Politiker optimeret til Google

Ellen Trane Nørby har blogget siden 2002

Hør udsendelsen

Hvis man er grøn folketingskandidat i det 21. århundredes informationssamfund, hvad skal man så gøre for at slå igennem i offentligheden?

For Ellen Trane Nørby (Venstre) startede arbejdet i 2004 med, at hun googlede sit eget navn. Hvordan fremstod hun på nettet set gennem Google? Hun ”google-optimerede” sig selv nøjagtig som om, hun var en virksomhed med et brand, der skulle markedsføres på den rigtige måde.

”Jeg havde blogget siden 2002, så jeg var jo til stede på nettet,” fortæller Ellen Trane Nørby, der først var kandidat til EU-parlamentet, og det var sporene af Ellen-i-EU, der skulle slettes til fordel for Ellen-i-Folketinget i Google.

Hun sidder på sit kontor på Christiansborg. På bordet ved siden af hende ligger en spritny iPhone, der er blevet hendes primære kommunikationsmiddel, fordi hun konstant er på farten rent fysisk. Men hun er også konstant til stede på nettet.

Og det kan komme hende til gode. Den britiske netanalytiker Jack Wallington har analyseret den britiske valgkamp, hvor en viral kampagne på YouTube blev en lang plagekampagne for Labours kandidat Gordon Brown. En uheldig bemærkning på tv blev til et langstrakt ekko på nettet. Jack Wallington er overbevist om, at en tilstedeværelse på et socialt netmedie gennem længere tid, ville have hjulpet Gordon Brown til at tackle sin imagekrise bedre.

De andre politikere er utroværdige
Hans vurdering er, at en ung netorienteret politiker som Ellen Trane Nørby er godt rustet til de digitale udfordringer. Hun blogger jævnligt i modsætning til mange af hendes kollegaer i Folketinget, der glemmer alt om deres blog, så snart valgkampen er overstået.

”Det er utroværdigt”, mener Ellen Trane Nørby.

For hende handler det om at holde liv i debatten med vælgerne. Og selvom hun mener, at debatniveauet godt kunne være højere, når hun har brugt lang tid på at skrive en indlæg på bloggen, så holder hun ikke op.

Tværtimod handler det om at komme ud og møde endnu flere vælgere på nettet. Det sker dels på hendes egen blog Ellen-i-Folketinget, men også på en blog hos dagbladet Politiken og på hendes egen Flickr profil, hvor hun lægger fotos af hendes mange ture ud i landet. Og naturligvis på Facebook, der fylder mere og mere i den google-optimerede politikers online-liv.

Det eneste sted, vi ikke finder Ellen Trane Nørby, er på Twitter.

”Jeg har ikke fundet formen endnu. Og jeg gider ikke tweete om vejret,” siger hun.

Men nu bevæbnet med iPhone kan man vel ikke helt udelukke, at der kommer en Ellen-på-Twitter profil med relevant politisk indhold.

Harddisken uge 26, 2010: Politikerne er svage på nettet

Hør udsendelsen

Den tyske forfatter Bertold Brecht sagde om radiomediet, at det ville være rart, hvis lytterne også kunne sende deres meninger tilbage. Han drømte altså om et to- eller flervejs mediesystem allerede i 1926. Det har vi i dag med internettet. Og dermed har vi også potentialet til at forløse det helt store direkte demokrati. Vi kan skabe ét stor forsamlingshus for alle danskere – ja i teorien for hele verden.

Men virker det i praksis? En ny rapport fra FDIM viser, at danskerne ikke gider besøge de politiske partiers websites. Og ved det nyligt overståede valg i Storbritannien fik den siddende premierminister ørerne i maskinen på Youtube i en grad, så han fik meget svært ved at finde sit fodfæste i diskussionen.

Til de positive historier hører, at Twitter gav den bedste prognose for udfaldet af det britiske valg, og at der faktisk findes danske politikere, der forstår at bruge nettet – du kan møde Ellen Trane Nørby fra Venstre her i Harddisken om et kvarters tid. Og de andre emner dækker vi også ind her i programmets første halve time, hvor vi har fokus på politikere på nettet.

Google, Kina og 3D på museum

I vores nyhedsblok taler vi med gadgetsheriffen Nikolaj Sonne er på Roskilde Festivalen for at lave et kæmpe brugergeneret 3D foto, og så har vi nyheder om Google i Kina, Datatilsynet mod Google Apps i Odense og NemID, der kommer på gaden i morgen.

Til sidst i udsendelsen skal vi en tur på Teknisk Museum i Helsingør og kigge på en helt ny 3D udstillingsmontre, hvor dobbeltdækkerfly og luftskibe tilsyneladende flyver frit i luften.
Montren hedder Dreamoc 3D XL og viser en lille animeret video med nogle af højdepunkterne fra flyvningens historie som optakt til udstillingen. Det særlige ved montren er, at billederne ses som en slags svævende tredimensionel, næsten hologram-lignende film midt i montrens tresidede glaspyramide.Indtil nu har teknologien mest været brugt i reklamesammenhæng og i butikker – men nu begynder montrene altså også at snige sig ud i kulturen.

LINKS:
FDIM-rapporten
Ellen Trane Nørbys side
Google i Kina – med link til Hong Kong
NemID
Panoramafoto fra Roskilde med So ein Ding
Danmarks Tekniske Museum
Realfiction 3D-montrer

Video: Fremtidens 3D-museum i en montre

image

UPDATE: Nu med video!

En lille rapport fra sommerlandet:
Skulle vejret blive dårligt eller trænger du bare til en pause fra sand og sol, så tag fx på Danmarks Tekniske Museum.

Her har de for nyligt åbnet en udstilling om flyvningens historie, der åbnes af en lille montre fra det danske firma Realfiction.

Montren lyder navnet Dreamoc 3D XL og viser en tre minutter lang animeret 3D-video med nogle af højdepunkterne fra flyvningens historie.

Og det særlige er at billederne altså ses som en slags svævende tredimensionel, næsten hologram-lignende animation midt i montrens tresidede glaspyramide.

Hør mere om teknologien og udstillingen i Harddisken onsdag – eller se videoen fra museet, hvor souschef Louise Skyggebjerg fortæller om montren og udstillingen og hvorfor de godt kan lide kombinationen af de fysiske genstande og animationerne.

[blip.tv ?posts_id=3838292&dest=-1]

Ny iPhone 4 virker bedst med tape

Apples nye iPhone 4 kom i handlen i dag (ikke i Danmark). Og nettet flyder over med historier om, at telefonen ikke virker, hvis man holder den i venstre hånd og dermed har sin hånd henover det sted, hvor 3G-antennen og WiFi-antennen mødes. Kontakten med huden ødelægger telefonens evne til at sende. Antennen er lagt rundt om telefonen i et helt nyt design.

Men det amerikanske magasin Fast Company har et godt tip. Tag et lille stykke tape og sæt det på det følsomme sted, så huden ikke har direkte kontakt med telefonen. Og VUPTI så virker den igen.

Man kan selvfølgelig også købe et cover til at beskytte telefonen. Men alt i alt virker det som en meget dårlig start for den dims, der skulle være tiden mest coole gadget – nu med tape: Hvor cool er det lige?

Hold styr på din digitale identitet med en strøm af liv

Vores identitet er idag et kaos af online-fragmenter, fra Twitter-netværket over familien på Facebook til gamer-vennerne på Xbox Live.

Samtidig lever vi i en real-time og lokations-bestemt verden, hvor status-opdateringerne handler om hvad vi laver lige NU, og hvor vi tjekker ind på landkortet med eksakte geografiske koordinater via Foursquare, Latitude og Gowalla.

Dén form for tilværelse skaber en udfordring. For hvordan holder man styr på de mange identiteter og tilstedeværelser?

Det sociale centrum
Én måde at gøre det på er med den personlige samleside. Her præsenterer man et overblik over éns sociale identiteter.

Det kan ske på en blog eller et site man selv vedligeholder, eller det kan ske hos en webtjeneste som fx flavors.me – men der er mange variationer og mange måder at organisere det på. Nogle vælger istedet at stykke sådan en side sammen selv, enten i blogsoftware som WordPress eller i et design de selv programmerer.

Den slags personlige samlesider har naturligvis også fået et fancy web 2.0-navn og kaldes undertiden ‘social hub’, altså et socialt centrum.

For nogle kan det give overblik over alt det man hælder ud i den digitale æter, for andre er det måske mere en slags virtuelt visitkort som man kan linke til fra emails eller give som hurtig adresse til folk der gerne vil vide mere om én.

En strøm af dit liv
En anden måde at organisere sine digitale identiteter på er den såkaldte ‘lifestream’, der typisk er organiseret ligesom en blog, i omvendt kronologisk rækkefølge med det nyeste øverst (eller i en avanceret grafisk tidslinje som hos allofme.com)

Men istedet for “bare” at være blogposts så består livsstrømmen også af billeder, tweets, løbeture, sted-check in, Facebook-opdateringer og alt det andet man laver og deler på de mange webtjenester.

Friendfeed, der sidste år blev købt af Facebook og siden har levet en lidt skjult tilværelse er netop sådan en lifestream-tjeneste, hvor man kan hive dusinvis af andre tjenester ind i sin strøm.

MyLifeBits
Og så er der selvfølgelig også altid nogen der ikke kan stoppe. Den ekstreme udgave af lifestreamprojekterne finder man fx hos Gordon Bell, der er forsker hos Microsoft og manden bag MyLifeBits.

Bell har digitaliseret stort set alt i sit liv, fra kvitteringer og gamle breve til telefonsamtaler og hjemmevideoer. Udfordringen er nu at organisere informationerne, beskrive dem og gøre det muligt at søge i dem, så de også kan bruges i det daglige, som en slags udvidet hukommelse.

Det er dog ikke umiddelbart meningen med MyLifeBits at det skal gøres offentlig tilgængeligt, men måske er det kun et spørgsmå om tid før andre hopper med på vognen, og så kan vi se frem til at blive skyllet væk i veritable databølger, når livs-strømmen vokser til en livs-tsunami…

Har man alligevel fået mod på selv at prøve er der masser af tips og tricks hos Lifestreamblog.

PS. Tak til de mange, som gav feedback på Twitter om egne præferencer og erfaringer!

Video: Redaktionen har web-shoppet

Det er længe siden vi har lavet video fra programmet – bla. fordi Nikolaj Sonne fra So ein Ding holder ferie – men her kommer lige et lille pip!

Forleden bestilte vi et lille adapterstik i en tysk webbutik. Der er tale om et t.bone XLR-til-USB-stik som vi skal bruge når vi laver speaks til indslag, fordi vi så kan koble vores egne mikrofoner direkte til computeren og optage i vores redigeringsprogram.

Stikket er på størrelse med en finger, men kom alligevel i en cirka 10 liter stor papkasse, incl. 2½ meter bobleplast – og dét skulle da lige dokumenteres.

[blip.tv ?posts_id=3821038&dest=-1]

Kenneth Bager er glad: Fodboldspil sælger min musik

– Det er en del af en større plan, siger Kenneth Bager, house-musikeren med de store briller og endnu større hatte.

Hans sang Fragment Eight bliver brugt i alt fra engelske tv-serier til franske bil-reklamer, og er nu også at finde på lydsiden til fodboldspillet 2010 FIFA World Cup South Africa.

Spillet, der giver mulighed for at gennemføre hele VM-turneringen uafhængigt naturligvis af resultaterne ude i virkeligheden, har 20-25 nøje udvalgte sange på soundtracket – dog kun mens man navigerer i menuerne, ikke under selve kampene.

Et kæmpe publikum

EA Games, der udgiver FIFA-spillene, vurderer selv at det i spillets levetid kan give op til 700 mio (delvise) lytninger på globalt plan. Dét tal er nok rigelig højt sat, men der er ingen tvivl om at det giver masser af opmærksomhed og PR-værdi for en musiker at have et nummer med i et spil.

– Lytterne bliver tæppebombet med musikken, siger Kenneth Bager.

Det er Universal, som udgiver Kenneth Bagers musik, der har stået for kontakten til EA Games, og de er gået benhårdt efter netop spil.

– Det har været vigtigt at satse på FIFA-spillet, fordi det selvfølgelig giver en masse opmærksomhed i forbindelse med VM, siger han.

Symbiose mellem musik og spil

– Musik og spil passer bare godt sammen, siger Barbara Lippe, der er konsulent i firmaet Track Record, der arbejder med at få placeret nye og forholdsvis ukendte musikere i nye computerspil.

Musik og spil har været tæt forbundet i stort set hele videospillets historie. Det begyndte allerede med 70’ernes arkademaskiner, med deres simple kendingsmelodier, ofte monotone og i korte loops – men musikken er fulgt med hele vejen op til nutidens 3D-grafiske eventyr og filmiske produktioner.

Efterhånden som teknologien har udviklet sig og i takt med at der er kommet flere penge og mere opmærksomhed i spilbranchen, så er musikken blevet mere avanceret, mere vellydende og med flere kendte kunstnere på spillenes soundtracks.

God forretning

For dem der spiller kan musik som sagt være en stemningsskaber, en kendingsmelodi, en del af spillet og så videre. Men det er ikke kun for spillernes skyld, at der bliver brugt meget tid på at forsøge at matche spil og musik på den bedste måde.

– Det er ganske enkelt super god reklame for en musiker at få en sang med i et spil, siger Barbara.

Præcis hvor stor effekt det har på bundlinjen er svært at afgøre. Kenneth Bager siger selv at man i hvert fald ikke bliver rig af de penge man får fra spiludviklerne for at bruge en sang i et spil. Men reklameværdien er høj, og kommer der nok opmærksomhed om sangen, kan man jo håbe at spillerne bagefter går ud og køber den.

LINK:
Technology Review: Kan computerspil blive det nye MTV?
Hør Harddisken om computerspil og musik