Kenneth Bager er glad: Fodboldspil sælger min musik

– Det er en del af en større plan, siger Kenneth Bager, house-musikeren med de store briller og endnu større hatte.

Hans sang Fragment Eight bliver brugt i alt fra engelske tv-serier til franske bil-reklamer, og er nu også at finde på lydsiden til fodboldspillet 2010 FIFA World Cup South Africa.

Spillet, der giver mulighed for at gennemføre hele VM-turneringen uafhængigt naturligvis af resultaterne ude i virkeligheden, har 20-25 nøje udvalgte sange på soundtracket – dog kun mens man navigerer i menuerne, ikke under selve kampene.

Et kæmpe publikum

EA Games, der udgiver FIFA-spillene, vurderer selv at det i spillets levetid kan give op til 700 mio (delvise) lytninger på globalt plan. Dét tal er nok rigelig højt sat, men der er ingen tvivl om at det giver masser af opmærksomhed og PR-værdi for en musiker at have et nummer med i et spil.

– Lytterne bliver tæppebombet med musikken, siger Kenneth Bager.

Det er Universal, som udgiver Kenneth Bagers musik, der har stået for kontakten til EA Games, og de er gået benhårdt efter netop spil.

– Det har været vigtigt at satse på FIFA-spillet, fordi det selvfølgelig giver en masse opmærksomhed i forbindelse med VM, siger han.

Symbiose mellem musik og spil

– Musik og spil passer bare godt sammen, siger Barbara Lippe, der er konsulent i firmaet Track Record, der arbejder med at få placeret nye og forholdsvis ukendte musikere i nye computerspil.

Musik og spil har været tæt forbundet i stort set hele videospillets historie. Det begyndte allerede med 70’ernes arkademaskiner, med deres simple kendingsmelodier, ofte monotone og i korte loops – men musikken er fulgt med hele vejen op til nutidens 3D-grafiske eventyr og filmiske produktioner.

Efterhånden som teknologien har udviklet sig og i takt med at der er kommet flere penge og mere opmærksomhed i spilbranchen, så er musikken blevet mere avanceret, mere vellydende og med flere kendte kunstnere på spillenes soundtracks.

God forretning

For dem der spiller kan musik som sagt være en stemningsskaber, en kendingsmelodi, en del af spillet og så videre. Men det er ikke kun for spillernes skyld, at der bliver brugt meget tid på at forsøge at matche spil og musik på den bedste måde.

– Det er ganske enkelt super god reklame for en musiker at få en sang med i et spil, siger Barbara.

Præcis hvor stor effekt det har på bundlinjen er svært at afgøre. Kenneth Bager siger selv at man i hvert fald ikke bliver rig af de penge man får fra spiludviklerne for at bruge en sang i et spil. Men reklameværdien er høj, og kommer der nok opmærksomhed om sangen, kan man jo håbe at spillerne bagefter går ud og køber den.

LINK:
Technology Review: Kan computerspil blive det nye MTV?
Hør Harddisken om computerspil og musik

Reklamer

2 kommentarer to “Kenneth Bager er glad: Fodboldspil sælger min musik”

  1. musik Says:

    sådan er det når man laver musik

  2. idrisstar Says:

    jeg synes det en god idet


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: