Lad os dele vores gener

f715761e0a55478cb805ca4d21b80a04_iStock_0000003214Hør udsendelse

I 2003 fik en den første kortlægning af den menneskelige arvemasse. Vi ved nu, at vi ligner hinanden ganske meget. Men ikke 100%. Derfor har forskerne i de senere år fokuseret meget mere på de steder i vores arvemasse, hvor vi er forskellige. Det er nemlig her, at vi kan lære en masse om, hvorfor nogle bliver rødhårede eller farveblinde – eller hvorfor nogle er mere disponerede for sukkersyge eller alzheimer end andre. Det kræver imidlertid enorme mængder data, som det hidtil har været meget dyrt – både at indsamle og behandle. Men vi ved jo også, at prisen på computere konstant falder samtidig med at computerne bliver hurtigere og hurtigere. Det gælder også for de computere man bruger til genforskning. Det har banet vejen for the personal genome project på Harvard Medical School i Boston, hvor man vil kortlægge arvemassen for 100.000 mennesker, for på den måde at få data nok til at løse nogle af livets største gåder.

Vi taler om en komplet kortlægning af 100.000 mennskers arvemasse, der hver består af 6 milliarder såkaldte basepar – altså bidder af information.  Da den første kortlægning af en total arvemasse efter 10-15 år var fuldført i 2003 havde den kostet ca. tre milliarder dollar. Altså tæt på 30 milliarder danske kroner, hvis man regner med den tids valutakurs.

Gensekventering på tilbud
” Her syv år senere kan vi gøre for ca. 2.000 dollar (ca. 11.000 danske kroner), fortæller Jason Bobe, der er Director of Community på the Personal Genome Project.

”Det et fald på mere end en million gange i pris på under ti år. Det er lig med en udvikling, der langt overgår Moores lov,” siger han.

Maskinerne – der bliver brugt til at kortlægge arvemassen fordobles i regnekraft og halveres i pris hver sjette til niende måned – altså to-tre gange så hurtigt, som computeren på vores skrivebord.

Det betyder, at man forventer at kunne kortlægge et menneskes totale arvemasse for mellem 100 og 1000 dollar – altså 550 til 5500 kr. i løbet af få år.

Kortlægge en million mennesker
I dag har færre end 20 mennesker fået kortlagt deres komplette arvemasse. I 2014 forventer man at have kortlagt arvemassen for en million mennesker.

Resultatet kan blive skræddersyet medicin, bedre diagnoser og behandlinger.

”Vores viden om den enkeltes arvemasse skal kobles sammen med den medicinske historie – højde, vægt, blodtryk og miljømæssige påvirkninger. Og der skal løbende suppleres med prøver af bakterier fra mund, mave osv,” siger Jason Bobe, og spørger sig selv:

Projektet er så stort, at man må trække på eksperter fra hele verden.

”På personal genome project kommer vi til at producere enorme mængder data. Vores forsøgspersoner kommer til at være de mest velanalyserede i verden. Vi har ikke al ekspertisen til at analysere det, så vi vil åbne vores data for verden.”

Næsten 20.000 mennesker har allerede meldt sig til Personal Genome Project. Jason Bobe og hans kollegaer har ikke kapacitet til at tage så mange ind af gangen, så i år nøjes de med et sted mellem 100 og 1000 personer. Men efterhånden som prisen på teknologien falder, tager de flere og flere ind hvert år.

Skræddersyet medicin
”Lige nu er vores viden om den menneskelige arvemasse begrænset. Man har information om cirka 1.500 sygdomme og en række medicinske bieffekter,” siger Jason Bobe.

”Grunden til at vi ikke ved så meget, er at vi først nu er i stand til at analysere de enorme mængder information fra en masse mennesker.”

Med personal genome project er det tanken, at koble data om millioner af mennesker sammen og sammenligne deres DNA for at finde ud af, hvordan de hænger sammen. Pludselig kan vi finde og tilbyde information om sygdomme, som man ikke kunne opdage før. Det betyder, at folk kan tage deres forholdsregler eller gå i tidlig behandling, hvis de er genetisk disponerede for bestemte sygdomme eller lidelser.

Et af de helt afgørende formål med personal genome project er, at bruge den omfattende forskning til skabe vidensbaserede standarder for fortolkningen af resultaterne. Allerede i dag kan man få kortlagt en meget lille del af sin arvemasse for et beskedent beløb, men de virksomheder, der tilbyder den service, fortolker ofte resultatet ganske forskelligt, hvilket naturligvis ikke er tilfredsstillende for patienten – slet ikke hvis der er tale om livstruende sygdomme.

Men hvor lang tid går der, før vi alle sammen har fået kortlagt vores komplette arvemasse?

”Det afhænger naturligvis af, om folk vil deltage,” siger Jason Bobe.

”Den teknologiske mulighed vil være der hurtigt og billigt. Men den sociale del af det er måske mere vanskelig. Er folk interesseret i at blive analyseret og dele infomationen med forskerne og offentligheden for at lave nye opdagelser?  Hvis folk i stedet er bange, modstandere eller uinteresserede, så kommer denne udvikling klart til at gå langsommere.”

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: