Harddisken uge 18 2010: Creative Commons og Ubuntu

Hør udsendelsen

Foto: <a href=Normal ophavsret kæmper for at holde sig oven vande i en tid med tabsfri digitale kopier og massevis af muligheder for at klippe, manipulere og remixe både lyd, billede og video.

Mange mennesker skaber nyt indhold til nettet som fx hjemmelavede YouTube-musikvideoer med udgangspunkt i eksisterende værker. Og ganske ofte betyder det, at de faktisk overtræder ophavsretten, fordi de ikke har lyst eller mulighed for at spørge den oprindelige skaber om lov.

Men det findes en alternativ ophavsretslicens, der bliver brugt i flere og flere sammenhænge fra cd’er og amatørfotos til blogtekster og dokumentarfilm.

Creative Commons har eksisteret i 9 år, og idag er 350 mio. værker udgivet under en af de seks forskellige CC-licenser.

I sidste uge havde den danske afdeling af Creative Commons arrangeret debataften i Købehavn for at fortælle om baggrunden og ikke mindst for at præsentere nogle af de danske og nordiske brugere af licenserne.

Vi skal høre mere om licenserne, om den norske statsradiofonis udgivelse af en knap otte timer lang HD-video af en togtur som CC, og om hvordan folkeskole-elever med nye værktøjer kan lære at bruge musik, billeder og video uden at bryde loven.

Harddisken har talt med Michelle Thorne, Creative Commons;

Peter Leth, LærIT og Marius Arnesen, NRK.

Efter CC-temaet bliver vi i den åbne afdeling, når vi ser nærmere på den nyeste udgave af det såkaldte Ubuntu Linux, der kom i torsdags. Ubuntu er en af de mest populære Linux-udgivelser, og den nyeste version har gjort ekstra meget ud af at være brugervenlig, siger Ubuntu-eksperten Martin Pihl, som man kan møde til sidst i programmet.

LINKS:

Bergensbanen

Creative Commons Danmark

LærIT

Holger bøgerne

Ubuntu

Ubuntu Danmark

Reklamer

3 kommentarer to “Harddisken uge 18 2010: Creative Commons og Ubuntu”

  1. Peter Leth Says:

    Jeg glemte desværre at nævne det bedste eksempel i interviewet i forhold til hvilke konkrete værktøjer eleverne har i skolen. (tid: 20.45..)

    Mit bedste bud på et konkret værktøj er selvfølgelig Skoletube.dk, som vi netop udviklede på baggrund af ønsket om at give eleverne en ren platform – udelukkende for skoleindhold og skoleaktiviteter.

    Skoletube er en gratis videotjeneste a la Youtube, der henvender sig til lærere og elever.

    Her kan elever udgive deres egne produktioner (under den Creative Commons licens de ønsker).

    For ikke at skabe tekniske problemer understøtter Skoletube alle gængse formater (og mobilformater) ligesom den kan håndtere elevernes præsentationer fra Microsoft og OpenOffice. (se kategorien PowerPoint)

    Alle knap 600.000 lærere og elever i Danmark kan logge sig ind med deres Uni-login og skal altså ikke først oprette sig på nogen måde. Derudover kan læreren oprette små lukkede kanaler som han via dette login-system kan knytte elever fra sin klasse til. Dermed har klassen mulighed for at lave små lukkede eksperimentarier og legestuer.

    Der er flere eksempler – men for ikke at det skal ligne reklame, vil jeg nøjes med at reklamere for http://www.creativecommons.dk hvor der også snart vil komme et område for Creative Commons i undervisningen.

  2. Jens Skovgaard Jensen Says:

    Jeg har ventet spændt på at DR lavede en dansk tog-version sammen med DSB Frederikshavn – København, den ville blive mindst lige så flot som den norske.
    (man kunne jo så gøre sig morsom på bekostning af de Danske Stats Baner og Banestyrelsen og sige at incl. forsinkelser bliver turen mindst lige så lang som den norske 😉

  3. Dan Larsen Says:

    Hvis nogen undrer sig over linket til Holger-bøgerne skyldes det, at jeg har offentliggjort dem under Creative Commons licens siden 2007, hvilket gør det muligt at læse og lytte til dem online eller få dem som podcast. Man kan også købe det hele (se menuen på siden) … denne kombination var netop emnet for min del af en god event.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: