Harddisken uge 25 2010: Musik & spil: Et perfekt match

Hør udsendelse

Musik er en integreret del af både tv, film og efterhånden også computerspil. Det gælder ikke bare spil som Rock Band og Guitar Hero, hvor musikken jo er en del af selve gameplayet, men også og måske især spil hvor musik er en vigtig del af soundtracket, ligesom i film.

Det kan være musik der er komponeret specielt til spillet, men faktisk bliver spillene også mere og mere brugt til at lave reklame for sange eller musikere, der ser spillene som en marketingplatform på linje med radiokanaler, tv-spots og så videre.

I ugens tema ser vi nærmere på symbiosen mellem spil og musik. Vi skal møde det tysk-engelske firma Track Records der især arbejder med små og ukendte musikere og spil, og vi besøger en af de rigtig store udgivere, EA Games.

Vi skal også høre mere om et aktuelt dansk eksempel – den danske musiker og producer Kenneth Bager har nemlig et nummer med i fodboldspillet 2010 FIFA World Cup, der som navnet antyder giver mulighed for at spille sig igennem hele VM-turneringen, hjemme i stuen.

I ugens program handler nyheder om der verserende sag hvor Google har indsamlet en masse data fra åbne wifi-netværk igennem sine Streetview-biler, og så vender vi lige lanceringen af den nye iPhone 4 og styresystemet iOS4.

Til sidst handler det om det såkaldte TOR-netværk – en række værktøjer som gør det muligt at holde sig anonym når man surfer omkring på nettet, og som bla. bliver brugt af journalister og folk i lande med meget censur.

LINKS:

Track Record

EA Games

Fifa spil

Kenneth Bager

Google sniffede passwords

iPhone OS4

TOR

Reklamer

Webcast om Wikileaks og Island som frihavn for data

I dag (mandag d. 21. juni 2010) kl. 14.30 til 18.00 kan man se en webcast fra konferencen (Self) Censorship: New Challenges for Freedom of Expression in Europe, der finder sted i Bruxelles. På talerlisten finder vi udover kulturredaktør Flemming Rose fra JP og den svenske Muhammedhundetegner Lars Wilks også Julian Assagne fra Wikileaks samt den islandske parlamentartiker Birgitta Jonsdottir.

Sidstnævnte er yderst interessant, fordi hun står bag IMMA (The Icelandic Modern Media Initiative), der et et forslag om at gøre landet til frihavn for whisteblowers og ytringsfrihed.

Som tidligere omtalt i Harddisken vedtog det islandske parlament enstemmigt forslaget d. 16 juni. Forslaget pålægger regeringen at introduce en ny lovgivning for at beskytte og styrke moderne ytringsfrihed, og den frie strøm af information i Island og i resten af verden. Der er fuld regeringsstøtte til initiativet og dets målsætninger.

Total transparens
I en pressemeddelelse udtaler Birgitta Jonsdottir,

“Island bliver det modsatte af et skatteparadis gennem at tilbyde journalister og udgivere den kraftigste beskyttelse af ytringsfriheden og undersøgende journalistik i verden. Et skattely har til formål at gøre alt uigennemsigtig. Vores mål er at gøre alt transparent.”

Forslaget lægger blandt andet op til beskyttelse af internetudbydere, whistleblowers, kilder, kommunikation mellem kilde og journalist og en række andre tiltag, der skal gøre Island til en international frihavn for medier, data, journalister og whistleblowers.

Der indstiftes også en islandsk ”Nobel-pris” for ytringsfrihed.

På grund af kompleksiteten af de nødvendige ændringer i den islandske lovgivning, så er det ikke den endelige lovgivning, der blev vedtaget i sidste uge. Mindst 13 love skal ændres og forbedres i fire ministerier. Ministeriet for

Uddannelse, Videnskab og Kultur får det overordnede ansvar for gennemførelsen af lovene. Det tager formodentlig et år at få på plads.

Det vedtagne forslag er resultatet et internationalt samarbejde mellem aktivister, advokater, politikere og organisationer, herunder the Icelandic Digital Freedoms Society, the Sunshine Press (Wikileaks) and Index on

Censorship. Forslaget blev enstemmigt vedtaget af det islandske parlament. 50 stemmer for, nul mod, et medlem undlod at stemme. Tolv medlemmer af parlamentet var ikke til stede.

Hør interview med Julian Assange fra Wikileaks i Harddisken og se video med ham fra New Media Days: LINK

Forstå Facebook med ny bog

Hør interview

(opdateret) Det handlede om at score, drikke øl og hvem, der var mest hot, da Facebook blev skabt. Grundlæggeren af Facebook – Mark Zuckerberg – og hans studiekammerater på Harvard University var kun interesserede i øl, fisse og hornmusik, da de startede thefacebook.com i 2004. Selv præmiestuderende i USAs sociale elite har sunde interesser og tænkte ikke så meget på milliarder af brugere og tykke bankbøger, kan man læse i den nye bog “The Facebook Effect”.

Den er skrevet af David Kirkpatrick, som er teknologiredaktør på det amerikanske magasin Fortune. Han fortæller den fascinerende historie om et webprojekt, der startede for sjov, og nu seks år efter kæmper med Google om at være internettets mest besøgte sted.

Det er stedet, hvor vi møder vores venner – men det er også stedet, som politiske aktivister verden over bruger til at organisere sig. Fx kan man læse (og høre som lydbog) bogens første kapitel helt gratis. Og det handler om en mand i Columbia, der beslutter sig for at lave en protestbevægelse mod volden og guerillabevægelsen FARC. Takket være Facebook får han 12 millioner mennesker til at deltage i en verdensomspændende demonstration.

Men Facebook vokser også så hurtigt og så meget, at David Kirkpatrick mener, at det er på sin plads at stille spørgsmålstegn ved, om et privat firma skal have så stor indflydelse på og kontrol over vores daglige kommunikation.

David Kirkpatrick ser Facebook, som internettets nye infrastruktur, hvor det er vores sociale kontakter, der definerer vores brug af nettet. Det kan handle om alt fra at holde fest lørdag aften til at vælge en ny præsident. David Kirkpatrick kommer hele skiven rundt i bogen, der kommer helt ind bag facaden på en af verdens hurtigst voksende virksomheder. Der ligger flere års arbejde og interviews bag bogen, som kan købes via Amazon.

David Kirkpatricks blog kan man læse uddrag og anmeldelser. Han besøger også Danmark i november til Journalistforbundets Fagfestival i Odense.

Harddisken indslag om Facebook med David Kirkpatrick, Mark Zuckerberg, Randi Zuckerberg og Sean Parker.

Der er også en film om Facebook (“The Social Network) på vej baseret på en anden bog – “Accidental Billionaires” , der i følge David Kirkpatrick fremstiller Mark Zuckerberg som egoistisk og besat af sex, hvilket han ikke finder i overenstemmelse med virkeligheden. Læs om filmen hos Mashable.

Island bliver frihavn for whistleblowers

Islands parlament har godkendt et forslag om at gøre landet til frihavn for whisteblowers og ytringsfrihed.

Forslaget er opstået via islandske parlamentarikeres arbejde med Wikileaks.org.

Forslaget går ud på at bygge en international frihavne for nye medier og data i  med verdens stærkeste beskyttelse af ytringsfrihed for presse og whistleblowers samt indstifte en “Nobel”-pris for for ytringsfrihed.

Forslaget blev enstemmigt vedtaget af det islandske parlament. 50 stemmer for, nul mod, et medlem undlod at stemme. Tolv medlemmer af parlamentet var ikke til stede.

HARDDISKEN FØLGER OP PÅ HISTORIEN!

Hør interview med Julian Assange fra Wikileaks i Harddisken og se video med ham fra New Media Days: LINK

Genetisk ingeniørkunst

The Singularity University er et ganske særligt sted. Det er tilegnet forskningen i teknologier, der vokser eksponentielt.

På den unge læreanstalt midt i Silicon Valley beskæftiger de sig udelukkende med med teknologier, der udvikler sig med accellererende hastighed ligesom computere udvikler sig efter Moores lov. Den siger som bekendt, at mikroprocessorer – altså de chips der sidder i alle computere – halveres i pris og størrelse, samtidig med at de fordobler deres hastighed hver 18. måned. Denne udvikling – der kan sammenlignes med begrebet “med renters rente” – har holdt stik siden grundlæggeren af Intel, Gordon Moore, formulerede tanken for næsten 45 år siden.

I dag er genetisk forskning dybt afhængig af computere. Dels til at kortlægge vores arvemasse, men også til at udvikle helt nye organismer. Faktisk går udviklingen indenfor visse felter af bioteknologi og bioinformatik meget hurtigere end Moores lov.

Liv i computeren

Et af de mest udfordrende felter er syntetisk biologi.

Syntetisk biologi er den nye version af genetisk ingeniørkunst. I gamle dage rekombinerede elller remixede man DNA fra allerede eksisterende organismer, men med synetisk biologi skaber man helt nye organismer fra bunden.

For en lille måneds tid siden var alverdens nyhedsmedier domineret af den amerikanske videnskabsmand Craig Venter, der havde lavet en bakterie, som har en kunstig arvemasse. Selve koden til arvemassen er skrevet i en computer, før den bliver genskabt i laboratoriet og bliver plantet i en celle og dermed bliver til levende organisme uden forfædre.

Det er nu muligt at forestille sig en verden, hvor nye bakterier (og i sidste ende, nye dyr og planter) er udformet på en computer og kan bestilles på postordre.

Eksponentiel udvikling

En af årsagerne til denne udvikling, er den ekstraordinære stigning i den hastighed, og fald i omkostningerne, af at analysere DNA-sekvenser, der rummer livets naturlige “software”. Det tog førhen år og kostede millioner af kroner at gøre – i dag tager de dage og koster tusindvis af kroner. Det betyder, databaser verden over er fyldt med information om arvemassen på alt fra den mindste virus til det højeste træ.

Disse arvemasser er råmaterialet for syntetisk biologi. For det første giver de en forståelse af, hvordan biologi arbejder helt ned til det atomare niveau. Biologer er med computersoftware i stand til at samle nye konstellationer af gener med en rimelig formodning om, at de vil arbejde på en forudsigelig måde. For det andet bliver databaserne af arvemasse et lager, hvor biologerne kan finde alle de byggeklodser, der kræves for at skabe nye livsformer, som vi ikke har set før.

De laver nye livsformer i computeren

Andrew Hessel står for bioteknologi og bioinformatik på Singularity University.

Han forklarer, at det nu er muligt at programmere de livsformer, man ønsker. Vi kan tage kode fra hvilken som helst art, der har fået sin arvemasse kortlagt og rekombinere den på en ny måde. Man kan på den måde flytte funktionerer fra en art over i en anden organisme – og i sidste ende programmere nye livsformer.

Koden blive redigeret og manipuleret i en computer, hvor man laver en model med software. Den efterligner forskellige typer levende organismer. Når den er færdig kan man teste den i computeren, hvilket vil sige, at man sparer mange lange dage og nætter – ja, år – med petriskåle i laboratoriet.

Næste skridt er, at implementere den rigtige DNA i simple organismer som bakterier og gær.

“Vi kan også arbejde på planter og med menneskeceller”, siger Andrew Hessel, “men de fleste forsøg er med bakterier, fordi de vokser meget hurtigt.”

Der er penge i liv

Man loader den genetiske information ind i en bakterie ligesom et script til en computer. Eller en ny app til din smartphone. En arvemasse er som et operativsystem – og de stykker kode, som Andrew Hessel laver er som et stykke tekstbehandlingssoftware eller et regneark.

I Menlo Park længere nord på i Silicon Valley sidder venture kapitalisten Steve Jurvetson, og han forventer sig meget af syntetisk biologi.

“Udviklingen i at læse og og skrive livets kode går nogle gange hurtigere end udviklingen i computerkraft, fordi den accellererende udvikling indenfor IT flyder over i biologien, der mere og mere ligner informationsvidenskab. Vi forventer os store fremskridt indenfor det felt i løbet af de næste 10-20 år”, siger Steve Jurvetson.

I stedet for at bygge af naturens råvarer kan vi nu designe fra scratch, som om det er et computerprogram eller et stykke poesi, lyder det var venturekapitalisten.

“I dag bygger du dna fra bunden i computeren og du kan måle, hvordan dine eksperimenter performer”, siger han og sammenligner med crash test af fly og biler i computeren, hvor man også måler sig frem til, hvad der virker i stedet for hele tiden af smadre rigtige biler.

“Hvis du sprøger dig selv, hvem er den vigtigste forretningsperson eller den vigtigste teknologivirksomhed om 20? Så kan du ikke sige navnet, for vi kender det ikke. For 20 år siden kendte ingen Google. Deres forretningsområde fandtes overhovedet ikke.”

Steve Jurveston leder efter de unge 20-30 årige i laboratorierne hos Craig Venter og andre, der laver de store gennembrud. Det er deres hjerner han vil investere i.

LINKS:

Singularity University

iGEM SDU

Steve Jurvetson

Harddisken uge 24 2010: Syntetisk biologi

Hør udsendelse

Moores lov har i fem årtier beskrevet, hvordan informationsteknologien udvikler sig med stadig stigende hastighed. Vi ser det hver dag, når vores computere og mobiltelefoner bliver både hurtigere, mindre og billigere – hvis man sammenligner med, hvad vores teknologi kunne yde til samme pris for 1,5 år siden. Den samme udvikling ser vi indenfor andre videnskaber, der er blevet afhængig af computerkraft.

Den mest voldsomme vækst ser vi indenfor bioteknologi og bioinformatik, hvilket helt grundlæggende sætter os i stand til at læse og skrive livets kode med computere og lave milliarder af biologiske forsøg hver dag. Indenfor feltet syntetisk biologi kommer vi til at landvindinger, som vi i dag ikke kan forestille os, både på grøn teknologi og medicin indenfor de næste 10 – 20 år.

I dag skal vi møde en af frontforskerne indenfor syntesisk biologi, en forretningsmand indenfor feltet og de unge danske håb, der skal skabe denne udvikling.

Når vi har overstået den biologiske fremtid, skal vi have ugens nyheder om musiktjenester på nettet og om Wikileaks på Island.

Det kan hurtig blive dyrt, hvis man vil bygge en prototype af en ny mobiltelefon. Men med BugLabs’ modulære system kan man nemt bygge en prototype ved at klikke forskellige moduler fast på en base-computer og tilføje alt fra GPS til kamera.

Det er faktisk næsten ligesom at lege med LEGO.

Man skal dog ikke tage fejl af, at det er et ganske seriøst udviklingsværktøj, som folkene bag håber kan spare tid og penge for folk der gerne vil udvikle alt fra mobiltelefoner over små robotter til sensorteknologi i hjemmenetværk.

LINKS:

Singularity University

iGEM SDU

Steve Jurvetson

Wikileaks

Buglabs

Xbox Kinect: Spil ved at vifte med arme og ben

For et par år siden gav Nintendo med spillekonsollen Wii og de bevægelsesfølsomme Wiimote-controllere spilverdenen et ordentlig los bagi ved at få folk op af sofaen til både sports- og familiespil.

På den kolossale spilmesse E3 i USA har Microsoft netop præsenteret sit bud på en konkurrent til Wii’en: Xbox Kinect.

Bevægelsesstyring med infrarøde stråler

Kinect består basalt set af et videokamera der sættes på fladskærmen og kobles til Xbox spillekonsollen. Udover at kunne se spillerne foran skærmen udsender kameraet også infrarøde stråler, der bruges til at følge spillernes bevægelser.

Det betyder at man kan styre både selve spillet og de omkringliggende menuer ved at gestikulere med arme og ben, hoppe, gå ned i knæ, vifte med hovedet og så videre.

Det er i øvrigt samme teknologi som vi fortalte om sidste år, hvor franskmanden Fréderic Kaplan i Geneve demonstrerede computeren QB1, der også var udstyret med et gestik-interface.

Innovation eller gimmick?

Umiddelbart lyder det ganske sjovt, og da Xbox er noget mere kraftfuld end Wii-konsollen kan der forhåbentlig komme mere avancerede spil med bedre grafik ud af teknologien – men det er samtidig rimelig åbenlyst at bevægelsesstyring er til særlige situationer.

Det er nok langt fra altid man har lyst til at stå foran tv’en og vifte med arme og ben – og jeg kender mange med Wii-konsoller der kun bruger dem sjældent. Og hvor mange af Sony’s EyeToy-kameraer – som grundlæggende tilbyder samme type af spil som Kinect – har DU egentlig set i aktion?

Man må da håbe at man i det mindste kan styre nogle af spillene med tilbagelænede håndbevægelser fra sin plads i sofahjørnet – lige som slackeren i denher video fra Wii’ens fremkomst:

Hos Gizmodo har de en god gennemgang af de basale informationer om Kinect (der i øvrigt tidligere har været kendt under kodenavnet Natal) – incl. lanceringsdato (i November) og de første spil til platformen (især sports og familiespil, selvfølgelig).

Microsoft skriver selvfølgelig også selv om Kinect.