Kontorpakkernes kamp

p_1600_1200_10A7DDAB-8F43-4C6E-8C00-3349779FB2D5.jpegI Harddisken på onsdag ser vi nærmere på kontorpakkernes kamp.

For nylig annoncerede Berlingske Media – med stor medieinteresse til følge – at de ville skifte fra et Microsoft-miljø med Office og Outlook til Googles Gmail og online-kontorpakke Docs (der som samlet tilbud til firmaer kaldes Google Apps).

I fredags besøgte vi Berlingske i Pilestræde for at høre hvordan det så er gået med skiftet, der de sidste 14 dages tid blandt andet har ført over 3000 mailkonti fra Outlook til Gmail – og fra postkasser på 250 MB til 25 GB!

Pengemaskinen udfordres
Kontorpakker – med tekstbehandling, regneark, præsentationer og så videre – har længe været en pengemaskine for især Microsoft. Selvom gratis alternativer som Open Office har taget små markedsandele så har MS siddet tungt på tronen.
For private har det gratis online-tilbud Google Docs siden 2006 været et populært alternativ, men nu kommer online-løsninger for alvor på banen også i en firmasammenhæng og det kan forrykke magtbalancen betydeligt.

Men hvad betyder skiftet i praksis? Hvilke muligheder får man og hvilke mister man? Hvad sker der med de særlige programmer visse medarbejdere har behov for? Hvordan håndteres support hos Google? Og hvordan føles det at sige farvel til kontrollen med egne data og istedet lægge dem hos et andet firma?

Det er nogle af de spørgsmål vi får svar på, når vi i programmet onsdag besøger Berlingske i Pilestræde.

Stadig flere alternativer
Samtidig er det dog vigtigt at påpege, at selvom MS har været lang tid om at hoppe med på online-vognen, så er der ved at komme gang i tingene. Office 2010 har fokus på online samarbejdsfunktioner, og Office Web Apps er en gratis online kontorpakke, omend dog med noget færre funktioner end den fulde Office-pakke. Begge dele er på vej i løbet af forår/sommer.

Man skal bestemt heller ikke glemme Open Office, open source-pakken der blandt andet bruges i flere kommuner og skoler, og så er der boblere som Apples iWork og online-pakken Zoho.

Kontorpakkernes fremtid
Der er millioner af brugere og milliarder af kroner på spil i kontorpakkernes kamp – men løfter man blikket lidt kan man måske også spørge om de overhovedet har en rolle at spille i den form vi kender dem i fremtiden?

Måske vil vi i langt højere grad vil skrive vores tekster, lave vores beregninger og kommunikere med venner og kolleger i web-miljøer eller værktøjer som Google Wave der ikke minder meget om Word, regneark og Gmail som vi kender det idag?

Advertisements

7 kommentarer to “Kontorpakkernes kamp”

  1. Jacob Johnsen Says:

    Jeg har hjulpet Det Danske Bibelselskab med at tage det samme spring som Berlingske, altså skifte fra MS Office til Google Apps. Og trods et omdømme som et traditionsrigt og historisk selskab, så har modtagelsen været overvejende positiv, og mange har set det positive i de mange nye muligheder.
    Det bliver spændende at høre jeres udsendelse på onsdag!

  2. Laust Kruse Says:

    Ham Divisionschefen fra Microsoft, der gav en hjernedød politikertale om det nye Office2010 kunne jeg godt have undværet… “Det fungerer på tværs af platforme, pc, mobil osv. så du ikke mister noget.”

    JAMEN WOW! Sådan har Google vel kørt siden 2007?

    Jeg synes Harddisken selv skulle teste de forskellige systemer, istedet for at invitere repræsentanter for producenter i studiet til en lang gang reklame-snak.

  3. Henrik Føhns Says:

    Laust – det ville da være fint at teste selv, men selvom vi gerne ville, så er nok lidt af en mundfuld for Harddisken at implementere Google Docs for 3.000 brugere, sådan som Berlingske har gjort. Så giver det mere mening at spørge dem om erfaringerne. Journalistik går jo ikke kun ud på at prøve ting selv. Det handler i høj grad om, at afdække hvad der sker derude i resten af samfundet. Derfor skal vi også spørge Googles største konkurrent, hvad de har tænkt sig at gøre, når en ny spiller æder sig ind på deres guldkalv.
    I øvrigt har vi de sidste to år brugt Google Docs på Harddisken, når vi deler information og afvikler vores program.

  4. Laust Kruse Says:

    Henrik: Fair nok, jeg er med på at sådan en test ville være uoverskuelig. Jeg blev nok også bare ekstra irriteret over Microsoft-mandens måde at glide af på samtlige spørgsmål og forsøg på at vende interviewet til en reklame…

  5. Christian Wahl Says:

    Hende Mette, der bliver interviewet i programmet skulle prøve en “gmail notifier” af en eller anden slags. Fx kan hun prøve Google Talk klienten eller bruge Google Desktop med flere samtidige gmail gadgets sat op til forskellige konti.

  6. Jan Karlsbjerg Says:

    Ja MS-fyren var en sælger, ikke en techie… så nogle af svarene blev derefter.

    Til Microsoft’s “credit”: De har faktisk længe haft flere samarbejds-værktøjer, dokument-deling systemer med versions-styring (vistnok også samtidig redigering af nogle typer dokumenter) og andre fine “nye” features.

    Deres programmer af denne type har bare været rettet udelukkende mod virksomheder og disses interne netværk, afhængig af MS server programmer, osv… for det er styrtende profitabelt for MS. 🙂 Nu er MS så af konkurrence mæssige grunde blevet tvunget til at implementere lignende funktioner “i skyen”, nogle af dem endda gratis. Det synes jeg er en glædelig udvikling: Mere konkurrence, mere innovation.

  7. Benny Christen Grandahl Says:

    Ja, jeg vil ikke bytte min Microsoft Office for Google Apps. Hvorfor? Læs her: http://www.officetips.dk/?p=1942


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: