Some rights reserved

Michelle Thorne Foto: Joi Ito, CC

Michelle Thorne Foto: Joi Ito, CC

Hør udsendelsen

Internettet har gjort det næsten gnidningsfrit at dele filer med hele verden. De digitale teknologier har gjort det muligt at lave nøjagtige, tabsfri kopier i så godt som uendelige mængder. Samtidig er det også blevet meget nemmere at ændre og manipulere eller bygge oven på kopierne, såsom video, musik eller noget helt tredje.

I nogle tilfælde foregår den slags mod ophavsmændene ønske. Materialet bliver kopieret og videredistribueret ulovligt, hvad enten det er for at tjene penge på det, eller bare fordi man ikke ved bedre.

I andre tilfælde ønsker kunstnerne dog selv at dele deres værker med andre, fordi de vil have opmærksomhed, undersøger nye forretningsmodeller eller bare er interesserede i at sprede deres arbejde.

“Det skaber problemer for almindelig copyrightlovgivning,” siger Michelle Thorne, der er projektleder og europæisk evangelist hos Creative Commons.

Hun hævder, at traditionel copyright-lovgivning ikke har fulgt med den digitale udvikling, fordi de mennesker, der kopierer og remixer og videredistribuerer de digitale kopier, meget hurtigt ender med at bryde loven. Creative Commons er et forsøg på at gøre noget ved problemerne.

Udvidet ophavsret
Creative Commons tilbyder en række licenser, der skal gøre det nemt for ophavsmanden at dele sine værker på en måde, så folk åbent og enkelt får at vide, hvad de har lov til.

Hvis man fx vil remixe et stykke musik eller bruge det som underlægning i en video, eller hvis man vil lægge et billede, man har fundet på nettet, ind på sin blog, så kan det godt være svært, at finde ud af om man må.

For ophavsmanden giver normal ophavsret omvendt heller ikke nogen nem mulighed for at sige, at folk fx gerne må bruge billedet, så længe de ikke ændrer det eller tjener penge på det – men det gør til gengæld Creative Commons.

Det handler nemlig ikke om at frasige sig ophavsretten til et værk – hvad enten det nu er billede, man har snappet med sin mobiltelefon eller en dokumentarfilm i fuld længde – men om at man nuancerer sine rettigheder til værket.

Normalt handler copyright om at reservere alle rettigheder – men Creative Commons handler om at reservere nogle rettigheder, som sloganet lyder.

Der findes pt. seks forskellige licenser under Creative Commons. De seks licenser bruger et eller flere af fire grundlæggende elementer – kreditering, deling, viderebearbejdelse og kommerciel udnyttelse.

“Kernen i licenserne er kreditering,” siger Michelle Thorne.

Er et værk udgivet under en af de seks licenser skal brugerne altid navngive den oprindelige ophavsmand hvis de videresender eller bearbejder værket.

Kommerciel – ikke-kommerciel
Det næste element handler om penge. Man kan jo godt være interesseret i at dele sine billeder eller sin musik samtidig med, at man vil forsøge at tjene penge på det – og så er det mindre godt, hvis andre også forsøger at sælge det samme værk.

Derfor kan man sige, at al udnyttelse af ens værk skal være ikke-kommerciel. Man må altså gerne videredistribuere det eller remixe det – hvis licensen giver ret til det – men ikke forsøge at sælge det.

Det tredje element hedder på engelsk share-alike. Det betyder at ophavsmandens oprindelige licenser også skal gælde alle de efterfølgende værker, der bygger videre på det.

Hvis jeg fx redigerer et foto udgivet under en ikke-kommerciel share-alike-licens, så må ingen af bearbejdningerne af det foto bruges kommercielt.

Del på lige fod
Endelig kan man faktisk også vælge at sige, at det oprindelige værk ikke må bearbejdes eller remixes. Man kan sende det videre og dele det, som licensen ellers giver ret til, men man må altså ikke lave om på det.

Disse fire elementer kan kombineres på forskellig måde, men i praksis har man valgt seks forskellige Creative Commons-licenser, man kan knytte til sit værk – fra den enkle – hvor den oprindelige kunstner bare skal navngives – til de mere restriktive, hvor man fx skal navngive kunstneren, ikke må bruge værket kommercielt og ikke må bearbejde det oprindelige værk.

Folkene bag Creative Commons mener selv, at de med licenserne er med til at tackle udfordringerne ved en verden, hvor digitale kopier og digital bearbejdning gør det muligt at manipulere og sprede værker i hidtil uset grad.

Men samtidig er det også et forsøg på at udfordre og forenkle den eksisterende copyright-lovgivning, som de siger er gammeldags, restriktiv, ufleksibel og alt for kompleks for både kunstnere og brugere.
Advokatkode og maskinkode
Man finder også jagten på en forståelig lovgivning i Creative Commons’ tre lag af information om licenserne.

Den mest enkle er en kort tekst og enkle grafikker – fx et dollartegn med en streg igennem og betegnelsen ikke-kommerciel – samt en kort beskrivelse af vilkårene.

Men det skal også kunne holde i retten – og derfor findes der også en langt mere grundig og nøjagtig kortlægning af betingelserne i den konkrete licens.

Den tredje udgave af licensen er en tekstbid i kode, som kan indsættes i værket (hvis det er digitalt, altså), og som gør, at det fx kan findes af søgemaskiner og identificeres netop som et værk under den konkrete Creative Commons-licens.

De tre niveauer kaldes også den menneske-læsbare, den advokat-læsbare og den maskin-læsbare kode.

Selve ideen bag CC er ikke svær at forstå – og selv licenserne er egentlig ret ligetil, især hvis man sammenligner med de svært forståelige tekstmasser i juridisk kancellistil, man ellers støder på.

Der er da også millioner af værker, som benytter sig af en af de seks licenser.

Fototjenesten Flickr gør det fx ret nemt at give sine digitalbilleder en cc-licens, og man kan også finde tusinder af sange og musikstykker hos tjenesterne Jamendo og Magnatune.

Herhjemme er licenserne også så småt ved at blive taget i brug. Det danske spejderkorps og Tegneseriesiden.dk er bare et par eksempler på at websites og blogs gør deres materiale tilgængeligt under cc-licenser. Også forfatteren og journalisten Dan Larsen har udgivet sine Holger-romaner som Creative Commons.

Men der findes også cc-brugere i en noget tungere liga.

Et af mest brugte eksempler er fra musikkens verden, hvor Trent Reznor – hovedmanden bag bandet Nine Inch Nails – for et par år siden udgav et helt album under CC-licens, efter en længere konflikt med sit gamle pladeselskab.

Musik og arabiske nyheder
Albummet Ghosts I-IV kunne downloades ganske gratis, i høj kvalitet oven i købet, under en CC-licens der tillod videredistribution og viderebearbejdelse i ikke-kommerciel sammenhæng, og med krav om at efterfølgende bearbejdninger skulle licenseres på samme måde.

Nine Inch Nails tjente faktisk masser af penge, selvom de forærede musikken væk. Man tilbød nemlig sine fans, at de udover den gratis download også kunne vælge at betale fra 5 dollars helt op til 300 dollars for forskellige pakker. 5-dollar versionen includerede en 40-siders fotobog i downloaden, man kunne også vælge istedet at købe og få tilsendt en dobbelt-cd og for 300 dollar kunne man erhverve sig en luksus-version på god gammeldags vinyl.

Den arabiske nyhedskanal Al Jazeera lagde forrige år tolv professionelt producerede optagelser fra Gaza ud på nettet under en Creative Commons-licens, så alle interesserede – fra private bloggere til kæmpestore tv-stationer – kunne gøre brug af det i dækningen af konflikten i Israel.

Det var materiale, som meget få andre havde mulighed for selv at optage, men istedet for at sælge videoerne til højstbydende valgte Al Jazeera at gøre dem frit tilgængelige, så længe folk altså huskede at kreditere nyhedskanalen.

Michelle Thorne håber på, at eksempler som disse kan være med til for alvor at gøre også de store organisationer, producenter og kunstnere opmærksomme på mulighederne med de alternative licenser.

Udfordringen for folkene bag Creative Commons er dog nu at overbevise både amatører og de store producenter om at licenserne er en farbar vej – og ganske enkelt få så mange kunstnere og værker som muligt til at bruge dem.

Advertisements

3 kommentarer to “Some rights reserved”

  1. Lars K. Christensen Says:

    Creative Commons er en fin idé – ingen tvivl om det. I praksis er det imidlertid svært at operere med begrebet “ikke-kommercielt”.
    Jeg har selv en del fotos lagt på nettet under en ikke-kommerciel CC licens. For nylig opdagede jeg, at et magasin har brugt et af dem. Magasinet deles gratis ud på cafeer mv., men er financieret af reklamer. Jeg sendte en regning, men magasinet har afvis at betale, med den begrundelse at deres brug var redaktionel og at de i øvrigt ikke er kommercielle, fordi de er gratis.
    Men med den fortolkning står det jo også f.eks. de store gratis-aviser eller de gratis, reklamefinancierede TV-kanaler frit for at bruge CC-licenseret materiale, selv om det er markeret ikke-kommercielt.
    Nu gider man jo ikke bruge masser af tid og advokat-penge på at gå i retten med et krav til få hundrede kroner. Så jeg overvejer at skifte tilbage til en traditionel copyright – så er der ingen tvivl….

  2. Palle Bruselius Says:

    Lars K. har egentlig en meget god sag, hvis han vil forfølge den.
    Jeg arbejder på en lokalavis, der er 100 procent annoncefinansieret. Det er kommerciel virksomhed med andre ord – ganske lige som det magasin han omtaler. Magasinet må jo så finansiere udgivelser via annoncesalg eller muligvis støttekroner.
    Uanset hvad, så duer forklaringen med at billedet blev brugt redaktionelt ikke. Bruger en avis/et magasin et foto, så skal det være aftalt med fotografen herunder også prisen.
    CC-licenser er en glidebane – desværre. Masser af folk respekterer ikke ophavsretten i forvejen, og ved at udhule ophavsretten giver man dem endnu mindre at respektere.

  3. Nyhedsbrev nr. 2, maj 2010 « Nyhedsbrev « Foreningen for Open Source Leverandører i Danmark Says:

    […] Apropos Hardisken, så kan man også – hvis man ikke nåede arrangementet i den virkelige verden – høre et indslag med flere af oplægsholderne fra Creative Commons første danske salon. Hør bl.a. om Creative Commons generelt, om brugen af licenserne i dansk skolesammenhæng og hør om 8 timer lang optagelse af en togtur fra Oslo til Bergen. Læs, lyt og lær på Harddisken […]


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: