ophavsretskrænkelser – virkelige eller formodede – på nettet.

En afgørende tid

I denne tid er forhandlingerne er på vej ind i en afgørende fase. Desværre foregår forhandlingerne i vid udstrækning for lukkede døre, og det er kun på grund af arbejdsomme graver-journalister som canadiske Michael Geist, at vi ved særlig meget om hvad aftalerne kan komme til at betyde for vores brug af nettet.

I princippet kan man naturligvis sagtens være enig i, at folk som laver musik eller film eller håndtasker selvfølgelig skal have betaling for deres arbejde og beskytte deres rettigheder. Men når vi bevæger os ind i den digitale sfære ser vi desværre ganske ofte, at rettighedshavernes forsøg på at beskytte sig mod fører til overgreb, trusler, overvågning og meget mere.

Det har man fx oplevet med de forhadte “three strikes”-love, hvor teleudbydere kan blive bedt om at lukke for kunders netadgang, hvis disse kunder tre gange bliver beskyldt for at have downloadet ulovligt kopieret materiale – uanset om kunderne så er blevet sigtet og dømt for overtrædelsen eller ej.

Hjælp til i kampen for åbenhed

Frygten er nu, at kommende ACTA-aftaler vil stramme disse regler og måske indføre nye oven i købet. Men ved at skrive til dit EU-parlaments-medlem kan du måske være med til at holde internettet frit og åbent!

EFF – Electronic Frontier Foundation – kæmper for privatliv og digitale rettigheder, og har naturligt nok også kastet sig ind i kampen for større åbenhed og oplysning om de hidtil lukkede ACTA-forhandlinger og -planer.

Netop i disse dage foreslår EFF at man skriver til sit “Member of Parliament” i EU. Frem til 8. juli har medlemmerne nemlig mulighed for at skrive under på en erklæring, som bla. henstiller til ACTA-forhandlerne at overholde gældende lovgivning og beder dem åbne forhandlingerne så alle kan følge med i diskussionen.

Sådan gør du

Hvis du vil være med kan du her finde de danske medlemmer af Europa Parlamentet som endnu ikke har underskrevet – og læse om det franske site La Quadrature du Nets guide til hvordan man skriver til sit Parlaments-medlem.

LINKS:

EFF om ACTA: http://www.eff.org/issues/acta
EFF: Gør noget i EU: https://www.eff.org/action/eu-action-alert-urge-your-mep-take-stand-internet-acta
Erklæringen til ACTA, som medlemmerne kan skrive under på: http://www.laquadrature.net/wiki/Written_declaration_ACTA_12/2010
Dem der mangler at skrive under: http://www.laquadrature.net/wiki/Written_Declaration_12/2010_signatories_list#List_of_the_non-signatories
Michael Geist, der har afsløret en del af ACTA-forhandlingerne: http://www.michaelgeist.ca/index.php?searchword=acta&x=0&y=0&option=com_search&Itemid=

NemID: ny digital signatur mødes med både glæde og skepsis

Idag, 1. juli, blev den såkaldte NemID gjort tilgængelig for danskerne under festlige forhold i den gamle Kødby i København.

Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen sagde velkommen både til de forsamlede og til den nye signatur, som hun håber kan være med til at sætte gang i digitaliseringen for alvor.

En (forhåbentlig) nemmere løsning

Kort fortalt er NemID en ny udgave af den gamle digitale signatur, med et par væsentlige ændringer. Fokus har været på at gøre signaturen mere brugervenlig, at man kan bruge løsningen både på offentlige tjenester, hos private og i netbankerne, og at man kan benytte den nye NemID på tværs af platforme og i alle de store browsere.

Det sidste hilser vi velkommen her fra redaktionen, hvor vi fx har haft svære problemer med at bruge signaturen på en Mac.

NemID virker dog ikke på mobiltelefoner – endnu. Sikkerheden er simpelthen ikke undersøgt til bunds. Men både It- og Telestyrelsen og DanID håber at det også bliver muligt i løbet af “et overskueligt tidsrum”.

Er sikkerheden god nok?

Den nye løsning adskiller sig også teknologisk fra den gamle, hvor man jo havde både signatur og nøgle liggende på sin egen computer.

I NemID ligger begge dele centralt hos firmaet DanID, mens brugerne så til gengæld er udstyret med et personligt ID, en selvvalgt kode man skal huske, og så et lamineret kort med engangskoder, der så benyttes når man vil logge på.

Et lamineret kort – der skal fornyes når man har brugt de knap 150 engangskoder – virker umiddelbart noget gammeldaws, men DanID lover at man arbejder på noget mere tidssvarende løsninger, så man fx kan bruge en USB-nøgle til at skabe engangskoderne, eller få tilsendt dem på SMS.

(I videoen nedenfor viser kommunikationschef Jette Knudsen fra DanID hvordan det fungerer når man fx vil logge på Skats hjemmeside).

NemID møder også stærk kritik

Der er næppe nogen tvivl om at den gamle digitale signatur trængte til en alvorlig opdatering, men om NemID er den rigtige afløser er bestemt ikke sikkert. I hvert fald ikke hvis man spørger de meget aktive debattører hos Computerworld eller Version2, der sætte store spørgsmålstegn ved både sikkerheden i løsningen og ved de grundlæggende principper i NemID.

Især har Stephan Engberg fra sikkerhedsfirmaet Priway været stærkt kritisk. Stephan Engberg har ved flere tidligere lejligheder talt om privatliv og sikkerhed også her i Harddisken, og han har aldrig været glad for den danske signaturløsning.

Kort fortalt ønsker han – og mange andre – sig en decentral løsning, hvor borgerne selv har fuld kontrol over deres signatur, så de bla. kan bestemme hvem der skal se hvor meget information. Det vil sige at fx netbanker, læger eller skattevæsen ser forskellige versioner af éns signatur, fordi de har forskellige behov for data.

Er man det mindste smule interesseret i hvordan éns personlige data behandles på den mest sikre facon kan vi anbefale at man læser mere her hos Computerworld og i Version2’s interview med Stephan Engberg.

Man kan selvfølgelig også læse mere information om NemID her.

Og så hører vi meget gerne fra Jer i debatten: tror du at NemID er en ligetil løsning som de fleste kan bruge og som opfylder vores behov, eller er det penge og privatliv ud af vinduet? (Redaktionen er så småt gået på sommerferie, men følger jo nok op på signaturen til efteråret).

[blip.tv ?posts_id=3845905&dest=-1]