Tjen penge med piraten Peter

Flattr er en ny tjeneste der skal hjælpe folk med at tjene penge på nettet. Ideen er helt kort at gøre det nemmere at lave mikrobetalinger for alt fra blogkommentarer over avisartikler til musikvideoer.

Ordet ‘flattr’ er et ordspil på de engelske ord flatter og flatrate, altså smiger og fast betaling.

Piraten Peter

En af folkene bag Flattr hedder Peter Sunde.

Han er måske især kendt for at være en af folkene bag fildelingsnetværket Pirate Bay og alle sagerne om ulovligt kopierede musikfiler, film og software, men nu har han altså fået en ny idé der skal hjælpe folk med både at betale for OG tjene penge på indhold på nettet.

Små betalinger til alle dem man kan lide

Det fungerer egentlig ganske enkelt. Man sætter et fast beløb ind på sin konto, fx 2 eller 10 Euro om måneden, og så kan man ellers klikke løs på Flattr-knapper på de sites man besøger.

Ser man en artikel eller en blogkommentar man kan lide, kan man klikke. Ser man en video eller hører man en sang, kan man klikke. Det er ligesom en ‘synes godt om’ knap – på Facebook, bare med penge bag.

Klikker man på én knap går det fulde beløb til dén ophavsmand, klikker man på 100 knapper får hver af ophavsmændene en hundrededel af beløbet.

Samtidig kan man selvfølgelig også sætte Flattr-knapper på sit eget indhold og forhåbentlig få nogle penge ind på kontoen.

Flattr er ikke løsningen på alt

I princippet kan Flattr bruges af alle, der offentliggør en eller anden form for indhold på nettet, hvad enten det er en online-tjeneste, et stykke software, musik, video, blogs, billeder eller noget helt syvende. Men den ER kun lige blevet lanceret, og man ser ikke mange Flattr-knapper på nettet – endnu.

Det er noget af det spændende, siger Peter Sunde.

– Vi har lavet tjenesten men vi ved jo ikke hvem der vil bruge den og hvordan det vil fungere i praksis.

Til gengæld ved han godt at Flattr ikke bliver den eneste eller den største løsning på nettet for der findes masser af alternativer – Paypal, mulighed for at betale med kreditkort, masser af abonnementsordninger, etc – og det er præcis som dét skal være:

– På nettet er der mange muligheder og forskellige løsninger – så hvis man er interesseret i at tjene penge på indhold skal man prøve dem alle, så de kan supplere hinanden, slutter han.

Harddisken-interview med Peter Sunde fra Flattr

Reklamer

7 kommentarer to “Tjen penge med piraten Peter”

  1. Volc Says:

    Hvor er flattr knappen til denne artikel? Dårlig stil ikke at have den med. Jeg kunne da godt smide en 2 kroner i indsamlings bøssen.

    Noget sjovt er at folk helt sikkert ikke vil have styr på hvem det er de donerer penge til.
    Hvis jeg “syntes godt om” denne artikel, så går pengene jo til dr.dk og ikke til flattr, selvom det er flattr jeg syntes godt om. Det er måske ikke helt nemt at gennemskue.

  2. Anders Høeg Nissen Says:

    Hæ! God pointe, dér! Vi burde selvfølgelig ha’ haft en flattr-knap selv…
    Men som du også siger – og som Peter Sunde siger i indslaget i programmet (som jeg da skal huske at linke til!) – så er det en af de mange uafklarede situationer som han håber der efterhånden vil dukke løsninger op på, når og hvis flere begynder at bruge det.
    Indtil da burde vi måske sætte flattr-knapper på artiklerne, og oprette en Public Service Kaffekasse så længe 🙂

  3. Pete Says:

    Hmm, jeg synes ikke det har noget overhvoedet med mikrobetalinger at gøre. Det ser mere ud til at have med donation at gøre.

    Det giver sig selv at det er indehaveren af den givne hjemmeside der styrer hvor pengene ryger hen, og det er ikke anderledes end med en hver anden form for betaling/donering. Jeg forstår godt det lidt underlige i at man donere penge til en blog/nyhedstjeneste fordi man godt kan lide det de bringer en nyhed om. Men man køber jo også aviser, og betaler dermed til avisen for at de skal bringe nyheder. Pengene fra reklame bannere på blogs/hjemmesider går til indehaverne, og ikke til folkene bag de ting de skriver om.

    Så det er jo ikke noget problem eller noget nyt at dem man støtter, er dem der er gode til at bringe de nyhedder/tjenester/info man gerne vil se.

  4. Anders Høeg Nissen Says:

    @Pete

    Fair point angående mikrobetaling/donationer.

  5. Pete Says:

    Jeg har fået en invite og kigger lidt på det, og jeg tror ikke rigtig på det.

    I hvert fald indtil videre, vil de eneste der sætter penge ind, være folk der gerne selv vil tjene penge ved at sætte en flattr knap på deres hjemmeside. Det kræver nemlig at man selv indsætter mindst 2 euro om måneden.

    Så alle brugere er ude på at tjene penge fra de andre brugere, ved at putte en lille smule ind selv. Det gør det næsten lidt kædebrevsagtigt.

    På dette stadie er der selvfølgelig heller ikke ret mange sider på, og man støder ikke sådan lige tilfældigt på websider med en flattr knap, så man finder dem kun ved at kigge på listen på flattr, og der får dem med flest klik mest opmærksomhed og står øverst på listen, hvilket virker selvforstærkende og derved giver dem endnu flere klik end andre.

    Jeg kan selvfølgelig ikke vide det, men jeg har svært ved at se at folk gider at sætte penge ind, medmindre det er i et forsøg på selv at tjene penge. Jeg har endnu ikke besluttet om jeg vil bruge de minimum 2 euro for at teste det i en måned.

  6. Torben penge glad Says:

    Jeg bliver da helt klart nødtil at prøve det, men jeg tror ikke helt på at det bliver nået stort.
    Glæder mig til at se udviklingen.

  7. Kristian Says:

    Lyder som et godt project, er da helt klart noget der skal kigges nærmere på.

    Der er jo muligheder i alt!


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: