Elsk dine data

Hør udsendelsen

Gary Wolf er optaget af data. Han sidder i sit køkkenalrum i sit hus i Berkeley højt oppe på bjerget med glimt til en udsigt over San Francisco Bay med Golden Gate Bridge i det fjerne. Han er journalist på blandt andet Wired Magazine og medstifter af The Quantified Self – en gruppe på cirka 500 mennesker i San Francisco området, der mødes en gang om måneden for at diskutere og sammenligne deres personlige data.

”Du skal elske dine data,” siger han. ”Data er kun interessante, hvis de har mening.”

I gruppen Quantified Self samler de data om sig selv. De følger sig selv eller selftracker, som de kalder det på engelsk. Der findes folk med selftracking projekter over hele verden. Men hvad det for nogle data, vi taler om? Hvad er det for nogle data, vi skal elske?

Kevin Kelly – forfatter og senior maverick på Wired Magazine forklarer:

”Ideen bag the quantified self er, at nye informationsværktøjer giver mennesker mulighed for at kortlægge mange dimensioner af deres liv. Hvad vi spiser, hvor meget vi sover, vores humør, gener, blodtryk etc. Vi kan fange den information og studere den. Det er blot en af mange veje til selvforbedring. Man kan også bruge meditation eller andre ikke målbare veje til at forbedre os selv. Hos quantified self bruger vi numeriske metoder inspireret af videnskaben. Vores metode er målbar modsat fx zen, der ikke kan måles.”

Selvforbedring er det mærkelige hjemmelavede ord, der helt naturligt kommer ud af Kevin Kellys mund. Men hvad er det for nogle forbedringer, han taler om?

”Hovedopgaven i det kommende århundrede bliver at redefinere, hvad det betyder at være menneske? Hvad kan mennesker bruges til? Når vi får bedre og bedre computere, der fx er bedre til at spille skak og køre bil, end vi er – hvad er menneskets rolle så? Vi skal definere os selv som individer og som art. I quantified self bruger selftracking til at finde ud af, hvad vi vil, og hvad vi duer til?

Hvilke data
”Du generer mange slags data i løbet af livet,” siger Gary Wolf.

”Mange mennesker er fx interesseret i helbredsdata, og de helbredsdata du indsamler om dig selv, er meget bedre end lægens,” hævder Gary Wolf.

Det simple eksempel er dit blodtryk. Du går til lægen og får målt dit blodtryk. Det sker to gange, og så er det dit officielle blodtryk. Men dit blodtryk varierer jo meget mere end det. så hvis du selv måler dit blodtryk flere gange om dagen over en lang periode derhjemme – så får du et meget mere retvisende billede af dit blodtryk.

I dag kan vi også følge vores lokationsdata – altså se hvor vi er eller har været, når vi fx går eller løber en tur. Det kan ske med vores mobiltelefon eller vores ur. Vi kan med forskellige typer skridttællere måle vores aktivitetsniveau fx hastighed og distance med Nike+ og en iPod. Vi kan måle vores søvncyklus, fx med vores iPhone. Vi kan også måle vores kognitive performance ved med jævne mellemrum at få stillet 100 simple matematikopgaver på computeren. Så tager man tid på ens opgaveløsning af simple regnestykker som fx 7+5. Man får dem i meget hurtig rækkefølge, så på to minituter har man en score. Ens performance varierer, men når først man har sine data, så kan man eksperimentere. Man kan ændre på sin kost, eller hvor meget man sover. Alt efter hvilke ting man ændrer sit liv, så finder man ud af, hvilke parametre, der gør at man tænker bedre.

Man kan også lave humørmålinger. Gary Wolf kender en mand, der var i dårligt humør hver aften. Han fandt ud af, at det var den halve timeres transport fra arbejdet til hjemmet, der ødelagde hans humør og gjorde ham deprimeret resten af aftenen. Ved at indsamle data om sit liv, fandt han ud af, at den halve times hjemtur var så stresset, at den ødelagde resten af dagen.

Kaffe duer ikke
I mange år har det været almindeligt med tidsstudier i forbindelse med arbejde. Her ligger også en masse værdifulde data.

Masser af mennesker holder øje med, hvor meget tid de bruger på deres arbejde eller på at løse enkelte opgaver. Hvor lang tid bruger de? Hvor tit bliver de distraheret og afbrudt. Den slags er vigtige data, hvis man fakturerer for minutter og timer.

Et medlem af the quantified self havde kvittet kaffen af helbredsmæssige årsager. Men en dag var han gået lidt i stå med sit arbejde og tænkte: Nu ville en kop kaffe gøre godt. Fordi han havde en ide om, at kaffe forbedrede hans produktivitet. Men så tænkte han sig om en ekstra gang. Han havde nemlig sine workflow data både fra tiden som kaffedrikker og tiden efter. Han sammenlignede de to datasæt og fandt ud af, at han faktisk performede bedre efter, at han var holdt op med at drikke kaffe. Han kunne nu tage en beslutning på baggrund af data og ikke bare en mavefornemmelse. Og måtte altså droppe kaffen.

Del dine data
Men en ting er at måle mange ting om os selv. En anden ting er, at dele det hele med andre. Hvorfor gør vi det?

”En af de overraskelser vi har fået over de senere år, er folks glæde ved at dele deres sexliv og deres helbred på nettet,” siger Kevin Kelly.

”Vi har set websider som patientslikeme.com, hvor man deler og sammenligner diagnoser med mere. Vi gør det, fordi der er fordele ved at dele ting. Det gavner det sociale liv.”

Men skal man slet ikke være nervøs ved at dele alt muligt?

”Nej,” siger Kevin Kelly.

”Både dine venner og dine naboer ved jo alt om dig allerede. Det er derfor de hjælper dig. Vi kan ikke forvente, at folk elsker og hjælper os, hvis de ikke ved noget om os. Privathed handler om, at informationsflowet er symmetrisk. Folk skal ikke vide mere om mig, end jeg ved om dem. I dag er det privatlivet asymmetrisk, fordi der er foretagender derude, som ved om os, end vi ved om dem. Vi ved end ikke, hvem de er. Og vi kan ikke rette på den information, de har om os. Vi skal komme den asymmetri i informationsstrømmen til livs og oprette stærkere bånd mellem hinanden.”

Data vil elskes
Spørgsmålet er, om ikke vi drukner i data på langt sigt. I dag har masser af data at holde styr på lige fra vores skat til vores kontooplysninger og alt det vi skal huske på vores arbejde. Hvordan holder vi styr på det hele?

”Nettet bevæger sig fra at være world wide web til at blive world wide database,” siger Kevin Kelly.

”I fremtiden skal vi have meget bedre datalæsefærdigheder. Man kan meget hurtigt samle sig mange flere data end man kan overskue meningen af. Den store udfordring er, hvad der sker med data over lang tid. Man kan sige, at data der bliver gemt, er data som er elsket. I modsætning til papir er digitale medier ikke statiske. Vi skifter teknologisk platform hele tiden, og det betyder, at vi skal flytte og gemme data i nye formater. Kun de data – som folk bryder sig om, har et forhold til eller elsker bliver flyttet med. Derfor bliver det en udfordring at holde data i live over lange tidshorisonter. Hvis vi skal arbejde med data, visualisere dem, finde mening i dem – så har vi brug for nye værktøjer og nye færdigheder.”

LINKS:

The Data Driven Life – artikel af Gary Wolf i New York Times

Video fra quantified self meet-ups

Reklamer

Harddisken uge 21, 2010: Dit liv i tal

Hør udsendelsen

Fortæl historien om dit liv med tal i stedet for ord. Fra vandreture med GPS til vægt og DNA – det hele kan bruges!

Det er budskabet fra gruppen the quantified self – det kvantificerede selv – der med base i San Francisco har bredt sig ud over hele USA.

Hver måned mødes en gruppe mennesker, der forsker i sig selv og diskuterer deres resultater. Harddisken har mødt to af stifterne – Gary Wolf og Kevin Kelly – for at finde ud af, hvorfor det pludselig er blevet interessant at bruge teknologi til at indsamle data om ens hverdagsliv og dele disse data med andre mennesker.

Er privatlivet dødt?

Når vi samler og deler data om vores meget personlige forhold – ja, faktisk også om vores gener – så rejser spørgsmålet om privatlivets fred sig også. Hvor går grænsen? Er der overhovedet nogen grænse for hvad vi kan dele og med hvem? Det kigger vi på blandt andet i forbindelse med Facebook og den nyeste ballade om deres indstillinger for privatliv.

Måske er vi allerede langt forbi det der med privatlivet. Den tyske futurist Christian Heller mener i hvert fald, at vi allerede befinder os i en situation med post-privatliv.

LINKS:
The Quantified Self
NYT-artikel om at registrere sit liv i data og tal
QS-grundlægger Gary Wolf-video: Er selv-trackere narcissister?
Der er masser af programmer og gadgets til at registrere især motion, fx:
Nike Plus
RunKeeper (bla. til iPhone og Android-mobiler)
FitBit
Christian Hellers ‘mind-upload’ på plomlompom.de
Mark Zuckerbergs klumme i Washington Post
Quit Facebook-sitet

Pas på: Fup-program til Facebook-tjek

UPDATE: Jeg fik vist skrevet lidt rodet i farten i morges. Bemærk at projektet ReclaimPrivacy.org så vidt vides er et helt legitimt og hjælpsomt værktøj (en knap man anbringer i bogmærkelinjen på sin browser) – der blot ikke skal forveksles med et program af samme navn, som nogle åbenbart er stødt på, og som angiveligt er en form for spyware…

I udsendelsen onsdag anbefalede vi et lille program, ReclaimPrivacy, der kan tjekke ens Facebook-indstillinger og give et bud på hvor åbne de er. Facebooks indstillinger er notorisk uigennemskuelige, så den slags programmer er en god hjælp.

Imidlertid skriver EPN idag, at ReclaimPrivacy måske ikke selv har rent mel i posen – så pas lige på.

Ny Harddisken-podcast – med bonus

hd_aacpodcastVi kan godt lide podcasts. Der er nu noget herligt over at lytte til radioprogrammer hvor & hvornår man har lyst.

Vi håber også at I kan lide podcasts, og at I også lytter til vores en gang imellem.

Til dem der gør – og måske til dem der synes at de godt kunne funkes lidt op – har vi sammen med DR’s podcast-troldmand Michael netop udgivet første version af det man kunne kalde Harddisken Plus. I skulle tage at prøve den!

Der er tale om en podcast i formatet AAC, som bla. giver mulighed for at vi vedhæfter billeder og links – og ikke mindst at vi kan opdele podcasten i kapitler, så man nemmere kan finde rundt.

Den er beregnet til både iPod/iPhone, Android-mobiler og andre afspillere – men vær lige opmærksom på at den skal opleves i Quicktime hvis du vil afspille den på din computer.

Download den første Harddisken AAC her – og læs mere om DRs AAC-podcasts her.

Harddisken uge 20 2010: Design en sofa, byg en bil, print en lever

rf1Hør udsendelsen

De fleste har efterhånden prøvet at handle på nettet, hvor udvalget ganske ofte er meget større – og billigere – end i de fysiske butikker, der ikke har uendelig lagerplads. Men nettet og de globaliserede markeder giver mange flere muligheder for at revolutionere vores forbrug. Så næste gang du skal købe en sofa eller måske en ny bil er du ikke altså begrænset af udvalget nede hos butikken eller forhandleren – men måske er du heller ikke engang begrænset af udvalget i netbutikken.

For hvis der ikke lige er præcis den lampe, stol eller familiebil du ønsker dig, så kan du sammen med en masse andre med samme behov være med til at designe den, og bestemme at firmaet skal producere den.

Begreber som crowdsourcing, co-creation og open source har været en del af det man kunne kalde informationsproduktion i årevis, men på det seneste er tilsvarende forretningsmodeller også begyndt at springe frem når det gælder fysiske varer og produkter. I denne uge kan man blandt andet høre om møbelfirmaet MyFab og bilfabrikken Local Motors, hvor brugerne er med til at vælge hvilke stole og biler firmaerne skal satse på.

Nyheder om Google-snifferi og sure gamle mænd

I ugens it-nyheder handler det om Googles noget uheldige indsamling af data fra åbne wifi-netværk rundt om i verden, om hvordan Sony vil bruge VM i fodbold til at promovere internet-tv, og hvordan en række tweets om en gammel sur mand nu skal laves til en tv-serie…

Til sidst i udsendelsen fortsætter vi lidt i sporet hvor informationsteknologien møder nye produktionsformer. Vi skal nemlig høre nærmere om en printer, der ikke spytter papir og billeder ud, men kan printer en lever eller organer, lige til at operere ind!

LINKS:
MyFab – møbel- og designbutik
Local Motors – crowdsourcet bilfabrik
Googles egen blog om wifi-snifferiet
Sony Bravia internet-tv til VM
Tjek din Facebook privatlivs-status
Shit My Dad Says – Twitter-konto bliver til bog og tv
Organovo

Din (næsten) egen, personlige møbelfabrik

(c)myfab.com

(c)myfab.com

Hør udsendelsen

Den store vision for det individualiserede forbrugersamfund er, at vi allesammen kan få produceret lige præcis de varer vi ønsker os – fra smykker og tøj til møbler og biler. Helt så langt er vi ikke kommet endnu, selvom de mange webbutikker med deres kolossale udvalg er et godt skridt på vejen.

I de seneste år er der dog begyndt at dukke firmaer op, som lader brugerne være med til at designe og udvælge hvilke produkter der skal produceres og sælges.

Inspiration fra nettet

Begreber som crowdsourcing, co-creation og open source har været en del af det man kunne kalde informationsproduktion i årevis, men på det seneste er tilsvarende forretningsmodeller også begyndt at springe frem når det gælder fysiske varer og produkter.

Et af de mest kendte eksempler på den slags forretning er t-shirtbutikken Threadless. Her har man i årevis kunne indsende designforslag eller stemme på andres designforslag – og på den måde kan man være med til at bestemme hvilke t-shirts der bliver produceret og sat til salg. Bliver ens design udvalgt får man selvfølgelig både et honorar og et gavekort til butikken.

Vi har også herhjemme set et tilsvarende eksempel på brugerskabte design til cykelhjelme.

Crowdsourcet møbeldesign

Men efterhånden dukker der også butikker op, der lader brugerne bestemme mere end bare grafik og farver. En af dem er møbel- og designfirmaet MyFab.

Det foregår sådan her:

MyFab har kontakt til en stor mængde designere, der kommer med bud på nye lamper, sofaer, reoler, spiseborde og så videre.

Møblerne bliver præsenteret på sitet med en anslået pris, og brugerne kan nu gå igang med at stemme på dem de synes er pænest, og som de godt kunne tænke sig at købe.

Når der er nok stemmer på et bestemt produkt går MyFab i afsluttende forhandlinger med fabrikkerne – typisk i Østeuropa og Asien – og i en begrænset periode er det så muligt at købe møblet på MyFabs site. Dem som har stemt på et produkt der bliver sendt til produktion får 10 procents rabat som en slags belønning.

Når bestillingsperioden er udløbet sender MyFab ordren videre til fabrikkerne, på præcis det antal sofaer eller lamper som kunderne har bestilt. Det er altså ren on-demand eller efterspørgsels-produktion.

Så går fabrikkerne igang med at producere og pakke i containere, og 2-3 måneder efter bestillingen kommer pakken med den nye stol eller læselampe så trillende direkte hjem til kunden.

Der er ingen butikker, ingen engros, ingen varehuse, ingen overproduktion, – det er – næsten – direkte kontakt mellem kunder og fabrik. Den eneste mellemmand der er tilbage er Myfab.

(c)myfab.com

(c)myfab.com

Spar penge på dit (næsten) eget design

Jesper Wahrendorf, der er direktør for den tyske afdeling, hævder at det kan betale sig.

– Kunderne kan spare op imod 80 procent af prisen for et tilsvarende produkt i tilsvarende kvalitet i en normal møbelbutik, men det varierer selvfølgelig med produkt og antal bestilte eksemplarer, siger han.

MyFab har som sagt gjort forretning i et par år, og Jesper Wahrendorf at de tjener penge og at det hele tiden går fremad, selvom de næppe skubber traditionelle butikker ud af markedet lige foreløbig.

Til gengæld virker det oplagt, at der fortsat vil være plads til forskellige forretningsmodeller, og at MyFabs bud på en tættere kontakt mellem kunde og fabrik også kan fungere med andre typer af produkter.

På vej mod helt indiviuelle produkter?

For nogle er den ultimative drøm at vi alle sammen kan få lov at bestille produkter der lige præcis og helt nøjagtigt passer til vores behov og ønsker – den ultimative individualisering af forbrugersamfundet.

Men så langt er MyFab ikke parat til at gå.

– Med mindre fabrikkerne undergår en revolution og tillader helt nye produktionsprocesser, så vil den slags stadig være for dyrt, slutter Jesper Wahrendorf.

Lad os dele vores gener

f715761e0a55478cb805ca4d21b80a04_iStock_0000003214Hør udsendelse

I 2003 fik en den første kortlægning af den menneskelige arvemasse. Vi ved nu, at vi ligner hinanden ganske meget. Men ikke 100%. Derfor har forskerne i de senere år fokuseret meget mere på de steder i vores arvemasse, hvor vi er forskellige. Det er nemlig her, at vi kan lære en masse om, hvorfor nogle bliver rødhårede eller farveblinde – eller hvorfor nogle er mere disponerede for sukkersyge eller alzheimer end andre. Det kræver imidlertid enorme mængder data, som det hidtil har været meget dyrt – både at indsamle og behandle. Men vi ved jo også, at prisen på computere konstant falder samtidig med at computerne bliver hurtigere og hurtigere. Det gælder også for de computere man bruger til genforskning. Det har banet vejen for the personal genome project på Harvard Medical School i Boston, hvor man vil kortlægge arvemassen for 100.000 mennesker, for på den måde at få data nok til at løse nogle af livets største gåder.

Vi taler om en komplet kortlægning af 100.000 mennskers arvemasse, der hver består af 6 milliarder såkaldte basepar – altså bidder af information.  Da den første kortlægning af en total arvemasse efter 10-15 år var fuldført i 2003 havde den kostet ca. tre milliarder dollar. Altså tæt på 30 milliarder danske kroner, hvis man regner med den tids valutakurs.

Gensekventering på tilbud
” Her syv år senere kan vi gøre for ca. 2.000 dollar (ca. 11.000 danske kroner), fortæller Jason Bobe, der er Director of Community på the Personal Genome Project.

”Det et fald på mere end en million gange i pris på under ti år. Det er lig med en udvikling, der langt overgår Moores lov,” siger han.

Maskinerne – der bliver brugt til at kortlægge arvemassen fordobles i regnekraft og halveres i pris hver sjette til niende måned – altså to-tre gange så hurtigt, som computeren på vores skrivebord.

Det betyder, at man forventer at kunne kortlægge et menneskes totale arvemasse for mellem 100 og 1000 dollar – altså 550 til 5500 kr. i løbet af få år.

Kortlægge en million mennesker
I dag har færre end 20 mennesker fået kortlagt deres komplette arvemasse. I 2014 forventer man at have kortlagt arvemassen for en million mennesker.

Resultatet kan blive skræddersyet medicin, bedre diagnoser og behandlinger.

”Vores viden om den enkeltes arvemasse skal kobles sammen med den medicinske historie – højde, vægt, blodtryk og miljømæssige påvirkninger. Og der skal løbende suppleres med prøver af bakterier fra mund, mave osv,” siger Jason Bobe, og spørger sig selv:

Projektet er så stort, at man må trække på eksperter fra hele verden.

”På personal genome project kommer vi til at producere enorme mængder data. Vores forsøgspersoner kommer til at være de mest velanalyserede i verden. Vi har ikke al ekspertisen til at analysere det, så vi vil åbne vores data for verden.”

Næsten 20.000 mennesker har allerede meldt sig til Personal Genome Project. Jason Bobe og hans kollegaer har ikke kapacitet til at tage så mange ind af gangen, så i år nøjes de med et sted mellem 100 og 1000 personer. Men efterhånden som prisen på teknologien falder, tager de flere og flere ind hvert år.

Skræddersyet medicin
”Lige nu er vores viden om den menneskelige arvemasse begrænset. Man har information om cirka 1.500 sygdomme og en række medicinske bieffekter,” siger Jason Bobe.

”Grunden til at vi ikke ved så meget, er at vi først nu er i stand til at analysere de enorme mængder information fra en masse mennesker.”

Med personal genome project er det tanken, at koble data om millioner af mennesker sammen og sammenligne deres DNA for at finde ud af, hvordan de hænger sammen. Pludselig kan vi finde og tilbyde information om sygdomme, som man ikke kunne opdage før. Det betyder, at folk kan tage deres forholdsregler eller gå i tidlig behandling, hvis de er genetisk disponerede for bestemte sygdomme eller lidelser.

Et af de helt afgørende formål med personal genome project er, at bruge den omfattende forskning til skabe vidensbaserede standarder for fortolkningen af resultaterne. Allerede i dag kan man få kortlagt en meget lille del af sin arvemasse for et beskedent beløb, men de virksomheder, der tilbyder den service, fortolker ofte resultatet ganske forskelligt, hvilket naturligvis ikke er tilfredsstillende for patienten – slet ikke hvis der er tale om livstruende sygdomme.

Men hvor lang tid går der, før vi alle sammen har fået kortlagt vores komplette arvemasse?

”Det afhænger naturligvis af, om folk vil deltage,” siger Jason Bobe.

”Den teknologiske mulighed vil være der hurtigt og billigt. Men den sociale del af det er måske mere vanskelig. Er folk interesseret i at blive analyseret og dele infomationen med forskerne og offentligheden for at lave nye opdagelser?  Hvis folk i stedet er bange, modstandere eller uinteresserede, så kommer denne udvikling klart til at gå langsommere.”