Robotfar

“I de sidste 50 år har folk har talt om, at robotteknologi ville eksplodere indenfor de næste fem år,” siger Dan Barry med et grin.
“Men det er ikke sket!”
Dan Barry har selv en livslang interesse i robotter, som han har konstrueret siden 2005. Egentlig ville han have startet i 1992, men hans karriere som astronaut kom i vejen. Dan Barry har været med på tre flyvninger med rumfærger og opholdt sig og lavet videnskabelige forsøg på den internationale rumstation. Han har tilbragt 30 dage, 14 timer og 27 minutter i rummet. Sammenlagt på de tre ture har han vandret i rummet i mere end et døgn. I USA er han en astronautlegende, der blandt andet har medvirket i tv-programmet Survivor. Det amerikanske Robinson. Så han er både celebrity og nørd. I dag har han sit eget robotfirma og er Head of Faculty på Singularity University i Mountain View i Californien.
Hund jagtet med robot
Den første rigtige robot, han lavede, skyldtes hans job som astronaut. Han havde rigtig mange rejsedage, hvor han ikke kunne være hjemme hos familien. Derfor lavede han RoboDad  – robotfar – der var en radiokontrolleret robot på hjul med skærm, mikrofon og computer med softwaren NetMeeting, der gjorde det muligt at kommunikere med lyd og video over internettet. Han kunne logge på hvor som helst i verden og styre robotten. Han kunne køre rundt i huset og jage hunden. Han kunne sidde med ved spisebordet, og selvom familien spiste morgenmad i Massachusetts, og han selv spiste aftensmad i Japan – så var de sammen. Dan Barry har også betjent robotter både på rumfærgerne og på den internationale rumstation.
“Størstedelen af de robotter, vi har i dag er special purpose robots. De vil sige, at de er lavet til at løse helt specifikke opgaver. Vi finder dem i bilfabrikker eller på store lagre, hvor de flytter kasser fra a til b.”
Der er altså tale om industrirobotter. Dan Barry er helt sikker på, at vi i fremtiden vil se flere personlige robotter, men de er alt for dyre og ineffetkitve i dag.
Robot deler slik ud til børn
Forskellen på robottyperne er, at industrirobotterne kun kan løse en meget specifik opgave, mens fremtidens hjemmerobotter skal være autonome – altså selvstændige – og være i stand til at løse mange forskellige opgaver. De skal ligne os mennesker mere, og det er her udfordringerne kommer ind.
Dan Barry har selv robotter sit hjem. Fx en der kan tage imod pizzamanden eller dele slik ud til børnene, når de ringer på døren til Halloween.
“Vi har haft nogle skræmte børn, der stak af det første år, men året efter kom der endnu flere børn til vores hus for at se robotten, der deler slik ud,” griner han.
For Dan Barry handler det om at prisen på robotter skal falde og at finde ud af, hvad man kan bruge dem til i hjemmet. Hans robot gør ikke noget, som han ville købe en robt til at gøre.
“Men hvis jeg var handicappet,” siger Dan Barry, “så kunne min robot åbne hoveddøren for mine gæster, eller den kunne ordne bøgerne i min reol. Ikke store opgaver for dig og mig, men en enorm hjælp for en handikappet person.”
Vandretur i rummet gav ide
Dan Barry fik faktisk ideen til at lave hjælperobotter til fysisk svage mennesker efter, at han var kommet hjem fra en af sine lange ture i rummet. Når man tilbringer lang tid i vægtløs tilstand, så bliver ens muskler slappe. Dan Barry er en mand i god fysisk form, men da han kom hjem og sad i sin lænestol efter et langt ophold på den internationale rumstation, så opdagede han, at han kun med stort besvær kunne rejse sig fra lænestolen, fordi han var for svag. Og eftersom han allerede havde opfundet Robodad – så var der jo ikke lang vej til at udvikle nogle mere avancerede hjælperobotter. Lige nu arbejder han på en robotrullestol.
Dan Barry vurderer, at vi vil møde de autonome robotter, der kan løse mange forskellige opgaver, på rehabiliteringshjem og hos folk med handikap i fremtiden.
Fjernebetjene med tale
Dan Barrys  kone kalder hans robotter for rullende kaffeborde. De er 40 centimeter i diameter og 90 centimeter høje og flade i toppen. Robotterne åbner døre via trådløs kommunikation. De er ikke særligt smukke med ledninger over det hele, men de er gode til test for at finde ud af hvad og hvordan en robot kan fungere i et levende miljø udenfor laboratoriets beskyttende vægge.
Men hvordan var det nu? Hvorfor er der gået 60 år uden at vi har fundet ud af at styre vores robotter? Hvorfor er det så svært for robotterne at flytte ind hos os?
“Problemet er at fjenbetjene dem,” siger Dan Barry.
“Man kan talekontrollere dem, men hvordan styrer man en robot på tværs af et støjfyldt rum? Kan man bare råbe til den? Nej, for at genkende en stemmer med mange forskellige dialiekter og accenter er svært. At genkende og høre en enkelt stemme i et meget støjende rum er også meget svært. Derfor kommer vi formodentlig til at kommunikere med robotter via tegnsprog. De er nemlig ikke nær så svære at observere, som at finde en stemme. Tegnsprog kan bruges over større afstande og mens man har en samtale med et andet menneske,” siger Dan Barry.
Robot finder døråbning
En anden stor udfordring er, at få en robot igennem en døråbning, der er en 67,5 centimer bred – det er standarden for dørbredder. Hvis en robot er en halv meter bred – så har vi knap ni centimeter på hver side af den. Det giver ifølge Dan Barry cirka 2,5 centimer at navigere på. De eneste sensorer, der kan klare den opgave i dag, koster mellem 2.000 og 5.000 dollar – altså mellem 10.000 og 25.000 kr. Og man skal bruge to på hver robot. Men lige nu er der en serie chips på vej på markedet, som kan håndtere 3D opfattelse af verden i meget høj kvalitet. De kan give robotten i mere menneskelige opfattelse af verden  og dens former. Og det koster kun 25 dollar stk. Altså cirka 125 kr.
Dan Barry er overbevist om, at disse nye billigere teknologier til tegngenkendelse og de nye billige sensorer i løbet af de næste et-to år vil løse de mest fundamentale problemer, der  har holdt robotudvikling tilbage de sidste 50 år.
“Besøg mig igen om et par år. Så ved vi om jeg fik ret,” griner han .
Links:

Dan BarryHør udsendelse

“I de sidste 50 år har folk har talt om, at robotteknologi ville eksplodere indenfor de næste fem år,” siger Dan Barry med et grin.

“Men det er ikke sket!”

Dan Barry har selv en livslang interesse i robotter, som han har konstrueret siden 2005. Egentlig ville han have startet i 1992, men hans karriere som astronaut kom i vejen. Dan Barry har været med på tre flyvninger med rumfærger og opholdt sig og lavet videnskabelige forsøg på den internationale rumstation. Han har tilbragt 30 dage, 14 timer og 27 minutter i rummet. Sammenlagt på de tre ture har han vandret i rummet i mere end et døgn. I USA er han en astronautlegende, der blandt andet har medvirket i tv-programmet Survivor. Det amerikanske Robinson. Så han er både celebrity og nørd. I dag har han sit eget robotfirma og er Head of Faculty på Singularity University i Mountain View i Californien.

Jagter hund med robot

Den første rigtige robot, han lavede, skyldtes hans job som astronaut. Han havde rigtig mange rejsedage, hvor han ikke kunne være hjemme hos familien. Derfor lavede han RoboDad – robotfar – der var en radiokontrolleret robot på hjul med skærm, mikrofon og computer med softwaren NetMeeting, der gjorde det muligt at kommunikere med lyd og video over internettet. Han kunne logge på hvor som helst i verden og styre robotten. Han kunne køre rundt i huset og jage hunden. Han kunne sidde med ved spisebordet, og selvom familien spiste morgenmad i Massachusetts, og han selv spiste aftensmad i Japan – så var de sammen. Dan Barry har også betjent robotter både på rumfærgerne og på den internationale rumstation.

“Størstedelen af de robotter, vi har i dag er special purpose robots. De vil sige, at de er lavet til at løse helt specifikke opgaver. Vi finder dem i bilfabrikker eller på store lagre, hvor de flytter kasser fra a til b.”

Der er altså tale om industrirobotter. Dan Barry er helt sikker på, at vi i fremtiden vil se flere personlige robotter, men de er alt for dyre og ineffetkitve i dag.

Robot deler slik ud til børn

Forskellen på robottyperne er, at industrirobotterne kun kan løse en meget specifik opgave, mens fremtidens hjemmerobotter skal være autonome – altså selvstændige – og være i stand til at løse mange forskellige opgaver. De skal ligne os mennesker mere, og det er her udfordringerne kommer ind.

Dan Barry har selv robotter sit hjem. Fx en der kan tage imod pizzamanden eller dele slik ud til børnene, når de ringer på døren til Halloween.

“Vi har haft nogle skræmte børn, der stak af det første år, men året efter kom der endnu flere børn til vores hus for at se robotten, der deler slik ud,” griner han.

For Dan Barry handler det om at prisen på robotter skal falde og at finde ud af, hvad man kan bruge dem til i hjemmet. Hans robot gør ikke noget, som han ville købe en robt til at gøre.

“Men hvis jeg var handicappet,” siger Dan Barry, “så kunne min robot åbne hoveddøren for mine gæster, eller den kunne ordne bøgerne i min reol. Ikke store opgaver for dig og mig, men en enorm hjælp for en handikappet person.”

Vandretur i rummet gav ide

Dan Barry fik faktisk ideen til at lave hjælperobotter til fysisk svage mennesker efter, at han var kommet hjem fra en af sine lange ture i rummet. Når man tilbringer lang tid i vægtløs tilstand, så bliver ens muskler slappe. Dan Barry er en mand i god fysisk form, men da han kom hjem og sad i sin lænestol efter et langt ophold på den internationale rumstation, så opdagede han, at han kun med stort besvær kunne rejse sig fra lænestolen, fordi han var for svag. Og eftersom han allerede havde opfundet Robodad – så var der jo ikke lang vej til at udvikle nogle mere avancerede hjælperobotter. Lige nu arbejder han på en robotrullestol.

Dan Barry vurderer, at vi vil møde de autonome robotter, der kan løse mange forskellige opgaver, på rehabiliteringshjem og hos folk med handikap i fremtiden.

Tegnsprog er løsningen

Dan Barrys kone kalder hans robotter for rullende kaffeborde. De er 40 centimeter i diameter og 90 centimeter høje og flade i toppen. Robotterne åbner døre via trådløs kommunikation. De er ikke særligt smukke med ledninger over det hele, men de er gode til test for at finde ud af hvad og hvordan en robot kan fungere i et levende miljø udenfor laboratoriets beskyttende vægge.

Men hvordan var det nu? Hvorfor er der gået 60 år uden at vi har fundet ud af at styre vores robotter? Hvorfor er det så svært for robotterne at flytte ind hos os?

“Problemet er at fjenbetjene dem,” siger Dan Barry.

“Man kan talekontrollere dem, men hvordan styrer man en robot på tværs af et støjfyldt rum? Kan man bare råbe til den? Nej, for at genkende en stemmer med mange forskellige dialiekter og accenter er svært. At genkende og høre en enkelt stemme i et meget støjende rum er også meget svært. Derfor kommer vi formodentlig til at kommunikere med robotter via tegnsprog. De er nemlig ikke nær så svære at observere, som at finde en stemme.

Tegnsprog kan bruges over større afstande og mens man har en samtale med et andet menneske,” siger Dan Barry.

Robot finder døråbning

En anden stor udfordring er, at få en robot igennem en døråbning, der er en 67,5 centimer bred – det er standarden for dørbredder. Hvis en robot er en halv meter bred – så har vi knap ni centimeter på hver side af den. Det giver ifølge Dan Barry cirka 2,5 centimer at navigere på. De eneste sensorer, der kan klare den opgave i dag, koster mellem 2.000 og 5.000 dollar – altså mellem 10.000 og 25.000 kr. Og man skal bruge to på hver robot. Men lige nu er der en serie chips på vej på markedet, som kan håndtere 3D opfattelse af verden i meget høj kvalitet. De kan give robotten i mere menneskelige opfattelse af verden og dens former. Og det koster kun 25 dollar stk. Altså cirka 125 kr.

Dan Barry er overbevist om, at disse nye billigere teknologier til tegngenkendelse og de nye billige sensorer i løbet af de næste et-to år vil løse de mest fundamentale problemer, der har holdt robotudvikling tilbage de sidste 50 år.

“Besøg mig igen om et par år. Så ved vi om jeg fik ret,” griner han .

——-

Se video med det foredrag, som Dan Barry gav på Singularity University i marts 2010, hvor Harddisken var på besøg.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: