Hold styr på din digitale identitet med en strøm af liv

Vores identitet er idag et kaos af online-fragmenter, fra Twitter-netværket over familien på Facebook til gamer-vennerne på Xbox Live.

Samtidig lever vi i en real-time og lokations-bestemt verden, hvor status-opdateringerne handler om hvad vi laver lige NU, og hvor vi tjekker ind på landkortet med eksakte geografiske koordinater via Foursquare, Latitude og Gowalla.

Dén form for tilværelse skaber en udfordring. For hvordan holder man styr på de mange identiteter og tilstedeværelser?

Det sociale centrum
Én måde at gøre det på er med den personlige samleside. Her præsenterer man et overblik over éns sociale identiteter.

Det kan ske på en blog eller et site man selv vedligeholder, eller det kan ske hos en webtjeneste som fx flavors.me – men der er mange variationer og mange måder at organisere det på. Nogle vælger istedet at stykke sådan en side sammen selv, enten i blogsoftware som WordPress eller i et design de selv programmerer.

Den slags personlige samlesider har naturligvis også fået et fancy web 2.0-navn og kaldes undertiden ‘social hub’, altså et socialt centrum.

For nogle kan det give overblik over alt det man hælder ud i den digitale æter, for andre er det måske mere en slags virtuelt visitkort som man kan linke til fra emails eller give som hurtig adresse til folk der gerne vil vide mere om én.

En strøm af dit liv
En anden måde at organisere sine digitale identiteter på er den såkaldte ‘lifestream’, der typisk er organiseret ligesom en blog, i omvendt kronologisk rækkefølge med det nyeste øverst (eller i en avanceret grafisk tidslinje som hos allofme.com)

Men istedet for “bare” at være blogposts så består livsstrømmen også af billeder, tweets, løbeture, sted-check in, Facebook-opdateringer og alt det andet man laver og deler på de mange webtjenester.

Friendfeed, der sidste år blev købt af Facebook og siden har levet en lidt skjult tilværelse er netop sådan en lifestream-tjeneste, hvor man kan hive dusinvis af andre tjenester ind i sin strøm.

MyLifeBits
Og så er der selvfølgelig også altid nogen der ikke kan stoppe. Den ekstreme udgave af lifestreamprojekterne finder man fx hos Gordon Bell, der er forsker hos Microsoft og manden bag MyLifeBits.

Bell har digitaliseret stort set alt i sit liv, fra kvitteringer og gamle breve til telefonsamtaler og hjemmevideoer. Udfordringen er nu at organisere informationerne, beskrive dem og gøre det muligt at søge i dem, så de også kan bruges i det daglige, som en slags udvidet hukommelse.

Det er dog ikke umiddelbart meningen med MyLifeBits at det skal gøres offentlig tilgængeligt, men måske er det kun et spørgsmå om tid før andre hopper med på vognen, og så kan vi se frem til at blive skyllet væk i veritable databølger, når livs-strømmen vokser til en livs-tsunami…

Har man alligevel fået mod på selv at prøve er der masser af tips og tricks hos Lifestreamblog.

PS. Tak til de mange, som gav feedback på Twitter om egne præferencer og erfaringer!

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: